1-Day Hardcore Showdown 2013

Populær
1-Day Hardcore Showdown 2013

Lørdag den 17. august er der for tredje år i træk 1-DAY HARDCORE SHOWDOWN i København. I år er det Amager Kulturpunkt med deres to spillesteder - Amager Bio og BETA -  der udgør de fysiske rammer.

Spillested
Dato
17-08-2013
Koncertarrangør
Forfatter

Arrangørerne bag 1-Day Hardcore Showdown er tidligt ude i år og kan allerede nu præsentere det første navn på plakaten. Det er mægtige Walls Of Jericho, der tager hele vejen fra Michigan i USA til København for at fyre den af. Koncerten på 1-DAY HARDCORE SHOWDOWN er bandeets eneste i Skandinavien.

Som noget særligt er der i år et eksklusivt "early bird"-tilbud med billetter til de hurtige og trofaste. Fra fredag den 22. marts kl. 10:00 til mandag den 1. april kl. 10:00 er der sat 50 billetter til salg til kun 200,- + gebyr. Herefter stiger billetprisen til 250,- + gebyr.

Sidste år deltog omkring 500 mennesker i begivenheden, som arrangørerne selv kalder en socio-politisk og kulturel begivenhed, hvor man gør opmærksom på nogle af de genrer, der ellers har svært ved at finde fodfæste. Deriblandt hardcore og punk.

Fællesnævneren er engagement, intelligens, stillingtagen, respekt og et løfte om ikke at vende den anden kind til eller forblive stille!

Der er plads til alle, og alle er repræsenterede.

Er man fristet, så skal der absolut sættes kryds i kalenderen lørdag d. 17. august 2013.

Vel mødt.