Copenhell 2014: Doom-kongen udeblev - men magien var til stede

Populær
Copenhell 2014: Doom-kongen udeblev - men magien var til stede

Leif Edlings nye doomprojekt spillede uden bagmanden, men leverede alligevel en mere end godkendt indsats.

Kunstner
Dato
13-06-2014
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Lykke Nielsen
Forfatter
Karakter
3

Det var en lidt ærgerlig start på dagen at opdage, at bandstifter, bassist og sangskriver Leif Edling, som alle vore læsere naturligvis kender som stifter af Candlemass, ikke var med til Copenhell-koncerten grundet rygproblemer. Erstatningen Anders Iwers (Tiamat, Ceremonial Oath) var glimrende, meeeen… man vil jo altså helst se og høre doomkongen Edling.

Heldigvis fortog ærgrelsen sig, så snart Avatarium gik i gang. Edlings touch som sangskriver fornægtede sig ikke – Avatarium spillede klassisk, episk doom, men med elementer af progressiv 70’er-rock i kraft af både Edlings mangeårige medsammensvorne i bands som Krux og Abstrakt Algebra, keyboardspiller Carl Westholms proggede orgellyde og guitarist Marcus Jidells følte bluesproggede guitarleads. Det lød mere egenartet på Copenhell, end det gør på papiret.

Ikke-stereotyp metalssangerinde

Udover Edlings sange og de elementer, der fik Avatarium til at stikke lidt ud fra genren, har bandet også et trumfkort i form af sangerinden Jennie-Ann Smith, der var overordentligt velsyngende og gik til den med maracas (!). Hun lå behageligt langt fra de lidt for luftige vokaler, genren fra tid til anden byder på, og havde en kraftfuld stemme, der løftede musikken.

Avatarium er åbenbart hendes første band, og det var tydeligt, at hun i hvert fald ikke har en baggrund på metalscenen. Hendes bevægelser til musikken (der var noget Godzilla-agtigt over hendes rytmiske trampen rundt) og storsmilende attitude var meget langt fra de stereotyper af kvindelige frontfigurer i metalbands, som bands som Arch Enemy og Within Temptation excellerer i i hver deres ende af spektret. Det var helt velgørende at se et brud med de gængse forestillinger om, hvordan man agerer på en scene, ligesom den storsmilende attitude var sympatisk og indbød til begejstring.

Og selvom bandet med en koncertstart kl. 13.00 og en placering på problembarns-scenen Hades ikke havde optimale forudsætninger, så lykkedes det alligevel at lokke en pæn slat publikummer til. Efter deres kommentarer at dømme også ansporet af sangerindens ikke helt ufordelagtige ydre, men faktisk også – lød det til – ansporet af Avatariums glimrende præstation.