House of Franco #198

House of Franco #198

Krigsguden anmelder a Revenge, metalscenens pt. mest psykopatiske band, der er aktuelle med deres fremte album 'Behold.Total.Rejection'.

Kunstner
Titel
Behold.Total.Rejection
Dato
13-11-2015
Trackliste
Scum Defection (Outsider Neutralized)
Shock Attrition (Control In Decline)
Wolf Slave Protocol (Choose Your Side)
Mass Death Mass
Mobilization Rites
Silent Enemy
Desolation Insignia
Hate Nomad
ETHR (Failure Erased)
Nihilist Militant (Total Rejection

Revenge - Behold.Total.Rejection. (Season of Mist)

Dette notoriske canadiske band har terroriseret verden siden 2000 med kaotisk og psykotisk black metal, der trodser enhver beskrivelse. På deres femte album er galskaben helt oppe i det røde felt. 41 minutters atomkrigsovergreb mod menneskeheden fra start til slut.

'Behold.Toltal.Rejection' er black metal møder bersærkergrindcore pakket ind i en fuldstændig syg produktion. Revenge minder mig lidt om Sarcofago og Blashemy tilsat 'Satanic Blood'-demoet fra VON. Det er primitivt og brutalt som et ondt år. Jeg tvivler på, at mange "almindelige" metalfans vil bryde sig om Revenge og deres dæmoniske hærgen. Jeg kan snildt se dem spille til harsh noise-koncerter i Mayhem.

Jeg har desværre aldrig set Revenge, men Daniel fra Deiquisitor har set dem fem gange, og ifølge ham holder de også live. Man kan håbe på, at en festival som Metal Magic vil kunne rykke på Revenge . Nu-metal publikummet til Copenhell ville få et kollektivt hjerteslag og dø på stedet af skræk. Sidste nummer på pladen beskriver perfekt Revenges attitude: 'Nihilist Militant (Total Rejection)'.

'Behold.Total.Rejection' befinder sig klart på min top 5 over udenlandske album i 2015. All hail Revenge!