Hvor blev Cyanotic af?

I denne artikel får man blandt andet svaret på, hvorfor det kun blev til et enkelt album fra det fede 90’er dødsmetalband Cyanotic.

Det unge Næstved-band, Cyanotic, nåede ikke helt at indfri drømmene med bandets enlige album, men guitarist Martin V. Olsen husker alligevel bandets fem års tid i rampelyset med glæde. Læs i dette interview om Jacob Hansen i producerstolen, da han var ganske ny på det felt, og om en ung Michael Poulsen, der chokerede et par nonner.


Hvordan blev bandet dannet?
”Oprindeligt blev vi dannet i februar 1992, men dengang tog Claus Larsen sig af vokalen og vi havde en anden leadguitarist, Kresten Koch. Det var med den line-up, vi indspillede den første demo, og nummeret til ’Fuck You We’re From Denmark’-cd’en. Vi var kun 16-17 år dengang, så det var bare stiv p** og ”hævy mædl” og en masse drømme om at spille nogle fede koncerter.”

”I ’94 fik vi Jacob Krogholt med i stedet for Kresten, og Jan Rasmussen kom med på vokal.  Det hele blev mere seriøst og efter et demo i ’95, hyrede vi Jacob Hansen til at producere det, vi håbede ville blive til vores debutalbum.”


Hvor mange udgivelser nåede I?
”’The Chasm Within’ demo fra 1992, ’Promo 95’ demo fra 1995 (sjovt nok) og endelig ’Sapphire Season’ cd fra 1996.”


Hvad var den største oplevelse med Cyanotic?
”Alle i bandet vil nok være enige med mig i, at det at indspille et album var stort, og særligt fordi vi fik Jacob Hansen overtalt til at producere. Jeg tror, at vores album var et af de første, han producerede. Dengang havde han ikke sit eget studie, men lånte/lejede sig ind i et studie i et medborgerhus i Aabenraa. Vi havde en superfed tid med indspilningerne, og Jacob var en super cool fyr…”

”Men faktisk var min største oplevelse at give koncert i Pumpehuset i København i 1995. Siden 1991 har jeg været til et utal af metalkoncerter i Pumpehuset, og da jeg kom fra provinsen, tog jeg altid derind i god tid - efter et obligatorisk besøg hos Rock Uglen. Så stod man dér, udenfor Pumpehuset, og hørte bands’ne indenfor lave lydprøve og drømte om, at det blev en selv en dag. Så det var fandeme stort, da det endelig skete.”


Hvorfor gik bandet i opløsning?
”Mange faktorer spillede ind. Det manglende publikum til koncerterne, mangel på nye numre - kun 3 nye numre på over 1 år. Manglende støtte fra pladeselskabet, uddannelse, familie. En dag sad vi og diskuterede, om vi skulle prøve at udgive et mini-album og snakkede frem og tilbage, men endte med at beslutte at stoppe. Det var sgu lidt underligt.”



COVERET EMMEDE IKKE AF DØDSMETAL

Hvis I selv skal sige det – hvor tæt var I på at ’breake’ i udland såvel som hjemland?
”Vi var sgu langt fra, hehe. Vi troede selv på, at cd’en var stærk nok til at give plads til os både hjemme og ude, men vi tog fejl.”

”På tidspunktet, hvor skiven udkom, var scenen hjemme stærkt nedadgående. Altså, der var egentlig en del bands, og mange af disse udgav faktisk albums sådan nogenlunde samtidig. Her husker jeg især Autumn Leaves og vores gamle venner i Withering Surface, men også flere andre. Problemet var mere mangel på publikum. Det var som om, at publikum ikke længere interesserede sig for danske metal koncerter herhjemme. Det var ikke længere så nemt som tidligere at booke koncerter, og når man så spillede, kom der langt fra så mange som tidligere i demo-dagene. Det var ret frustrerende, når man selv syntes, at man var nået et skridt videre.”

”I udlandet fik vi ganske enkelt ikke anmeldelser, som var gode nok, til at skille os ud fra mængden. Jeg ved, at promoter Grønkjær (nu hos Target Distribution) gjorde et stort stykke arbejde for os, men det var desværre ikke nok. Det gjorde det heller ikke lettere, at albumcover og logo efter vores mening var ”fuck’et” helt op. Logoet signalerede på ingen måde dødsmetal, og selvom ideen til selve coveret var ok, endte den i udførelsen rigtig skidt. Den idé, vi havde til cover, lignede faktisk mere coveret på Autumn Leaves skiven (som vi i øvrigt ikke havde set på daværende tidspunkt), der jo var ret fedt. Det ærgrede vi os meget over.”


Opnåede I, hvad I havde forventet eller håbet på med udgivelsen af ’Sapphire Season’?
”Næ.”


Hvad betød det for bandet, at deltage på Fuck You We’re From Denmark-kompilationen?
”Personligt betød det rigtig meget. Vi var bare et par knægte, som lige havde udgivet et demobånd, som i øvrigt blev indspillet i øvelokalet med en god ven som producer, så drømmen om at komme på cd var stor. Og her fik vi muligheden, det var sgu cool. For bandet som sådan betød det ikke det store, tror jeg. Vi fik vel vores musik ud til lidt flere mennesker, hvilket selvfølgelig var cool.”


Ser I eks-bandmedlemmer stadig hinanden?
”Ikke meget. Kun Claus og jeg ses regelmæssigt. Vi har dog ingen udeståender med hinanden, og derfor var det også super cool, at vi sidste sommer blev udvalgt til at spille live på P3 i deres formiddagsprogram (link). Vi nåede, at øve to gange inden showet, og det var fantastisk at stå der igen efter mere end 10 år. Jeg har ikke spillet hegn siden dengang, så jeg var sgu spændt på, om det kunne lade sig gøre. Jacob spiller jo stadig meget (tjek Rising!) og Niels spiller også en del, så de bar heldigvis det hele igennem.”


MICHAEL POULSEN OG NONNERNE

Er der en historie, som du tænker tilbage på med et ”vi var sgu nogle crazy motherfuckers” og et smørret smil på læben?
”Det er sgu lidt pinligt at indrømme i dette forum, at der ikke var meget crazy over os. Vi var altid de lidt pæne drenge i selskab med de andre metalhoveder. Der var dog som regel godt gang i den, når vi skulle på koncertweekend i Jylland. Særligt en weekend med vores gode venner i Dominus, husker jeg. Vi startede altid turen med at proviantere et par kasser øl til bussen, og turen til Ålborg er jo lang, så man får høvlet en del indenbords.”

”Lørdag formiddag skulle vi videre til Århus, og alle var enten bagstive, eller så småt ved at være stive igen, så humøret var højt, og Little Richard var i ”spillen”. Vi holdt for rødt og spottede to nonner, som ventede på bussen. Michael (Poulsen, Dominus – nu Volbeat) rev resolut ned i buksen, mens en anden overmalede hans balder med omvendte kors. Røven ud af vinduet, og nonnerne fik sig et syn for guder, hehe. Ikke så crazy, men det har vi sgu grinet meget af!”


Har I stadig med musik at gøre?
”Jacob gav den jo gas i mange år med vores gamle venner i Withering Surface, og har nu, som nævnt, gang i et cool projekt ved navn Rising. Jeg så dem live for ikke så længe siden. Det holder helt sikkert. Niels spiller vist i noget hygge-cover band, men ingen af os andre har noget med musik at gøre mere… eller, det vil sige Claus har skrevet en del tekster til Invocator og vist også til Anubis Gate, men det er vist også det.”


Hvordan var det at være en del af metalmiljøet?
”Særligt i starten var det super cool at være en del af metalmiljøet. Ikke kun som band, men også som fan. De fleste kendte hinanden på den eller den anden måde, og stemningen var altid meget positiv. Senere blev det hele lidt mere mainstream, og det var vel både godt og skidt. Det var egentlig meget fedt, at man ikke bare havde Internettet. Der blev sendt rigtigt mange breve rundt til hele verden, og det var vildt fedt at få post fra USA, Malaysia og Israel indenfor samme uge. Men det havde nok været lettere med Myspace som i dag. Tjek i øvrigt vores myspace- og Facebook-sider, som kom op at stå i forbindelse med vores reunion sidste år.”


Er du stadig et rigtigt ”metal-head”?
”Helt sikkert! ”Hævi mædl”! Det kan nok ikke længere spottes udefra. Obituary-trøjen og lædervesten med de selvkopierede bandlogoer malet overalt og det lange garn er skiftet ud med neutralt mørkt tøj og håret er barberet væk på grund af kraftigt vigende hårgrænse, hehe.”

”Men indeni vil jeg sgu altid være metaller. Sidste koncert var Amon Amarth og Entombed i Vega. Sejt sejt. Fedt at de gamle stadig kan fyre den af… og endnu federe, at de nyere sparkede endnu mere røv. Det lover godt for fremtiden!”


Albummet ’Sapphire Season’ er stadig til at opstøve, så der skal herfra Devilution lyde en opfordring til at købe det, for musikken holder stadigvæk her 14 år efter.

Besøg bandets Myspace her.

Læs også:
Introduktion til ”Hvor blev de af?”-artiklerne
...og om de andre interviewede bands i artikelserien:
Detest, Beyond Serenity, Frozen Sun, Autumn Leaves, Geronimo, Infernal Torment, Withering Surface, Sacrificial, Timeless Hall, Maceration, Blazing Eternity, Unleashed Power, Grope, Gigandhi, Morbid Vision, Urkraft og Stomped.

Se Cyanotic i forbindelse med den nævnte kortvarige reunion i forbindelse med et P3-program: