10 hurtige: Anders Højsted

Anders Højsted er filosof, spildesigner m.m. og stiller op til folketinget for Det Radikale Venstre. Men vigtigst af alt; han hører metal og elsker Judas Priest!

Der er folketingsvalg og vi har endnu engang gravet en række kandidater op, der udover at være politiske aktive og stiller op til nævnte valg, også er forfalden til den tunge tråd. Her til folketingsvalget 1. november 2022 starter vi med Anders Højsted, der stiller op for Det Radikale Venstre. Udover at være filosof, så designer han spil, er til rollespil og er godt i gang med at tage en ph.d.-grad ved Københavns Universitet. Der er også tid til musik, og her er han et barn af firserne, der er flasket op med Iron Maiden og ikke mindst; Judas Priest. Vi stak Anders Højsted vores 10 hurtige for at finde ud af hvor dyb kærligheden er til den musik, vi elsker at skrive om. Det viser sig, at det var svært for Højsted at stoppe da han først kom i gang med at fortælle om det. Heldigvis!

Hvad er dit første minde med heavy metal?
Jeg stod sammen med Jesper og Jacob fra min folkeskoleklasse og snakkede musik i skolegården. Nogen havde haft nogle plader med i skole og vi var meget interesserede. Jeg erindrer det som Accept ”Balls To The Wall” og Iron Maiden ”Powerslave”, så det må have været tidligt-/midt-firserne. For en flok cirka 10-årige knægte i Holbæk i 80erne var det en oplevelse at se den slags covers og musik; der var en vild, vild verden udenfor Holbæk – også musikalsk.

Hvem er dit favoritband gennem tiderne?
Judas Priest. Jeg lærte dem at kende i 80'erne cirka omkring 'Defenders of the Faith' (1984). Jeg fulgte dem hele vejen til Painkiller i ’90, fulgte Rob Halford i Fight og Halford og hoppede tilbage på Priest -vognen, da han vendte tilbage på 'Angel of Retribution'. Mens han var væk gik jeg baglæns i deres udgivelser og er endt med at have en næsten komplet LP-samling af deres studio-album; jeg faldt over 'Rocka Rolla' i en genbrugsbutik på Bornholm i sommer – en førsteudgivelse. Deres plader var blandt de eneste, som jeg ikke solgt, da jeg gik fra LPer til CDer.

Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?
Rob Halford fra Judas Priest/Fight/Halford. Jeg har været fan af hans musik hele mit liv og nogle af teksterne fra hans musik har betydet meget for mig personligt – specielt ”Slow Down” fra ”Resurrection”. Jeg læste hans biografi og blev lidt deprimeret over at han følt,e at han måtte skjule at han var homoseksuel så længe. Jeg havde en del venner, der sprang ud i 90erne og jeg har altid synes at metalmiljøet bør være et sted, hvor alle er velkomne, så længe de ikke er røvhuller. Og han virker som en super fin fyr, så jeg tager gerne en øl med ham – helst en solid britisk pint.

Hvad er dine fem yndlingsplader?
Det er som at bede en mor vælge mellem alle sine skønne møgunger. Okay, jeg prøver.

Judas Priest – 'Defenders of The Faith' (1984)
Smukt, smukt album; alene solo’en i 'Rock Hard, Ride Free' gør albummet til en perle. Anders, 10 år var kæmpe fan af Jawbreaker og er det stadig, selv da Rob Halford afslørede i sin biografi, at den handlede om hvor svært det er at give blowjobs på en veludrustet mand. Andre gode Judas Priest allbum ”Ram It Down”, ”Painkiller” og ”Firepower” – Priest holder stadig 200%.

Metallica–  'Ride The Lightning' (1984)
Metallicas debut 'Kill’em All' havde helt klart New Wave of British Heay Metal-påvirkning og virkede lidt som en hårdere, hurtigere version af de bands. 'Ride The Lightning' var – for mig – den første plade, hvor Metallica blev Metallica – hurtigt, hård, velskrevet thrash metal. 'Creeping Death' og 'Call of Ktulu' er fantastiske numre.

King Diamond – '"Them"' (1988)
Lille Anders var på bustur med familien til Tyskland og køber den i en tysk pladebutik. Af gode grunde kunne jeg ikke spille den i bussen, så jeg sad hele vejen hjem til Danmark og læste lyrics. '”Them”' er et konceptalbum, så da jeg endeligt får sat det på derhjemme, kan jeg historien udenad – og så blæser musikken fuldkommen skoene af mig. Tjek 'Coming Home', 'Bye, Bye Missy' og 'Twillight Symphony'.

Artillery – 'When Death Comes' (2009)
Deres første studiealbum efter gendannelsen. Et af de album hvor alt bare fungerer. Rendyrket thrash, men hvor man kan høre alle detaljerne tydeligt og musikken ikke bliver til en væg af støj. Tjek '10.000 Devils', 'Sandbox Philosophy', 'Delusions Of Grandeur', 'Uniform' og 'Damned Religion'. Det er awesome. Jeg så dem på High Voltage lige efter Corona og købte albummet derned – det var den første skive på min nye pladespiller fra kæresten. Nummer to skive var Iron Maiden’s 'Stranger In A Strange Land'-single. Andre gode Artillety plader er helt klart 'By Inheritance' (1990).

Paradise Lost – 'Obsidian' (2020)
Jeg blev fanget af Paradise Lost med 'Draconian Times' (1995) og genfandt dem for små fem år siden. – først med 'The Plague Within' (2015 ) og så med 'Obsidian' (2020). 'Obsidian' er mørk, melakolsk, episk og fucking awesome. Jeg er dybt, dybt taknemmelig for at vi har musikere, der er istand til stadigvæk at levere fantastisk musik efter så mange år. Lyt til 'Darker Thoughts', 'Serenity' og (specielt) 'Defiler'. Jeg glæder mig til at se dem live liiiiiige om lidt.

Runner-ups: Saturnus – 'Veronika Decides to Die', Black Book Lodge – 'Tundra', Type O Negative – 'October Rust', Black Sabbath – 'Sabbath, Bloody Sabbath', næsten alt Megadeth og en million andre. Meshuggah…

Hvad er din bedste koncertoplevelse nogensinde?
Der er mange gode og nogle af dem kan jeg ikke huske så godt. Manowar i Pumpehuset i 1994, Anthrax og Iron Maiden i KB Hallen i 1990, Manowar, Dio & Motorhead i KB Hallen 1999. Artillery på High Voltage, Mercyful Fate på Copenhell ’22. Judas Priest på Copenhell ’22. Battle Beast i KB Hallen …der er rigtigt mange. Judas Priest og Megadeth i Royal Arena. Megadeth i Vega.


Anders Højsted på Copenhell i 2022

Hvilke platforme bruger du til at opdage nyt musik
Jeg bruger en del forskellige. Min primære er Spotify. Det er interessant at vælge et enkelt nummer med et band og så se hvor algoritmen tager en hen; jeg har opdaget en del svedigt death metal og deathcore på den måde. Jeg bruger Facebook-grupper til andre anbefalinger (f.eks. Lorna Shore) og bliver jævnligt anbefalet nye videoer på Youtube. Så lidt over det hele. Jeg er en lidt oldschool metal fan, men kender til det meste fra før 2010, så jeg leder hele tiden efternoget nyt godt. Det gamle er stadig godt, men min smag bliver løbende mere ekstrem; Meshuggah, Infant Annihilator og Cattle Decapitation var lidt for vildt for mig først gang; nu er det bare en del af den daglige musik. Jeg skal lige ind i Lorna Shore.

Hvilket band er din guilty pleasure?
Helt klart Steel Panther. De er alle de provokerende ting ved glam/hair metal skruet op til 11 med tungen dybt placeret i kinden. De er fantastiske musikere og super satire – musikken er fed og man er flad af grin, når man lytter til teksterne. Se videoerne til ”If You Really, Really Love Me” og ”Always Gonna Be A Ho”.

Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?
Man kan generelt ikke se det på mig. Men jeg er blevet mødt med at det ikke er rigtigt musik, at det er larm, at metal fans er dumme, at musikerne ikke kan spille ordentligt. Generelt har jeg bare lært at holde min musiksmag for mig selv. Jeg er vildt glad for Copenhell, hvor man kan mødes med ligesindede og meget, meget overrasket over at metal pludseligt er blevet så anerkendt, at selv folketingskandidater står ved deres musiksmag. Det er meget, meget mystisk, men jeg bliver kisteglad hver eneste gang jeg ser en ungt menneske med en metal t-shirt på – jo flere, des bedre.

Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?
Folk er bare super flinke. Vi er her for at nyde musikken, vildskaben og fælleskabet. Folk er opmærksomme på at vi gør vilde ting – moshpits, crowdsurfing og lignende – og at det skal foregå på en måde, så alle morer sig og ingen kommer til skade. Jeg har haft nogle dårlige oplevelser til koncerter, men er altid tryg ved metalkoncerter – jeg ved at hvis noget går galt, er jeg omgivet af folk, der står klar til at hjælpe. Det er fandme fedt.

Hvorfor er du heavyfan?
Musikken er stor og vild, episk og aggressiv. Det passer godt til mig; hvis jeg har haft en lortedag, kan jeg tage høretelefonerne på og komme af med nogle af mine aggressioner. Jeg elsker sci-fi og fantasy og heavy er den musikalske version af dem. Samtidigt er heavy grænse-overskridende på fede måde; musikerne presser hele tiden grænser for hvad der kan lade sig gøre og det er superfedt at opleve – ting, der var vilde i 90’erne er nærmest popmusik nu. Det er fedt at blive udfordret på den måde; det bliver aldrig kedeligt.