Gammel vin... og dog!

Bedømt alene på hovednavne kan Wacken Open Air 2012 virke uinspireret og bagstræberisk. Men går man et spadestik dybere, finder man en festival i udvikling.

Wacken Open Air anno 2012 er noget helt andet end den festival, vi startede med at dække tilbage i 2004. Dengang var der ca. 35.000 tilskuere og hovednavnet lørdag aften var Satyricon. Dengang ankom vi først fredag lige over middag, fandt en lejrplads let og elegant og havde 8 toiletvogne for os selv. Sådan er det ikke længere. I år er der over 70.000 tilskuere, og vi ankommer onsdag!

Festivalen er vokset støt gennem årene og vi har fulgt udviklingen. Dens vokseværk kulminerede sådan set i 2007. Da kunne man melde udsolgt til 2008-udgaven allerede før nytår, og det fordi man netop i tide til Wacken 2007 havde sikret sig hovednavnet til næste år: Iron Maiden. Da Bruce Dickinson for første gang stod på scenen foran Wackens publikum blev det endeligt sømmet fast, at det her er Europas største metalfestival.

Siden har man fastholdt antallet af publikummer, og udviklingen må derfor komme andre steder fra. De seneste år har programmet manglet lidt kant. Det har været velkendte hovednavne. Man har spillet den sikkert. Det har været med stor succes, for vi har fået nogle gode koncertoplevelser lige syd for grænsen.

Fest og fornyelse

I år ser det dog ud til, at Wacken stille og roligt strækker sig endnu et skridt videre i retningen mod at forny sig. Alene antallet af scener vidner om, at Wacken har vokseværk kunstnerisk og musikalsk. Hvis vi igen vender tilbage til 2004, så var der reelt kun tre scener og et telt i Biergarten, hvorfra der blev spillet metal i tyrolerkostumer. I år er der reelt ni scener, der hver især har deres fulde program fra torsdag til lørdag. De mindre scener, der ligger i og omkring campingområdet starter endda allerede onsdag.

Onsdagen er netop årsag til, at vi i år udvider vores dækning med en dag. Wacken Metal Battle talentkonkurrencen når nu hele verden rundt. I år er det Electric Hellride, der er gået videre fra de danske shows og de skal ned og spille på scene med bands fra Spanien, Rusland, Indien, Mexico, Schweiz, Færøerne, Letland, Island og mange andre lande. Selve brandet 'Wacken' er simpelthen blevet globalt og der er ikke længere noget odiøst i, at festivalen hvert år har udsolgt uanset programmet. Der er opstået en kultur omkring Wacken, og opbakningen i miljøet er så stort at musikken snart må tage til takke med blot at være et sekundært bagtæppe til den kæmpe fest, der strækker sig over en lille uge i det nordtyske.

Festen, der starter allerede tirsdag og først dør ud i løbet af søndagen når de sidste vågner fra lørdagens afsluttende koncerter og pakker sammen. En fest, der kører nonstop hele ugen, og hvor generatorer rundt omkring på campingområderne sikrer, at selvom scenerne er stille i nogle timer om natten og formiddagen, vil man altid kunne finde et anlæg, der banker noget Metallica, Motörhead eller Machine Head af.

Hovednavnene

Der er dog ingen tvivl om, at det jeg kalder et sekundært bagtæppe naturligvis er en afgørende ingrediens i det samlede billede af Wacken. Musikken. Årets bands. I år har man Machine Head som hovednavn lørdag. Men man har også noget andet. Lige før Machine Head går på, har The Scorpions spillet halvanden time. Veteranerne fra Hannover bruger Wacken som den største scene af alle til at takke af efter næsten 50 år på metalscenen. De er på deres "Final Sting"-turné, og showet på Wacken bliver utvivlsomt en kæmpe oplevelse, da det jo ikke er langt fra hjemstavnen. The Scorpions vil i den grad være på hjemmebane, og det bliver en vanvittig afskedssalut der kommer til at lyde fra scenen. Det ser jeg meget frem til!

Fredag aftens højdepunkt er når norske Dimmu Borgir indtager scenen med et specielt show, der indeholder et helt symfoniorkester. De er i forvejen ret pompøse på plade med ganske store orkestre i studiet, og nu tager de så skridtet fuldt ud og spiller numrene live med orkesteret. Det vil helt sikkert blive en spændende oplevelse, præcis som da arrangørerne parrede Nocturno Culto med Satyricon i '04. Wacken har historisk et godt øje til nordmændene. De fik også Emperor til græsmarkerne da de valgte at blive gendannet og spille på de store festivaler rundt om i verden i '06.

Derudover er torsdag aften også noget specielt. Sepultura starter eftermiddagen med et trommeensemble fra Bronx, så ligesom nordmændene har de altså en større opsætning med denne gang. Derefter tager Saxon over. De er i storform og leverede for nylig et fedt show på Copenhell. Og den danske forbindelse til Wacken bliver endnu mere tydelig når det er netop danske Volbeat, der skal lukke torsdag aften ned. Det bliver Volbeats eneste koncert i Europa i år.

Vigtige mellemnavne

Mindst lige så vigtigt er dog alle de mindre bands. Vi har været inde på Metal Battle, men der er også mange andre spændende navne på plakaten. Svenske Watain er ondskab i sin pureste form. Tør du stå forrest oppe mod scenekanten når de starter? Deres genrefæller fra England, Cradle Of Filth, er også dernede, men her er det mere teater og gotik end et reelt ønske om at ødelægge noget.

For mig bliver det dog også spændende med et lille afbræk fra musikken og nyde en "spoken word"-optræden med ingen ringere end Henry Rollins! Han fremfører ifølge Wackens program sit show både fredag og lørdag, så hvis du vil høre en engageret metalrocker fortælle om alt mellem himmel og jord og have ganske klare holdninger til samme, så snyd ikke dig selv for den oplevelse.

Slutteligt må jeg hellere nævne nogle få af de andre spændende navne, der også kommer på Wacken Open Air 2012. Der er både Opeth, D:A:D, Amon Amarth, Testament, Hammerfall, In Flames, Six Feet Under, Paradise Lost, Sick Of It All, Coroner, Nasum, Dark Funeral og mange, mange flere interessante navne. Så selvom jeg henkastet kalder musikken sekundært ved vi jo godt, at det er det ikke helt alligevel!

Ses vi på Wacken i år? Jeg glæder mig rigtig meget og håber, at vejret er med os. Det har det historisk set også været. Kun i '05 var der rigtig regnvejr, ellers har det været nådigt gennem årene. Endnu en grund til, at vi valfarter til vores metalmekka hvert år og ruller bedetæppet ud (bedre kendt som liggeunderlag og sovepose).