Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Premiere: Omsorg – Bound by Blood

Populær
Updated
Omsorg_2.0-20

Efter hvad der føles som for evigt, annoncerer Omsorg endelig en fuldlængde. Vi præsenterer stolt første udspil.

Kunstner
Titel
Bound by Blood
Dato
22-07-2022
Fotograf
Peter Drastrup
Forfatter

Omsorg har fået rigelig hype på indeværende magasin. Det er der god grund til. For den aalborgensiske screamo-trio byder på meget mere end vi plejer at få fra den kant i det danske. Efter at have måttet nøjes med EP’er og enkeltnumre, kommer endelig en fuldlængde og vi har fået lov at premiere allerførste single.

Sangen hedder ‘Bound by Blood’ og beskæftiger sig, som man forventer af genren, med nogle lidt tunge emner. Og passende nok for det ømt betitlede band, handler det om følelsen af magtesløshed, når det kommer til de personer, der er vigtige i ens liv.

Sanger og guitarist Jan Fenger Christensen siger om nummeret:
“Sangen handler om afhængighed, misbrug og kærlighed og hvilke følelser og frustrationer, der kan komme af det. ‘Bound By Blood’ handler om at stå med følelsen af at være magtesløs og frygten for at blive efterladt. Håbet om at dagen i morgen bliver bedre, men velvidende om, at det nok desværre ikke er tilfældet.”

Han fortsætter:  
“Den evige kamp for at hjælpe personer til at få et bedre liv, men at man alligevel står hjælpeløs og frustreret over, at ingenting rigtig hjælper da afhængigheden er for stor, og hullet er for dybt, og at man selv ender med at blive trukket ned”


På den måde er ‘Bound by Blood’ en tung reminder om virkeligheden og Christensens rå vokal hjælper os med at huske, at den skal ses i øjnene. Samtidig er Omsorgs lyd en strålende blanding af mis- og vellyd, hvilket gør, at man kan blive ved med at høre sangen igen og igen.



Omsorg spiller på Uhørt Festival i København 19. august 2022. ‘Moments, Movements’ udkommer til efteråret. Den kan forudbestilles her.