Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

10 hurtige til en heavynørd

Populær
Updated
10 hurtige til en heavynørd
Barcodes guitarist og sceneveteran Esben Sloth er både heavy- og hardcorenørd, som gerne hylder Slayer, Madball og Mike Patton. 1. Dine alletiders fem favorit albums?

"1 Slayer: Reign in Blood
2 Madball: Look My Way
3 Sick of it All: Built to Last
4 Barcode: Showdown
5 Terror: Lowest of the Low"


2. Hvilket nummer ville du have dræbt for selv at have skrevet?

"Introet til TV-Avisen (fuck, en masse Kodakroner jeg kunne kradse ind)."


3. Din favoritmusiker gennem tiderne?

"Mike Patton (Faith No More, Mr. Bungle, Fantomas, Tomahawk). Denne herre er en entertainer ud over det sædvanlige. Han er så ufattelig karismatisk at man bare må overgive sig når han står med et tryllebundet publikum i sin hule hånd."


4. Dit favoritband gennem tiderne?

"Slayer."


5. Din bedste koncertoplevelse nogensinde?

"Det må nok være dengang, vi spillede et eller andet sted i Polen som support for Madball på deres Euro Tour '99. Koncertstedet var på 1. sal og trappen kom op lige midt under scenen. Dvs. at der var tre-fire meter frit fald lige foran scenen - så hvis man ville stage dive så divede man i bogstaveligste forstand. Og det gjorde folk så! Bagefter kom en gut ind back stage indsmurt
i blod og uden fortænder: 'Jeg tog den lige på snotten ud over scenen, men i var for fede så jeg ville ikke gå glip af resten af jeres show, men nu må jeg nok hellere komme på skadestuen," sagde vores makker. Det kan man sgu da kalde true dedication!"


6. Hvilket band vil du allerhelst selv turnere med?

"Nu har vi jo turneret med kongerne inden for vore genre (Madball), så nogen jeg personligt godt gad at turnere med er Terror."


7. Det vigtigste før-scenen ritual for dig & bandet?

"Vi har sgu ikke nogen overtroiske ritualer hvis det er det du mener. Det vigtigste er at sørge for at der er øl og håndklæder på scenen og at spaden stemmer!"


8. Det bedste ved at være i et band som dit?

"At jeg har en gratis hobby. Andre betaler 1000-vis af kroner for at gå til golf, sejlsport eller samle på antikviteter - jeg får lov til at komme rundt i Europa og se en masse ting og drikke mig pissefuld uden at skulle have læderet op af lommen én eneste gang."

9. Det mest irriterende ved at være i et band som dit?

"At jeg er blevet så gammel og har fået så mange børn, at jeg ikke bare kan gi' den gas og lege rockstar på månedlange turneer."


10. Dine og bandets nærmeste fremtidsplaner?

"Nuclear Blast (bandets pladeselskab - Red.) har rykket for at vi skal indspille en video så det er nok det næste vi skal i gang med. Ellers står den på lidt spredte koncerter og festivaler hen over sommeren indtil vi får linet noget der minder om en tour op i september."


Barcode er bl.a. på vej til Roskilde (Gimle) og København (Vega) i slutningen af maj og spiller på Århus Metal Fest i første weekend i juni.

Kunstner