House Of Franco #102

Ama’r-krigsguden anmelder denne gang Death Tokens dobbeltalbum ‘They Worship Us’ og kortfilmen ‘Lækre til vi dør’.

Death Token - They Worship Us 2LP (Adult Crash Records)
 
For nyligt skrev jeg i Passive/Aggressive-magasinet om K-town-ikonerne Amdi Petersens Arme, der eksisterede fra 1998 til 2002. Københavnske Death Token indtog Jagtvej 69 kort tid efter Amdi P tjekkede ud.

Som APA er Death Token delvist inspireret af amerikansk 80’er-hardcorepunk, men der er også japaner crustcore at spore i deres benhårde musikalske udtryk. Deres debutalbum, ’All Dreams Are Nightmares’, som var min ubetingede favoritudgivelse i 2011, indeholdt endvidere også nogle tungmetalliske indslag.
 
’They Worship Us’ samler fornemt alle deres udgivelser, demoer etc. før albummet og indeholder desuden et lille lækkert hæfte med fotos og info. Et absolut must for fans, der hylder cremen af lynhurtig dansk hardcore. Ingen gør det bedre end Death Token, så få fingeren ud og smid nogle dadler i Repoman Records. Bandet har i øvrigt 10 års jubilæum i år. Det skal fejres! Death Token består iøvrigt af folk, som også spiller i Moonless og Dogmatist.



Lækre til vi dør (2013. Marie Grahtø Sørensen)
 
Jeg nød virkelig Marie Grahtø Sørensens (instruktør) og Eini Carina Grønvolds (manus) debutnovellefilm ’Daimi’, en skæv, mærkelig sag med bizar humor, som mindede lidt om Terry Gillians ’Tideland’. Kortfilmen fik fortjent en masse rosende omtale, hvor folk hydelde dens originalitet, som sjældent er set på de her breddegrader.
 
Det var selvfølgelig med store forventninger, at jeg ankom til Super 16-premieren i Empire Bio for nyligt. Lesbisk cheerleader vampyrsex lød næsten for genialt til at kunne passe, men ’Lækre til vi dør’ leverede varen på sin egen kulørte facon.

Store doser af 70’er-exploitationfilm a la Jean Rollin blandet med et visuelt look, der leder tankerne hen på 90’er-MTV eurodanceæstetik møder Hello Kitty Goth-vanvid. Filmen vælger - meget klogt - kun at fokusere på de tre unge piger og ingen andre, hvorfor man undgår de klassiske high school-klichéer om jocks, nerds og stoners.
 
Filmen har trods sit pastichelook nogle fremragende replikker (’Hvem vil du helst knalde? Din mor eller din far?’), som virker ægte og samtidigt er solidt godt spillet af de unge piger, der virker troværdige. De ser også stinkende godt ud, og ’Lækre Til Vi Dør’ deler gavmildt og modigt ud af lesbiske vampyrsexscener, som fik pulsen op at køre for denne gamle gris. Jeg mødte to af pigerne til filmefterfesten og min gode veninde Eini Carina Grønvold. En kanon succes! Tillige er lydsiden sublimet krydret med numre af Orphans, Vär og The City Kill.



(Min roomie Annie, Eini og Krigsguden med Super 16 dvd'en som blev delt gratis ud!)