10 hurtige: Michael Vahl

Aphyx

Tro det eller lad være: Han var en skaterboi. Men det er vist også den eneste lighed, der er mellem Michael Vahl og Avril Lavigne. Selvom det naturligvis må antages, at canadieren også har blastet Pantera.

Ude af Ribes brune muld er vokset et af Danmarks p.t. bedste melodødsbands. Aphyxion står bag en af de bedste udgivelser i 2019, 'Void', og er bandet, der pludselig hærger dine ungers folkeskole i den gode musiks tjeneste. Inden længe drager kvintetten på mini-tour i DK, når Prime Is Coming endnu engang ruller over det danske land. I den sammenhæng stak vi de 10 hurtige til forsanger Michael Vahl.

Hvad er dit første minde med heavy metal?
Jeg var lige begyndt at skate som 12-årig, da nogle af de store knejte hev en oldschool boomblaster ned på rampen og blæste en solid omgang Pantera ud. Det var på selv samme skateareal, at jeg mødte resten af de ynkelige sydvestjyske drenge, der skulle blive til Aphyxion.

Hvem er dit favoritband gennem tiderne?
Jeg har enormt mange forskellige bands, jeg altid er vendt tilbage til. The Psyke Project, Queens of the Stone Age, Kyuss, Bring Me the Horizon, The Haunted – det er kun et udpluk, men nok nogle af dem, der har fået flest spins gennem tiden.

Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?
Neil Fallon ville nok være et godt bud.

Hvad er dine fem yndlingsplader?
Vi er virkelig ude i noget hardcore journalistik her. Det kan jeg simpelthen ikke vælge. Der er for mange gode plader. Men jeg kan da tage udgangspunkt i de ovenstående bands, og så må det blive 'Dead Storm', 'Songs for the Deaf', 'Blues for the Red Sun', 'That’s the Spirit' og 'rEVOLVEr'.

Hvad er din bedste koncertoplevelse nogensinde?
Mew på Heartland Festival for et par år siden var superfedt.

Hvilke platforme bruger du til at opdage ny musik?
Bare de gængse. Facebook, Youtube, Spotify.

Hvilket band er din guilty pleasure?
Lige nu er det nok en hiphop-makker, der hedder Pind. Men det er ikke, fordi der er noget musik, jeg går og skammer mig over at høre. Jeg hører alt muligt stenet musik.

Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?
Nok alle de mest klassiske, man kunne forestille sig at rende ind i – fra anklager om satantilbedelse til offergaver og alt muligt shit. Men det er ikke så slemt, som det har været, synes jeg – og de fleste plejer jo godt at kunne se, hvor doof det egentlig lyder, når man lige går dem på klingen.

Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?
Der har været en del. Det var fed nok lige at få en sludder for en sladder med Metallica for et par år siden. Så er der nok også et par nævneværdige koncerter indimellem og så generelt bare rigtige mange gode oplevelser, der har involveret fede fadøl på High Voltage.

Hvorfor er du heavyfan?
Fordi det bare er dødlækkert og drønfed.