Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 33: Ugens koncerter og udgivelser

Updated
Uhørtheader

Slut med brok! Ferien er overstået, og du får fandme travlt nu.

Forfatter

Koncertkalenderen er plastret til i denne uge, og det er ikke så lidt, der bydes på over hele landet. Man kan få stillet sin trang til det meste og der er nogle sværvægtere imellem.
Men lad os starte i København. Det er nemlig Prideuge, og for at fejre det, har Stengade inviteret Joe & the Shitboys, som vi godt kunne lide på Roskilde, til at sparke gang i en lidt mere hårdtslående version af priden end den vanlige socialdemokratiske flagviftning, og med sig tager de vidunderlige, københavnske Pleaser, som vi var så heldige at tale med i sidste uge.



Dagen efter er der endnu mere mulighed for at få duelighedstegn på den københavnske hipsteruniform, når Uhørt Festival 2022 sparkes i gang. Festivalen står i de små, nye bands’ navn, og det er faktisk et temmelig fedt udvalg, der er blevet fundet frem.

Torsdag er der sludge fra Grava, doom metal fra Offernat og post-punk fra Tender Youth. Fredagen byder på hardcore fra Mite, screamo fra Omsorg, prog fra Feather Mountain, mere doom fra Lucid Grave, en masse fuzz fra Summon King Sykes, Hævners hardcore, mens lørdag byder på metalcore, noise rock og dødsmetal fra henholdsvis Être, Loose Ends og Skraek. Sidst men ikke mindst spiller Glitchi lørdag på skatescenen. Hvorfor har vi hende med? jo vi udnævnte hende som et af de vigtigste nye navne i 2020 - og nu får DU mulighed for at høre hvorfor.



På Lygtens Kro kan man til gengæld få lidt godt, gammeldags sønderjysk stoner fra Slowjoint, og selvom det osse lugter lidt af undergrund, så går det nok.

Weekenden byder nu også på andre festivaler. Både i Næstved og i Esbjerg går det ned over flere dage, og begge steder imponerer med navnene. På Vestkysten rammer Konvents koldfront som hovednavn på Made in Esbjerg, mens vi blandt andet også trakteres med Svin, Situationsfornærmelse og The Arcane Order.

Madeinesbjerg

I Næstved har de fundet de helt store kanoner frem til Næstved Metalfest 2022, for der får vi besøg af gudfædrene i Candlemass og de næsten lige så store Rotting Christ. Der er også lokale indslag fra Lamentari, Iotunn, Withering Surface, Cold Night for Alligators og meget, meget mere. Slå et smut forbi købstaden. Det er en god deal.

næstved metalfest

Eventyrbyen i midten byder sateme også på en festival. I Odense er der HXC over HCA, hvor der bliver banket så hårdt igennem, at den gamle Andersen ville eksplodere i en sky af sorte krydser. Rot Away, Lifesick, Nyt Liv, Mite og Slet Det river Posten i tusinde stykker og forhåbentlig bliver Odense aldrig den samme igen.

hxcoverhca

Er man mere til enkelte koncerter, er det værd at fremhæve svenske God Mother på Aalborgs 1000fryd, hvor Puke Wolf varmer op. Tidligere på ugen spiller Sorten Muld guddødeme også i Odense, Vanir og Taagefanger i Vejle og Pro Pain i Esbjerg.
Danmark er et metalland igen. Og det er fedt nok.

Pladerne er lidt mere varierede i interessefaktor, men der skal nok findes et publikum til den nye fra Five Finger Death Punch, deres bagkatalogs kvalitet uagtet.
Heilung byder også på nyt, og der tillader vi os at håbe på lidt mere.



Evigt tunge Conan sender nyt ud og den ser vi også meget frem til. Der er nye skiver fra Mountain Goats, Panic! At the Disco, Diamanda Galás, Soilwork, Spirit Adrift og en masse andre. Der er altså rigeligt at tage sig til nu, hvor ferien er slut.
Ses derude.



Koncerter

15. august
Slipknot + Jinjer + Soilwork, Malmö Arena, Malmö

17. august
Joe & the Shitboys (punk) + Pleaser (punk), Stengade, København

18. august
Uhørt Festival 2022: Grava (sludge) + Offernat (doom metal) + Tender Youth (post-punk)
Sorten Muld (electro), Posten, Odense
Slowjoint (stoner), Lygtens Kro, København

19. august
Uhørt Festival 2022: Mite (hxc) + Omsorg (screamo) + Feather Mountain (prog), København
Lucid Grave (doom metal) + Summon King Sykes (fuzz) + Hævner (hxc), Basement, København
Næstved Metalfest: Candlemass + Timechild + Dagoba + Cold Night for Alligators + Hearteater + Withering Surface + Lotan + Kadavermatch, Næstved
Made in Esbjerg: Haze of Society (hard rock) + Black Oak County (hard rock) + Svin (avantgarde jazzpunk) + Callous + Konvent (death/doom metal)

20. august
Uhørt Festival 2022: Être (metalcore) + Loose Ends (noise rock) + Skraek (dødsmetal), København
Næstved Metalfest: Rotting Christ + Creeping Flesh + Iotunn + Detest + Lamentari + As I May + Oddland + Natjager + Between Oceans + Statement, Næstved
Made in Esbjerg: Situationsfornærmelse (punk) + The Arcane Order (melo-death)
Vanir + Taagefanger, Bygningen, Vejle
God Mother + Puke Wolf, 1000fryd, Aalborg
HXC over HCA: Rot Away + Lifesick + Nyt Liv + Mite + Slet Det, Musikhuset Posten, Odense

21. august
Pro Pain + Hard Lessons, Konfus, Esbjerg


Udgivelser:
Heilung – Drif (folk)
Five Finger Death Punch – AfterLife (groove metal)
Panic! At the Disco – Viva Las Vengeance (Emo)
The Mountain Goats – Bleed Out (Alternative rock)
Diamanda Galás – Broken Gargoyles (Avantgarde)
Muse – Will of the People (Rock)
Conan – Evidence of Immortality (Sludge/Stoner/Doom Metal)
Soilwork – Övergivenheten (Metalcore/Melodic Groove Metal)
Spirit Adrift – 20 Centuries Gone (Heavy Metal)
.357 Homicide – Homicidal Amusement Through Supreme Exsanguination (Slam/Brutal Death Metal)
Anthems of Gomorrah – Aelvica II (Black/Death Metal)
Liliumdust – Our Deepest Hollows (Symphonic Metal)
Bandit – Mad Rocker EP (Heavy/Speed Metal)
Destrudo – Cosmoagonia EP (Progressive Death Metal)
Chloranthy – Resolve (Black Metal)
Spiritus Mortis – The Great Seal (Doom Metal)
Psychophagia – Arousal Euphoric Debauchery (Brutal Death Metal)
Return of the Soul – Digital Dream (Melodic Progressive Metal)
Hagane – Code ; 9021 (Melodic Power Metal)
Sun Eater –  Vermin (Technical/Brutal Death Metal)
Parasite Inc. – Cyan Night Dreams (Melodic Death Metal)
Elliott's Keep – Vulnerant Omnes (Progressive/Doom/Death Metal)
Tomb of Finland – Across the Barren Fields (Doom/Death/Black Metal)
Eruption – Tellurian Rupture (Thrash Metal)
Nurez – Nachtlied (Atmospheric Black Metal)
Morbid Evils – Supernaturals (Sludge/Doom/Death Metal)
Hammer King – Kingdemonium (Heavy/Power Metal)
Nocturnal Sorcery – The Holy Law in Total Ruin (Black Metal)
Kill Everything / Gorepot / Necroticgorebeast / Virulent Excision – Acts of Sadistic Cruelty    Split (Brutal Death Metal)
The Sombre – Monuments of Grief (Doom/Death Metal)
Träumen von Aurora – Luna (Post-Black Metal)
Träumen von Aurora – Aurora (Post-Black Metal)
Empress – Fateweaver (Progressive Symphonic/Power Metal)
Ferum – Asunder / Erode (Death/Doom Metal)
Amidst Dreams of Tomorrow – Memories of a Wandering Soul (Atmospheric/Post-Black Metal)
Ab·est – Molten Husk (Sludge/Post-Metal)
Splintered Throne – The Greater Good of Man (Heavy/Power Metal/Hard Rock)
Kalah – Descent into Human Weakness (Electronic Progressive Metalcore)
Tyrants of Chaos – Relentless Thirst for Power (Heavy Metal)
Dawnwalker – House of Sand (Post-Metal/Rock)
Doldrey – Celestial Deconstruction (Death Metal/Crust Punk)
Azatoth – Ungodly Carnage (Death Metal)
Deadmist Creek – House of Gomorrah vol. 2 (Doom/Stoner Metal)
Eldritch Rites / Lucifer's Fall – Graveyard Rites Split (Doom/Heavy Metal)
Wintershadows – Planes of Perception (Atmospheric Death/Doom Metal)   
Shroud of Despondency – Air of Abrasion (Black Metal)