10 hurtige: Lars Frier Boisen

Iron Maiden-glade Lars Frier Boisen blev i 2002 frivillig koncertafvikler på Gimle og har været det lige siden, hvor han har afviklet over 500 koncerter. Kommunen ærede hans engagement på spillestedet ved at tildele ham Roskildes Kulturpris i 2012.

Men det er langt fra alt, som den 38-årige heavynørd har givet Roskildes kulturliv. Boisen har også siddet som bestyrelsesformand på Gimle og været ansvarsperson og helårsfrivillig på Orange Scene fra 2003-2015, hvor han har samarbejdet og været tæt på alle de bandproduktioner, der har været på Roskilde Festivals hovedscene i alle de år. I fire år var han ansvarlig for scenens backstageområde og har også været scenens øverste sikkerhedsansvarlige i syv år. I dag er Boisen stage manager på Apollo, til daglig arbejder han som pedel på en af Roskildes største folkeskoler, og han er oprindeligt uddannet elektriker.


1. Hvad er dit første minde med heavy metal?
Jeg har været en 11-12 år gammel; en god ven og klassekammerat, som boede et par veje væk fra mig, havde et par plader med noget hård rock og heavy metal. Jeg hørte dem ofte, når vi var sammen hjemme hos ham, og var meget fascineret af de covers, som de album havde. Jeg fik kopieret nogle mixtapes på kassettebånd, som jeg kunne høre i min walkman. Det har været tilbage i 1988-89, vil jeg mene.

2. Hvem er dit favoritband gennem tiderne?
Det må helt klart være Iron Maiden, de har en helt særlig plads i mit liv. Den første metalplade, jeg købte, var ’Number of the Beast’, og det er den dag i dag min absolutte favoritplade.

3. Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?
Jeg har altid sagt, at jeg sindssygt gerne ville dele en øl eller to med Lemmy. Men nu hvor er han desværre er død, så må det være Bruce Dickinson. Jeg har kæmpe respekt for den mand og de evner, han har. Og så er jeg helt sikker på, at han kan fortælle en del historier, og at han har en fed humor. Samtidig virker han til at være helt i balance – præcis som Lemmy, der ikke havde behov for selviscenesættelse, speciel VIP-behandling, rød løber og så videre. Han virker som en, alle kan snakke med.

4. Hvad er dine fem yndlingsplader?
Der er så mange, man kunne vælge imellem, så det, at man kun må pege på fem plader, er helt klart nemmere sagt end gjort. Men et godt bud lige p.t. kunne være:

1. Iron Maiden: Number of the Beast
2. Metallica: Master of Puppets
3. Deep Purple: Made in Japan
4. Sepultura: Chaos A.D.
5. Triptykon: Eparistera Daimones

Hvad så med Led Zeppelin, Black Sabbath, Motörhead, Mercyful Fate og alle de andre helt igennem fantastiske og legendariske plader, som er udgivet? Dem hører jeg naturligvis også! Men lige i dag ser min liste således ud.

5. Hvad er din bedste koncertoplevelse nogensinde?
Utrolig svært at svare på, fordi jeg har været til så sindssygt mange superfede og specielle koncerter. Flere af dem har gjort stort indtryk, blandt andet D.A.D, som skulle lukke Roskilde Festival i 2000 kun to dage efter den tragiske ulykke. David Bowie i Vega. Hatebreed på Gimle i 2006. Neil Young på Roskilde i 2001, Roger Waters’ opførelse af hele ’The Wall’ i Berlin, Rolling Stones på Wembley Stadium i 1999, David Gilmour i Royal Albert Hall, Lamb of God på Copenhell, Black Sabbath i Forum, Sunn O))) i Lille Vega, Bruce Dickinson i hans solotid i Pumpehuset, Twisted Sister på Copenhell, og jeg kunne blive ved!

Men Iron Maiden i Valby Hallen i 1992 med Testament som support vil altid stå som noget helt særligt for mig, for satan, det var fedt! Og når jeg hører numre, som er optaget fra netop den koncert på Iron Maidens to livealbum ’A Real Live One’ og ’A Real Dead One’, så bliver jeg glad indeni og får kuldegysninger, også selvom det er så mange år siden.

6. Hvilke platforme bruger du til at opdage nyt musik?
Diverse blogs, Sort Søndag på P6 BEAT, Spotify samt anbefalinger fra venner og bekendte. Men jeg ser og hører også ny musik på festivaler som Roskilde Festival, Copenhell, Wacken Open Air og Gutter Island.

7. Hvilket band er din guilty pleasure?
Der er flere. Jeg er stor fan af musik generelt og hører meget andet end bare metal. Men hvis jeg skal pege på et navn, hvor mange tænker “what the fuck”, så må det være ABBA, som jeg synes er superfedt.

8. Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?
Jeg er blevet spurgt, om jeg så tror på satan, og også hvorfor jeg ville tage til koncerter, hvor folk slås. Men så må jeg skuffe dem og svare, at jeg ikke tilbeder djævlen, og at metalkoncerter er ofte meget rolige; det, som ser så vildt ud, er en leg, hvor alle kender reglerne og tager hånd om hinanden. Det er virkelig utrolig sjældent, at man oplever deciderede slåskampe i forbindelse med en koncert. Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg nogensinde har oplevet en slåskamp til en metalkoncert.

9. Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?
Jeg har haft et utal af gode oplevelser ... Fælles for dem alle er helt klart sammenholdet. Der er en slags broderskab mellem metalfolk uanset alder, køn, seksualitet, religion, politisk overbevisning og så videre. Har man først prøvet at opleve den stemning og mødt loyale fans, så bliver man bare varm og glad indeni. Jeg synes også, det er superfedt, at metalscenen kan samle folk fra alle aldersgrupper og samfundslag. Det er især helt tydeligt på for eksempel Copenhell, hvor man for alvor kan se, hvor bredt et publikum der. Jeg er specielt stor fan af, at man netop der møder familiefædre og -mødre med helt små børn – det siger bare alt om metalmiljøet.

10. Hvorfor er du heavyfan?
Dels på grund af ovenstående, og derudover er det meget svært at svare direkte på. Smag kan man ikke diskutere, uanset om det er mad, kunst, musik, film, boligindretning og så videre. Nogen er til en stil, og nogen til noget helt andet.

Men lige fra første gang, jeg blev præsenteret for hård rock- og heavy metal-plader hjemme hos min kammerat på børneværelset og blev tiltrukket af artworket på coverne, hørte musikken og blev taget med storm, lige siden har jeg ikke et sekund været i tvivl om, at jeg var fan af heavymusikken.