Hvor blev Timeless Hall af?

I ”Hvor blev de af”-artikelrækken er vi mest stødt på de mere brutale bands, men Timeless Hall var et af de bands, der stolt førte klassisk metaltradition videre, og guitaristen Arne Lunde har masser af sjov at berette.

Det kunne næsten ikke være et mere passende tidspunkt, at vi valgte at finde ud af, hvad der blev af Timeless Hall. For som du vil kunne læse i det følgende, så er der for nyligt lagt op til genudgivelser af bandets udgivelser. Gruppens guitarist Arne Lunde er manden, der svarede på vores spørgsmål.

Hvordan blev bandet dannet?

- Vi startede tilbage i 1988 under navnet Deadhead, men det var først i 1991, at vi kørte som Timeless Hall. Bandets grundstamme var Frank Hansen (trommer), Chris Kjær (bas) og undertegnede på guitar. Vi havde forskellige sangere igennem tiden, men det var Drew Hart fra Chicago, der i 1994 fuldendte lineuppet.

Hvor mange udgivelser nåede I?

- Vi lavede 2 demoer under navnet Deadhead, og så demoen fra 1992 med Per Onink (vokal) & Lars Mayland (guitar), som var startskuddet til den første Timeless Hall CD i 1994. Der var Lars gået til Furious Trauma og Per var blevet erstattet af Drew.

- Senere i 1996 kom så efterfølgeren, en mini-CD med tre numre, hvor vi fik Pete med på rytmeguitar. Han spiller både med Illnath og nogle andre heavy drenge i dag.

- De to Timeless Hall-cd'er bliver genudgivet her i slutningen af året på et græsk label, der hedder Street Legacy - det er lidt sjovt, at en 16 år gammel skive stadig kan vække interesse...

Hvad var den største oplevelse med Timeless Hall?

- Jeg tror, udover ens første CD-udgivelse, at det største var at spille i KB-hallen som opvarmning for Manowar. Det var skide sjovt, og jeg husker tydeligt adrenalinchokket, da 3000 mennesker råbte ens navn, og introen til Toy Soldier, et nummer fra 1991-demoen, gik i gang.

Hvorfor gik bandet i opløsning?

- Faktisk gik vi ikke sådan rigtig i opløsning, grundstammen med Frank, Chris & mig forsatte i ny stil, under et andet navn og med Dennis Zajac (Shield) som forsanger. Så i 1998 lavede vi Breed-cd'en, der desværre blev fælt overset, på trods af de fedeste grunge hits!

- Men Timeless Hall stoppede, fordi tiden ikke var med os. Vi begyndte at være trætte af Drews glam-ræs og at betale 16.000 kr. i flybilletter for at få en øver med en sanger, haha. Vi er aldrig rigtig stoppet, men man kan sige, vi har holdt en lille pause på 13 år...  Man ved aldrig, om der skulle ske noget i disse mystiske tider.

STORE I JAPAN

Hvis I selv skal sige det – hvor tæt var I på at ’breake’ i udland såvel som hjemland?

-  Det er sgu svært at sige, hvor tæt vi var på at få rigtig succes... I Danmark spillede vi nogle rimelig store shows, men musikscenen var træt af metal i slutningen af 90'erne, så det var for døve ører, vi bankede på de store selskabers døre.

- I udlandet, var det mest Japan der viste interesse, hvor vi da også lå nr. 1 på den største lokalradio i Tokyo på et tidspunkt - men det blev vi sgu ikke rigere af, haha.

- Der var også en del feedback fra Sverige, hvor vi kom på en kompilations-cd, og havde en distributionsaftale. Men aldrig mere end at vi var nogle fattige trækkerdrenge...

Da jeres debut udkom var der i høj grad dødsmetal på menuen herhjemme - havde det nogen positiv eller negativ indflydelse på reaktionerne på jeres mere klassiske heavy metal herhjemme?

- Jeg tror nok, at de fleste dødsbands syntes, at vi var nogle forfærdelige bøsser, og de havde sgu til dels nok ret, haha! Da Drew kom med i bandet, tog det en ordentlig drejning mod glamlooket – eller ikke helt, men nok til vi var nogle søde tøser, haha. I virkeligheden var vi jo til Metallica, Maiden med mere, så det var sådan lidt ”øv, altså”.

- Jeg havde personligt flere gode dødsband-venner, som lavede en masse grin med mit mormor-permanentede hår, eyeliner, og cowboystøvler uden på buksen. Det var sgu tider, haha!

Ser I eks-bandmedlemmer stadig hinanden?

-  Faktisk er vi begyndt at se hinanden igen... Frank spiller trommer på min kommende rock-cd, som Chris producerer. Vi har simpelthen en fest. Det er som om, vi aldrig har været væk fra hinanden, de er stadig mine bedste venner, nærmest brødre. Vi forstår hinanden så godt, både musikalsk og privat. Vi er jo vokset op sammen, og har delt en masse gode ting sammen.

TEGNEKUNST PÅ LEMMET

Er der en historie, som du tænker tilbage på med et ”vi var sgu nogle crazy motherfuckers” med et smørret smil på læben?

- Der er så mange gode minder fra Timeless-dagene. Vi var, og er, stadig de største drengerøve, når vi er sammen. Chris havde en eller anden sjov mani med at skulle tegne på mit lem, når jeg var gået i brædderne, og det har vi en del optagelser af på VHS, haha.

- Jeg glemmer aldrig en øvelejr i Kalundborg før et af vores gigs i Pumpehuset, hvor Frank fik skræmt en ekspeditrice i en kiosk bare ved at være den skøre kugle, han er. Han prøvede på at få en date med hende samtidig med han skulle betale for en pornofilm med tyske avlsdyr, haha...

Hvordan var det at være en del af metalmiljøet dengang?

-  Altså dengang tilbage i 1920'erne på pampassen... Der var det jo koncerter, der talte. Det var den eneste rigtige måde at få musikken ud, så der er sket en del nu, hvor alle er på nettet.

Har nogle af jer stadig har med musik at gøre?

-  Pete er stadig i gang med Illnath. Frank spiller i The Stokholm Promise og Fastland, samtidig med han hjælper mig med min soloskive. Chris er producer, og spiller bas på min skive. Jeg ved ikke, hvad Drew laver, men han var jo med i Vanderhoff en tid. Jeg tror, at Lars stadig spiller med Metallica Jam. Så der er en del, der er noget ved musikken. Og det bliver lidt sjovt at se, om vi laver en reunion, nu hvor de 2 første skiver bliver genudgivet.

Er du stadig et rigtigt ”metal-head”?

- Det bedste, jeg ved, er at tage opvasken til Slayers ’Reign In Blood’! Så ja, det er jeg. Jeg elsker den ærlighed, der er i stilen... aggressionerne... Men min egen musik er meget mere afslappet, jeg er jo blevet gammel. Men det bliver som sagt sjovt at se, om vi skal lave en efterfølger ovenpå genudgivelserne, haha!


I allerhøjeste grad, men indtil da, så kan du tjekke ’Insecure’ ud fra 1994’er udgivelsen herunder:




Læs også:
Introduktion til ”Hvor blev de af?”-artiklerne
...og om de andre interviewede bands i artikelserien:

Detest, Beyond Serenity, Frozen Sun, Cyanotic, Autumn Leaves, Geronimo, Infernal Torment, Withering Surface, Sacrificial, Maceration, Blazing Eternity, Unleashed Power, Grope, Gigandhi, Morbid Vision, Urkraft og Stomped.