Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Monsteralbums 2005

Updated
Monsteralbums 2005
Redaktørens fem forhåndsfavoritter for dette nye album år... og fem boblere, sgu'! Fem forhåndsfavoritter

[u]1. AC/DC - Titel TBC[/u]

Første nye studie album ude på rockgudernes nye selskab Sony Music. Har hørt at maj skulle være en mulig udgivelsesmåned, men det er nu langt fra 100% sikkert. Stilen på den nye plade bliver velsagtens technoinflueret progressiv konceptrock med latinsk trommeinspiration... naaah, tror mest på sanger Brian Johnson (bill.), der har udtalt at de nye riffs skulle være hårdere end på det seneste studiealbum, "Stiff Upper Lip" (2000). På det nye album har Johnson i øvrigt skrevet sine første tekster siden 1988's album "Blow Up Your Video".

[u]2. Audioslave - Titel TBC[/u]

Bandets debutplade fra forrige år var en af de senere års allerbedste. Helt på kvalitetsniveau med de bedste udspil fra bandmedlemmernes tidligere bands Rage Against The Machine og Soundgarden, selvom stilen nu var Audioslaves helt egen. Chris Cornell sang helt fantastisk på "Audioslave", og stikker han og bandet "Audioslave" albummet så skal vi fluks have en iltmaske kørt til Heavyjam-redaxen på det ydre Nørrebro.

NB: Har just fået en konfirmeret udgivelsesmåned fra pladeselskabet i dag: kom maj du søde milde...

[u]3. Judas Priest - "Angel Of Retribution"[/u]

Første nye Priest-med-Halford udgivelse i femten år! Tror det bliver en rigtig røvsparker for os gamle metalstoddere. Seneste Priest-med-Halford studie album, "Painkiller" var en glimrende plade og jeg tror, de fyre stadigvæk kan lave inspirerende metalmagi. Men vi ved mere når albummet udkommer den 28. februar (skulle være den endelige dato, ja!).

[u]4. Slayer - Titel TBC[/u]

Slayer i studiet med Kong Lombardo ved gryderne. For første gang i fjorten år! Rick Rubin som vanligt i producerstolen, men han har haft mange jern i ilden (herunder Audioslave), så derfor har denne indspilning været ventet i et stykke tid. 12 sange er blevet skrevet over de seneste to år, og jeg er overbevist om at bandet har en rigtig dræberskive på vej. Men det bliver jo nok minimum efterår før vi finder ud af det.

[u]5. Satyricon - Titel TBC[/u]

Et af de allerbedste norske black metal albums nogensinde er "Volcano" fra 2002. Et fremragende album, der indkorporerede mange spændende elementer som industrial, garage og goth rock og gav et banebrydende black metal album. Frontmand Satyr Wongraven vil fremdeles være i frontsædet på dette projekt (bl.a. som producer), der afsluttes til sommer med et efterårsudspil til følge. Spæææææændende!


Fem boblere


[u]Hammerfall - "Chapter V: Unbent, Unbowed, Unbroken"[/u]

Ude den 7. marts og så er der dømt stor heavy metal og humle fest, tror jeg. Disse svenskere er altid gode for et humørskabende heavy album og singlen lover ganske godt.


[u]Queens Of The Stone Age - "Lullabies To Paralyse"[/u]

Altid spændende selvom min personlige Queens... favorit nu er debutten. Ikke mindre spændende med Billy Gibbons (ZZ Top) som gæsteguitarist! Aaaargh! Og hvordan mon et nummer som "The Fun Machine Took A Shit And Died" mon lyder?? Udsendes den 21. marts.


[u]Disturbed - Titel TBC[/u]

Til efteråret og det nye materiale skulle være et sted mellem "The Sickness" og "Believe", blot endnu mere vredt og frustreret. Yeeeeah!


[u]Tool - Titel TBC[/u]

Fire år siden den glimrende "Lateralus", og de nye sange skulle gå i en heaviere retning. Ude i løbet af foråret.


[u]Soilwork - "Stabbing The Drama"[/u]

Har lige fået advance kopi, som jeg er ved at lytte mig ind på, men det nye materiale lyder umiddelbart lovende nok - og der jo også noget at leve op til! Ude den 28. februar.


Og så er der alle de skiver, som du og mange andre i den grad mangler i ovenstående, som absolut kun er en supersubjektiv liste.... i år skulle der nemlig også komme nye albums fra fx Nine Inch Nails (april/maj), The Mars Volta (28. februar), Limp Bizkit (forår/sommer), The Darkness (efterår/vinter), System Of A Down (to styks: marts og efterår/vinter), Turbonegro (april), Meshuggah (efterår), Deftones (juni) og Guns N' Roses (!!!???).

Men vi kan da blive enige om det ligner et stjernetungt og svært spændende ROCK år 2005, ikke?

NB: Notér lige at titler, udgivelsesdatoer m.v. kan blive ændret undervejs!