Forrygende sort nattemusik
Svenske Wormwood spiller en episk black metal, der vil glæde fans af såvel Bathory og Dissection som Månegarm. Den sorte nats arv føres sikkert videre.
2. I bottenlös ävja
3. Arctic Light
4. The Achromatic Road
5. Sunnas hädanfärd
6. Tvehunger
7. The Isolationist
Wormwood blev skabt i Stockholm i 2014 og har bogstavelig talt deres rødder i de svenske skove, hvor de har fundet deres inspiration lige siden dannelsen af bandet. Med pilgrimsrejser dybt ind i de nordlige skove har Wormwood forfinet deres lyd over ep’en fra 2015 og debutpladen ‘Ghostlands: Wounds from a Bleeding Earth’ i 2017.
To år senere er de så klar med den svære toer. Wormwood, der er engelsk for den giftige og komplekse plante malurt, kalder den slet og ret ‘Nattarvet’; det, vi arver fra mørket. Og mørke er der nok af i de svenske skove oppe omkring polarcirklen. Det bliver i den grad også klart for lytteren, hvis man studerer teksterne og lader sig opsluge af det univers, Wormwood kæmper deres musikalske kamp i. De underkaster sig naturen, har en nærmest andægtig kærlighed og ærefrygt for samme. Mennesket er blot en del af Moder Natur, der kommer og forgår i elementerne.
Teksterne forenes med musikken, der er lige dele dragende, melodiske, paniske og desperate. Black metal med elementer af folk, der særligt høres på ‘I Bottenlös Ävja’ og ‘Sunnas Hädanfärd’, men også på de andre numre er der små antydninger.
Derudover er der også gode, mere traditionelle black metal-numre som ‘Arctic Light’ og ‘The Achromatic Road’, hvor musikken er netop melodisk og kommer i det tempo, hvor tankerne får lov at flyde med teksterne, og lytteren får muligheden for at tage med på den rejse, Wormwood tager ud i naturen.
Ikke mindst på den afsluttende ‘The Isolationist’, der også fint giver en antydning om sindsstemningen i bandet, og hvordan turene i de kolde svenske skove kan bruges som inspiration til denne slags musik.
Svensk black metal anno 2019 er således mere og andet end den klassiske variant fra Dark Funeral, Watain og Marduk. Her bevæger musikken og teksterne sig mere væk fra opgøret mod kirken og videre mod en hyldest til naturen, der kan forekomme mægtig og altomsluttende i de dybe skove mod nord.
Som vores skribent Daniel Pilgaard skrev i sin årsliste, hvor han har ‘Nattarvet’ som årets bedste plade:
Mens svenskernes anden udgivelse er gået under radaren herhjemme, så har de fået kritisk succes i hjemlandet og er sammen med blandt andre Opeth nomineret til årets metaludgivelse, når Sveriges P3 uddeler de årlige guldpriser sidst i januar. Helt fortjent. ’Nattarvet’ er melodisk black metal, der pendler mellem det fandenivoldske og melankolsk smukke med akustiske guitarer, violin, fløjte og orgel. 'Nattarvet' er ganske enkelt fremragende.
Det kan ikke skrives meget bedre. Lyt, hvis du savner en afløser for nogle af de klassiske black metal-navne i svensk musikhistorie, der ikke nødvendigvis messer om kirken og krige, men lader sig forføre af naturens kræfter på godt og ondt.