Vindøjet
Ungdomssvinene modnes, og We Are Among Storms ryster fortid og forventninger af sig og træder ind midt i bulderet.
2. The Wind Beneath
3. Clouds And Compass
4. Traveller
5. Cycles
6. Time Has No Favorite
7. Creation
8. The I In We
The Psyke Projects betydning for den danske scene i grænselandet mellem metal og hardcore er ikke til at komme udenom. Men det har ikke været let for bandets aflæggere at komme ud af skyggen fra The Psyke Project.
Op gennem 00’erne og ind i 10’erne banede kvintetten fra Helsinge vej ned gennem Europa og ud til et publikum, der efter afskeden i 2014 hungrede efter andre danske bands, der kunne give dem den samme fornemmelse af, lad os sige, gemytligt afsind. Hexis blev grundlagt med en vision om at gøre det, The Psyke Project gjorde, bare i endnu videre udstrækning. Og det er stadig svært for danske bands som Eyes, der spiller kaotisk hardcore, ikke at blive målt mod The Psyke Project.
Men det er intet imod, hvor svært det er for de bands, eks-medlemmerne selv har skabt, at lægge historien bag sig og blive vurderet på egne præmisser.
Christian Bonnesen og Rasmus Sejersen er lykkedes sådan nogenlunde med det i snart albumaktuelle LLNN, fordi de er trukket over i støjrocken, men for Martin Nielskov har det været sværere, fordi først Czar, så Église og nu We Are Among Storms alle har tærsket rundt i den amokløbende udgave af den metalliske hardcore, The Psyke Project endte i på deres sidste udgivelser.
Men på ‘The I in We’, We Are Among Storms’ debutalbum, gør bandet det så effektivt, at det efterhånden ikke betyder så meget. Det er en videreførsel af en stil, ja, men den vokser med We Are Among Storms. ‘The I in We’ er en langt rigere nuanceret og ligefrem mere moden plade end noget, ungdomssvinene i The Psyke Project nåede at blive i stand til at lave.
Det bliver ikke tydeligere end i de to sange, der indrammer albummet: Det afsluttende titelnummer og åbneren ‘Bølger’, der – rigtigt gættet – bruser mægtigt ind og ud med kaskader af guitar, rungende trommer, snerrende growl og en tyk mur af keyboards.
Det er de keyboards, der tydeligst adskiller We Are Among Storms fra Église, som guitaristen Lukas Frederiksen og trommeslageren Mathias Thevik Ernst havde dannet og skrevet en plade til, inden Martin Nielskov kom med. Den plade, der bare hed ‘Église’, var en af den slags debuter, der viser gode idéer og et godt greb om genren, men som jeg også må erkende, at jeg ikke har haft brug for at høre mere end et par gange, siden jeg anmeldte den i 2016.
Som i Église er Converge en reference, der ligger lige for, men man må så konstatere, at mens tiden har fået Converge til at gå i sig selv og ikke rigtig kunne finde ud af, hvad de kan stille op med alle de melodier og langsomme stykker, som de åbenbart mener er obligatoriske markører for modenhed, har We Are Among Storms ikke mistet begejstringen for at banke igennem. Der er på ‘The I in We’ en helt basal entusiasme, tydeligst og mest indtagende, når bandet er ved at snuble over sine egne fødder, når stemmen knækker, når lagene bliver skrællet væk, så der kun er trommer, sang, guitar tilbage.
Den vekselvirkning mellem det lydbillede, der bliver dækket ud til kanterne med lag af lyd, og de øjeblikke, hvor det bliver skrællet væk for at vise bandet indenunder, som de gør det i f.eks. ‘Traveller’, kan We Are Among Storms med fordel arbejde meget mere med fremover.
I første omgang er de trådt ud af skyggen og ind i stormen. Nu skal de demonstrere, hvor meget der kan ske inde i de storme. Og finde stormens øje.