Breaking Banger News

Breaking Banger News
Limp Bizkit udskyder nyt album til september, men udsender ny single til sommer. Limp Bizkit har længe barslet med et nyt album, der oprindelig skulle have været udsendt her i foråret. Nu har frontmand Fred Durst imidlertid meddelt, at man først vil udgive albummet til september. Bandets nye guitarist Mike Smith har givet bandet "ny kreativ inspiration", og bandet har derfor brug for mere tid til nyt materiale, - men Limp Bizkit udsender en ny single inden den 4. juli, som er starten på "Summer Sanitarium" turneen i USA sammen med Metallica, Linkin Park m.fl.

”Vi får smidt singlen ud, og færdiggør så vores album. Det vil være ventetiden værd. Det lover jeg,” sagde Fred Durst i onsdags, den 7. maj i forbindelse med premieren på filmen ”The Matrix Reloaded”.

På Limp Bizkits hjemmeside http://www.limpbizkit.com har Fred Durst for nylig skrevet at albummet vil blive udsendt i den første uge af september. Der er dog formentlig kun tale om en joke, når Fred Durst meddeler at titlen på albummet er ”Panty Sniffer”. Fred har jo efterhånden haft ganske mange bud på en titel til det nye album...