Opturspladen

pressphoto

Alt er skåret skarpere, og alt ser lysere ud på poppunkerne Big Mess’ tredje plade. Devilution har talt med dem og har eksklusiv albumpremiere på ‘Blood Punk’.

Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvad de skal stille op med Big Mess. 

Da bandmedlemmerne troppede op som publikum til Kill-Town Death Fest sidste år, affødte det rasende indlæg på et internationalt metalinternetforum, fordi én bar halsklud, og en anden havde en pink cowboyjakke på. Når bandet tager pressebilleder, er det til gengæld iført Morbid Angel-joggingbukser, dødsmetal-T-shirts og langt, fedtet hår. Selvom de altså stadig spiller lige så følsom poppunk, som de har gjort det siden debuten for tre år siden.

– Vi har ikke på forhånd aftalt, at vi skulle have metal-T-shirts på. Men det er da klart, at vi har været bevidste om det, uden at det var kalkuleret. Metal er noget, vi i stigende grad snakker om og lytter til i bandet. Det begyndte omkring den sidste plade, hvor vi fik et Metallica-flip og hørte det hele tiden. Indenfor de seneste par år er der så bare kommet vildt meget fedt dødsmteal, og den scene er vi allesammen på, forklarer guitaristen Tobias Bendixen.

Det vil man også vide, hvis man er vant til at færdes i den københavnske metalundergrund, hvor han har været fast inventar de seneste godt ti år. Det er altså ikke en omgang Kardashian-appropriering af nogle cool subkulturelle koder, Big Mess er ude i, og bortset fra det førnævnte internetforum er de fleste da også godt klar over det.

– Vi er meget åbne om, at vi spiller noget helt andet, men bare godt kan lide dødsmetal. De fleste synes, at det er sjovt; vi har ikke oplevet negative reaktioner på det.



Men på samme måde som Metallica-referencerne sneg sig ind på forgængeren ‘Try to Enjoy It’, hvis singleforløber hed ‘Kill ‘Em All’, dukker dødsmetallen alligevel op på Big Mess’ tredje plade, ‘Blood Punk’.

– Der er et blastbeat et sted i sangen ‘Born to Be Disemboweled’, som jo i sig selv er en rimeligt dødsmetallisk titel. Det var noget, der skete i øvelokalet, og samtidig begyndte der altså at ske noget for os visuelt og tekstmæssigt. Der er nogle referencer med, uden at vi har siddet med den medicinske ordbog og skrevet Carcass-tekster. Det er bare blevet en del af vores terminologi i bandet.

Ind til benet
Det er en del af den større udvikling, der er sket med Big Mess, siden de blev dannet ud af ruinerne af hardcore-bandet Brudte Løfter. Dengang var det i udpræget grad Tobias Bendixens projekt, men det kammeratskab, der er opstået mellem de fire medlemmer, har betydet, at det med hans ord i dag er meget mere et band, der gør tingene sammen. Også når det gælder arrangementer af sangene.

Titlen ‘Blood Punk’ indikerer, at der ikke er så meget at rafle om hos Big Mess denne gang. Der er skåret ind til benet, og det var også en fælles beslutning i bandet, fortæller Tobias Bendixen. 

– Vi har været meget bevidste om, at med den foregående plade var vi gået så langt i det bombastiske, som vi nok kommer til. Den var meget mørk, og der var flere afstikkere med ballader og alt muligt. Da jeg skrev den plade, var jeg stadig fuldtidssygemeldt efter en hjernerystelse, og det satte sit præg. Det var meget deprimerende.

I dag er Big Mess et andet sted.

– I den tid, der er gået siden da, er vi blevet gladere for at spille punkrock. Vi har fået det sjovt med at spille i et band, og derfor er det en sjov plade, vi har lavet denne gang. Selvfølgelig er der indhold i den, men den skulle gerne give en følelse af optur.

Det betyder, at alt, hvad der hedder ballader og staffage, er skåret fra.

– Vi har brugt en del tid på at koge numrene ned. Der er ingen unødvendige gentagelser i sangene, og det har skabt en meget komprimeret plade. Det er 12 numre på 20 minutter, hvor det sidste gang var 12 numre på sådan noget som 35 minutter.

Hvor debuten hang et sted mellem Jawbreakers emo og Jay Reatards melodiske punkrock, har Tobias Bendixen denne gang mest været inspireret af den helt traditionelle punkrock, som den blev spillet af Misfits og The Ramones, siger han. Der er ikke så mange dikkedarer, og det er måske også meget godt, for Big Mess kan sagtens forvirre deres publikum uden dem. Danmark har ikke traditionelt haft en stor scene for emo og punkrock, og det har de kunnet mærke i Big Mess.

– Der er mange, der har en helt anden referenceramme end os, og det sker stadig, at der er folk, der synes, vi lyder som The Cure! Det har aldrig nogensinde været ideen med bandet, men jeg kan godt se, at hvis man ikke er vant til at lytte til punkrock med en emotionel side, så kan det godt være, at det er The Cure, man kommer til at tænke på.

Så det er der, den lander denne gang. The Cure, der spiller Ramones-sange som et dødsmetalband. Eller noget. Virkeligheden er langt mindre kompliceret, og på Devilution har vi nu premiere på den i form af en eksklusiv stream af albummet ‘Blood Punk’.



‘Blood Punk’ udkommer på We Are Suburban fredag d. 27. september.