Hvor blev Infernal Torment af?

Infernal Torment stod for noget af det mest brutale dødsmetal i Danmark i sin levetid, og så blev bandet ganske kendt, da forsanger Scott var med i dokumentaren 'Headbang i Hovedlandet'.

Du kender sikkert udmærket til Illdisposed og Dawn of Demise. Et par af disse bands medlemmer trådte deres dødsmetal-børnesko i Infernal Torment. Og det gik ikke stille for sig røber Jakob Batten i dette interview om de gamle dage!

Hvordan blev bandet dannet?

- Scott og jeg dannede bandet tilbage omkring 1992. Vi mødte hinanden til en koncert i Silkeborg, hvor jeg spillede med Undertaker, som også spillede en form for death metal. Vi kunne begge godt lide brutal musik og blev enige om at danne et band med total hammer på - både hvad angik musik og lyrik. Det fik vi vist fuldført til UG+.

Hvor mange udgivelser nåede I at lægge navn til?

- Vi udgav demoerne 'Incapability on the Cross' (1993) og 'Instincts' (1994). Begge blev indspillet med Jacob Hansen bag knapperne i hhv. Invocators øvelokale i Esbjerg og i Aabenraa Studiet.

- Herefter fik vi en deal i hus med Diehard Music, som udgav de 2 albums 'Man's True Nature' (1995) og 'Birthrate Zero' (1997). De 2 albums blev produceret af Jan Borsing i Borsing Recording.

Hvad var din største oplevelse med bandet?

- Det var nok, da vi indspillede det første album. Jeg var 17 år på det tidspunkt og var overbevist om, at nu skulle vi være stjerner. Vi spillede jo verdens bedste musik. Det var en glohed sommer, da vi var i studiet, og vi nægtede at gå ud i det gode vejr. Det var jo kun popdrenge, der opholdt sig i solen, dødsmetallere skulle være så blege som muligt.

Hvor tæt var I på at "breake", hvis du selv skal sige det?

- Det var umuligt at breake med så brutal musik dengang, det var så "undergrund", det overhovedet kunne blive. Men der kom da folk til vores koncerter. Og den dag i dag bliver jeg af og til spurgt om bandet i interviews. Så sent som sidste uge spillede jeg i Norge med "Posen" (Illdisposed, – red.), og et par nordmænd kom hen og spurgte, om Infernal Torment ikke snart skulle gendannes. De kunne ikke acceptere et nej, så de fik et "det ser vi lige på…" i stedet. Det betyder i øvrigt "glem det" på jysk.

VILLE GIVE EN PSYKOLOG STRESS

Hvad betød det for bandet, at Scott deltog i dokumentaren 'Headbang i Hovedlandet'?

- Det var helt klart den bedste PR, vi kunne få. Mange syntes, at han og de andre i filmen blev fremstillet som idioter – men det var jo bare sådan han var, og stadig er for den sags skyld. Det er sgu da sejt nok. Han mente jo hvert et ord. Tror en psykolog kunne få stress af et par timer sammen med os!

Hvorfor gik I i opløsning?

- Vi kom op i starten af 20’erne, og vi udviklede os i forskellige retninger. Specielt Heinz, Polle og jeg ville gå i en mere thrash’et retning a la Forbidden og Slayer. Det begyndte at gå skidt for death metal dér sidst i 90’erne. Og ikke mindst eksploderede vores egoer, og vi kunne ikke samarbejde længere.

Ser I eks-bandmedlemmer stadig hinanden?

- Jeg ser da af og til Scott og Heinz, og har også hilst på Steffan et par gange. Men det er ikke sådan, at vi hænger ud hver weekend længere.

LORT I TROMMEN

Er der en historie, som du tænker tilbage på med et "vi var sgu nogle crazy motherfuckers" og et smørret smil på læben?

- Stort set alt vi lavede dengang var vanvittigt. Vi levede stilen fuldt ud. Vi satte video og TV op i øvelokalet og satte porno på med tis, bæ, heste og dværge for at blive inspireret. Vi var pissefulde altid, og en dag blev det for meget for den forening, vi lejede øvelokale af. De smed os ud med et brag. Vi hævnede os ved at skrue top-skindet af en tam på det trommesæt, de lånte os og sked en ordentlig dej ned i den. Skindet blev skruet på igen, og vi skred. Øje for øje, øvelokale for lort i tromme.

Hvordan var det at være en del af metalmiljøet dengang?

- Jamen, det var da klart sværere. Vi indspillede jo på spolebåndoptagere, og distribuerede ved at sende kassettebånd rundt med posten. Der blev sgu slikket på frimærker dengang. Den del er betydeligt nemmere i dag. I dag er der bare så mange bands, at 90% af dem er uinteressante og forsvinder i mængden.

Har I stadig hver især med musik at gøre?

- Scott synger jo i Dawn of Demise, og jeg selv svinger riven i Illdisposed. Jeg tror ikke de andre har gang i noget.

Er du stadig et rigtigt "metal-head"?

- Det synes jeg da, blot et anderledes et af slagsen, end jeg var dengang. I dag ser jeg det meste fra et mere forretningsmæssigt perspektiv. Jeg hopper ikke bare på flyveren til Paris for en kasse bajere. Det er heller ikke så tit, der ryger metal på anlægget længere. Men det er bare en arbejdsskade tror jeg, det er metal musik jeg har lyst til at lave og spille.

Læs også:
Introduktion til ”Hvor blev de af?”-artiklerne
...og om de andre interviewede bands i artikelserien:
Detest, Beyond Serenity, Frozen Sun, Cyanotic, Autumn Leaves, Geronimo, Withering Surface, Sacrificial, Timeless Hall, Maceration, Blazing Eternity, Unleashed Power, Grope, Gigandhi, Morbid Vision, Urkraft og Stomped.