Udansk black-psykose

Udansk black-psykose

Tongues begår en stærk debutplade, der ikke lyder dansk, men i stedet rammer plet i den internationale undergrund.

Kunstner
Titel
Hreilia
Dato
08-12-2017
Trackliste
Perennial Waves
Theophagous Wounds of Earth
Interlude
...And The Ever Watchful Clouds
Grove of Mithridate
Acumen Numinous
Hreilia
Karakter
4

 

Den danske black-scene får meget opmærksomhed i disse tider. Bands som Myrkur, Solbrud og Orm får både bred omtale og spiller store koncerter og tours. Nogle siger, at den danske black-scene er overmættet, og denne anmelder er ikke helt uenig. Tongues viser dog med debutpladen 'Hreilia', at der er masser af plads. Musikken skal bare kunne måle sig med resten af verden og ikke bare spæde til den danske andedam.

Pessimistisk post-black
'Hreilia' er en eksperimenterende plade, der bevæger sig ubesværet imellem en bred vifte af indtryk og stemninger og har en ganske unik lyd. Det er en tydelig post-metallisk indflydelse på spil, men bandet lyder på ingen måde som for eksempel Deafheavens positive klange. Tongues’ univers er stopfyldt med negativt ladede drømmerejser, der henleder tankerne på et band som Blaze of Perditions storladne, men forstyrrende flader. Der er samtidig nik til både Deathspell Omega, Ved Buens Ende og Virus, men også noget af det senere Ahab. I sidste ende lykkes det dog Tongues primært at lyde som sig selv, hvilket er noget af en bedrift på et debutalbum.

Pladens åbningsnummer, 'Perennial Waves', er repræsentativt for resten af albummet. Nummeret starter ud med skæve, ambiente toner, der gradvist udvikler sig til en eksplosion af negativitet og aggression. Spændvidden er imponerende, men virker aldrig unaturlig. Tongues gør både brug af riffs fra black- og dødstraditionen, men selvom bandet på facebook beskriver sig som et ”black/death/doom/whatever”-band, er musikken tydeligt rodfæstet i blackens atmosfære, med twists fra andre musikalske former.

Er det fedt eller ej?
Der er mange passager på 'Hreilia', der skubber til lytteren, men nogle gør det på en særligt unik måde for et eksperimenterende black-band. For eksempel er toneopgangen i ’Theophagous Wounds of Earth’, der danner nummerets hovedmotiv, en sær størrelse. Ved første lytning kan den godt skabe nogle rynker på næseryggen, men jo mere, der insisteres på det motiv, jo mere acceptabelt bliver det. Musikken kræver, at man giver sig hen til den. Et andet eksempel på motiver, der gradvist bliver acceptable, er det meget venligt melodiøse hovedriff i 'Grove of Mithridate'.



I begge tilfælde står motivet så centralt i nummeret, at man simpelthen er nødsaget til at omfavne tvivlen om, hvorvidt det er fedt eller ej. Om denne tvivl er intentionel eller ej, så kommer den i sidste ende musikken til gode, for den type motiver udfordrer lytteren. Tvivlen gør lytteren mere opmærksom, og med stærk sangskrivning bliver det fedt i sidste ende. Selvom albummet fra start til slut er en meditativ affære, er de her momenter af bizar catchiness med til, at de mere statiske og dissonante black-riffs og ambiente opbygninger aldrig bliver kedelige, men står dét stærkere. Det giver Tongues’ sangskrivning en særegen karakter.

Danmark sover, mens omverdenen klapper
Tongues har ep'en 'Thelésis Ignis' fra 2014 i bagagen og er signet på det anerkendte black-label I, Voidhanger Records. Faktisk har bandet fået en del international omtale, blandt andet på det toneangivende ekstremmetalsite No Clean Singing. Alligevel skal man lede længe efter bandet i danske medier. Forhåbentlig kan debutpladen være med til at ændre på denne kedelige tendens. Tongues lyder som nemlig som Tongues og ikke som en dansk udgave af noget. 

Med debutpladen stiller de sig som en stærk spiller inden for dansk black. Enkelte mislykkede passager, tvivlsomme soli og en til tider tynd guitarlyd gør, at pladen aldrig kommer helt i toppen. Men der skal ikke herske nogen tvivl: 'Hreilia' er en stærk plade, der fortjener at blive hørt.