House of Franco #157

Jens var forbi Loppen og se 100 % metal tr00-ness med Nifelheim og Vulcano.

7. oktober : Nifelheim + Vulcano @ Loppen, Christiania
 
Et af sidste års absolut bedste metalshows blev leveret af Nifelheim og Vulcano i Ungdomshuset, så da det to-hovedede svensk/brasilianske monster igen besøgte København på ’The Evil Always Return’ (stavefejl er max metal!) Tour, var der mødepligt for alle black/thrash-fans.
 
Vulcano er sammen med landsmændene Sarcofago blandt de første ekstremmetal-bands fra Sydamerika, og selvom de modne herrers hår er gråt, er de stadig et yderst vitalt band, som giver massivt baghjul til de fleste unge knægte. Dette var 3. gang, jeg så Vulcano, og igen viste sølvrævene, hvor skabet skulle stå, godt hjulpet af overjordisk god lyd og noget af de bedste trommespil (Arthur Von Barbarian) jeg længe har set. De befinder sig musikalsk ca. i samme proto-dødsmetal-boldgade som deres tyske 80'er-kollegaer Sodom og Destruction.

Vi fik en del numre fra deres nok bedste album 'Bloody Vengeance' bl.a. 'Dominions of Death', 'Death Metal' samt andre dræbertracks som 'The Man, the Key, the Beast', 'Gates of Iron'. En meget energisk Hellbutcher fra Nifelheim var oppe at synge på 'Witches Sabbath' til stor begejstring for publikum. Eminent sæt!

Svenske Nifelheim blev dannet ca. 10 år efter Vulcano og ligner måske lidt hat og briller med deres overdrevne spikes, læder, nitter og corpsepaint, og tvillingerne Hellbutcher og Tyrant har ikke meget hår tilbage. Der er kæder, kranier, omvendte kors og edderkoppespind omkring trommesættet. Men bandet triumferer altid med deres ægte dedikation til black/thrash metal, da de er hardcore-fanboys af genren, hvad jeg altid har kunne mærke, de fire gange jeg har set dem.

Sætlisten talte tracks som 'Soldier of Satan', 'Bestial Avenger', 'Black Evil', 'Possessed by Evil' samt en ny sag kaldet 'Praise Lord Satan'. Publikum åd hvert sekund, og tvillingerne havde en fest på scenen. Så meget at Hellbutcher til sidst smadrede en flaske på et kors og - ved et uheld - skar sin hånd op, og senere måtte syes på hospitalet. Flere troede, det var teaterblod, da Hellbutcher smurte sig i ansigtet med den ægte vare.  Metal bliver ikke mere tr00 end Nifelheim, selvom de havde væsentligt dårligere lyd end Vulcano denne aften.

Jeg nåede et par numre med det allerførste band, kroatiske War-Head, men de var ret uinteressante ift. denne morderiske duo og kohorter, som er nogle utroligt søde mennesker. Fik en lille snak bagefter med Tyrant og Vulcano-guitaristen Zhema Rodero, som var glad for at være tilbage i Danmark igen. Håber de snart kigger forbi igen og spreder ondskab og hygge, da dette nok er det bedste metalshow, jeg har set i år, sammen med Incantation (også på Loppen).