Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Premiere: LLNN - Desecrator

Updated
LLNN - Desecrator - Video still

Det fås ikke meget tungere end LLNN. Nyeste single byder på rædselsvækkende synths, tunge riffs og en gæsteoptræden fra legendariske Cryptopsy.

Kunstner
Dato
07-09-2021
Forfatter

Senere denne måned sker det. Københavnske LLNN udgiver langt om længe deres tredje album. Den monumentale ‘Unmaker’ udkommer på Pelagic Records 24. september. Pladeselskabet satser hårdt på den københavnske kvartet, og udsender ‘Unmaker’ i intet mindre end fem forskellige versioner, alle inklusiv en version, der kun indeholder synthtracket, der blandt andet har fået ros af den anerkendte lydproducer Peter Albrechtsen, der er kendt for blandt andet ‘Antichrist’ og ‘Dunkirk’.

‘Desecrator’ er tredje single fra pladen og den er en opvisning i kaotisk hardcoreenergi, krydret med skæve og disharmoniske synths og et isnende touch af kosmisk horror.

LLNN er lyden af fortabelse og afslutningen af alt håb, og den afgrundsdybe gru forstærkes kun af dødsmetallegenderne Cryptopsys Matt McGachys gurglende dybe monstervokal, der sparker ind i sangens sidste tredjedel.