10 hurtige til Dez Fafara

Populær
10 hurtige til Dez Fafara

Vi har stillet forsanger i DevilDriver Dez Fafara vores '10 hurtige' og her kan du læse, hvad han svarede.

Kunstner
Distributør
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen

1. Hvad er dine fem yndlingsalbum?

- Uh den er svær. Det er virkelig svært at svare på. Altså det er let nok at være generel, men jeg lytter både til blues, punk rock, psychobilly, jazz – alt fra Billie Holiday til Black Sabbath. Det er komplet umuligt for mig at svare på det spørgsmål, og jeg kan hverken nævne et eller fem favoritalbums.

- Det vil ikke være muligt for mig at nævne fem albums, der har betydet mest for mig som musiker. Jeg lytter virkelig til så meget forskelligt, så man kan i hvert fald ikke kalde mig puristisk – det er jeg langt fra. Jeg er ikke en af de der, som KUN lytter til metal. Her til morgen vågnede jeg og lyttede til Black Keys, og da jeg gik i seng i går, lyttede jeg til Satyricon.

2. Hvad er dit favorit musiknummer?

- Mr. Crowley med Black Sabbath.. Det er genialt – både teksten og dens riff. Det giver  dig gåsehud hver gang. Men lad være med at lytte til sangen om natten i mørket, fordi den vil skræmme dig fra vid og sans. Det er helt perfekt!

3. Hvem er din største indflydelse?

- Hmmmm… Johnny Cash.

4. Hvilket band er dit favoritband?

- Det er Kiss – fra dag et af.

5. Hvad er din bedste koncertoplevelse som privatperson?

- Du spørger om noget meget privat. Det er for svært at svare på, fordi jeg har set SÅ mange koncerter. Jeg har lige set ’Big four’ i LA – og Slayer gjorde det bedre end nogensinde – der var så meget ild i dem. Men det er jo så fornyligt, men jeg har jo gennem tiden set mange punk rock og psychobilly koncerter, som har været helt fantastiske.

- Vi har været på tour med de fleste bands også dem vi selv er fan af – alt fra In Flames til Cancer Bats og det har været forrygende shows – jeg elsker stadig at se liveshows.

- Jeg elsker Cancer Bats. Vi turnerede med dem i USA og i Canada – de er et af mine yndlingsbands. De har lige spurgt mig, om jeg vil lægge noget vokal på deres næste album. Så når jeg kommer hjem, skal jeg det.

6. Hvem vil du gerne på tour med?

- Metallica, Motörhead og Marilyn Manson – det er de tre M’er. Altså vi har spillet med Motörhead, men det var ikke en rigtig tour – jeg vil elske at komme på tour med dem. Jeg har ALT, hvad de har lavet af merchandise – hver plade, hættetrøje og bluse – bare for at vise dem min støtte.

7. Hvad laver DevilDriver før jeres liveshows?

- Vi hænger ud, varmer op, lytter til musik og snakker om koncerten – hvad der skal ske mellem sangene. Vi spiller jo kun 35 minutter nu, hvor vi ellers plejer at spille en del længere. På denne tour skal vi virkelig tænke over, hvad vi bruger tid oppe på scenen på, og hvor hurtigt vi skal spille, hvor kort der kan være mellem hver sang, så vi kan nå at spille 8-9 af vores sange.

8. Hvad er det bedste ved at være i DevilDriver?

- At vi alle i bandet tror på hinanden og vores musik. Det sekund hvor vi ikke gør det længere, vil du kunne mærke det.

9. Hvad er det værste ved at være i DevilDriver?

- Det værste ved at være i bandet?! Jeg har den frækkeste rødhårede kone derhjemme…du ved…hende savner jeg rigtig meget. Jeg savner også mine børn, min Grand Danois, min dobermann og mine fire katte. Alle dem savner jeg og det er det værste ved at være i bandet.

10. Hvad er jeres fremtidsplaner?

- At spille shows… bare spille spille spille. Vi kommer hjem før jul. I februar skal jeg med Coal Chamber til Australien. Tre dage senere skal vi være i USA som en del af en band-pakke. Så er der alle festivalerne i juni og juli, og jeg har hørt noget om, at vi komme denne vej tilbage i efteråret 2012. Det er det. Og som vi snakkede om i starten af interviewet, er det vigtigt, at man arbejder hårdt og gerne vil lægge kvalitet i det.

Hvis du gerne vil læse, hvad Dez fortalte Devilution i anden del af interviewet, skal du læse med igen i næste uge.