Højspændt skumringstid

Offernat

Offernat lægger op til den helt store rituelt frådende forløsning, men det er stadig skumringstid. Vi ser dog frem mod natten.

Kunstner
Titel
Offernat
Dato
11-06-2021
Genre
Trackliste
1. Submissive Impulse
2. Black Lung
3. Nattefrost
4. Shadow Of Flame
Karakter
3

 

Når man undersøger ritualer, snakker man typisk om den liminale fase: Fasen, hvor subjektet, det drejer sig om, går fra A til B. Fra at være barn og ind i de voksnes rækker, eller fra levende til død. Subjektet er altså på dette givne tidspunkt hverken det ene eller det andet.

Der befinder den nye københavnertrio, Offernat, sig med deres nye selvudgivne EP under samme navn. Her bliver Iommi-traditionen holdt i hævd på effektfuld vis med sure miner og eksplosivt raseri. Men de vil også meget mere end det. Hvor Katla har gjort det staccato Iommi-rifferi moderne og dødsensfarlig, gør Offernat den retro og smuk. Men den ambition er der ikke plads til på en EP.

Drej mod venstre for øller, kør tilbage for ofringer
På denne EP sidder vi altså med fire vidt forskellige numre med masser af gode idéer, men med for lidt plads og fokus til at det hænger sammen. Ved åbningen bliver man slået til plukfisk af ’Submissive Impulse’. Et punket og ølrasende nummer med en Tom Araya-lignende vokal, der giver udtrykket en vis modenhed. Senere går sangen over i den doom, som gennemsyrer Offernats musik, men der bliver aldrig fulgt op på punken gennem resten af EP’en. Derfor virker det mest som om, de lige skulle understrege, at de er Kvelertakfans, og dermed metaforklare deres navn.

Nej, det Offernat gerne vil, er at spille gedigen og melodiøst vrissende doom. Det cementerer de med ’Black Lung’, hvor guitarist Anders Bork starter med en smuk intro. Derfra hamrer Offernat direkte ind i tunge og vrede staccato-riffs, der med en befriende snært af ømhed, der fungerer som et arrigt og desperatfægtende svar til det angergivne vers. Gennemgående bliver der pustet liv i den effektive og monotone doom, med en solid og dynamisk rytmesektion, af den tidligere Sea-trommeslager og Orm-vikar Jonas Bangstrup.

Stærk men ufuldkommen 70’er-hyldest
Udover riffmageriet dyrker Offernat også den progressive 70’er rock. ’Nattefrost’ er et tominutters guitarmellemspil med klaver, der trækker lytteren tilbage til Steve Hackett-Genesis og Opeth passager. Det er smukt og det er fængende mystisk, men det føles lidt malplaceret, da man efter to numre altså ikke helt har brug for en pause endnu.

Højdepunktet står klart i form af ’Shadow of Flame’ hvor de fortsat rendyrker de grovsmedede og melankolske doom-riffs. Med en lille Roger Watersk bassolo, leder bassisten William Frøland os ind i ildevarslende King Crimson-mystik, der sætter scenen for ofringen der skal til at finde sted. Denne forløses i tæskende grydegalskab med skrigende guitarfræs og vanvidsriffs, der danner billeder af religiøst euforiske disciple med, fråder om munden.

Offernat vil rigtig gerne presse et ambitiøst og gammeldags helstøbt album sammen til en EP og det lider resultatet af. De har masser af fede idéer og en bred vifte af inspirationer der sørger for at EP’en ikke er ensporet, til gengæld bliver det en kende ufokuseret. Det er dog af høj kvalitet og bestemt lytteværdigt. Derfor bliver det spændende at se hvordan de samler trådene og hvad eller hvem de i fremtiden kaster i flammerne.