House of Franco #35
Populær
Jens Franco anmelder i denne uges klumme den CPH:DOX-aktuelle dokumentarfilm, 'Last Days Here', om kult metalbandet Pentagrams notoriske sanger Bobby Liebling.
Last Days Here (2011. Don Argott, Demian Fenton)
'Last Days Here' er ikke en musik dokumentar. Kun delvist. Det er mest af alt et rystende portræt af et fortabt menneske i konstant kamp med sine indre dæmoner. Hans desperate jagt på kærlighed og accept, der næsten altid ender i bunden af en crack-pibe.
Pentagram blev dannet i Virginia for præcis 40 år siden af Bobby Liebling and guitaristen Geof O'Keefe. Fra starten af var det klart, at de ville levere tung rock a la Black Sabbath og Blue Cheer. Bandet har dog lidt deres egen stil, hvad de to fantastiske opsamlings plader 'First Daze Here' og 'First Daze Here Too' (70'er-demooptagelser) er glimrende beviser på.
Gennem 70'erne kæmpede bandet for at slå igennem og var tæt på flere gange - KISS mødte en gang op for at se dem øve i en kælder - men hver gang gik det galt. Bobby Lieblings massive narkoforbrug og irrationelle adfærd ødelagde det hver eneste gang. Hvad der naturligvis fik medlemmer til at flygte fra galningen. Listen over Pentagram medlemmer gennem årene er grotesk lang.
Først i midt-80'erne fik Bobby & Co. udsendt det første Pentagram album, 'Relentless'. Også kendt som 'Pentagram' (1993. Peaceville Records). Jeg har selvfølgelig original vinylen, som jeg købte under datidens Bay Area thrash metal eksplosion. En ret atypisk plade i metal verdenen dengang, som lidt var delt op i os thrash metal freaks og så de pæne drenge, der hørte puddelrock fra L.A. Jeg anede intet om Bobby's historie (det var før internettet), og troede at Pentagram var et nyt band, der retro hyldede Black Sabbath traditionen på fornemste vis.
Tilbage til filmen. Fra første minut bliver man kastet ind i Bobby's rædselsfulde verden i hans forældres kælder. Manden er næsten 60, og fuldstændig ødelagt af crack og andre stoffer. Han sidder og kradser sine arme og fingre til blods, og er besat af ideén om, at hans krop er inficeret af parasitter. Ekstremt grafiske og chokerende billeder, der fik flere af os - som ellers elsker ultrablodige voldsfilm - til at føle dyb ubehag og væmmelse. 
Dokumentarens anden hovedperson, Bobbys gode ven Sean "Pellet" Pelletier, redder faktisk filmen for ikke at ende i en total nedturs rejse til de dybeste afgrunde af et menneskets helvede. En utrolig sød, morsom og ultra sympatisk yngre fyr, som er Pentagram fanatiker, og bruger al sin tid og penge på at få gang i Bobbys karriere. Sean kontakter pladeselskaber, spillesteder, gamle bandmedlemmer, mens han desperat prøver at få Bobby til kvitte narkoen. Giv den mand en Nobelpris!
Efter utroligt mange fuck ups lykkedes det faktisk at få gang i et band og nogle koncerter. Bobby finder også kærligheden i yngre Pentagram fan. Hun er ca. 40 år yngre end ham. Han liver fuldstændig op igen, kvitter narkoen og kommer mirakuløst tilbage til livet. Men katastrofen lurer altid om hjørnet. Bobby falder tilbage til i stof helvedet, mister pigen, og ryger i fængsel. Men så alligevel... 
Mere skal ikke røbes. Vi (Roadburn-crewet samt metal fans fra Ungdomshuset) talte heftigt efter dokuen om, at 'Last Days Here' faktisk var en horrorfilm - hver gang teksten 'A few months later' dukkede på lærredet var vi alle lettere skræmte, hvad fanden nu Bobby havde gang i. Flere indrømmede også at tårerne sad løst i øjenkrogene, mine ben rystede flere gange under de 90 nervepirrende minutter.
Folk som var begejstret for doku'erne om Anvil og Roky Erickson, bør klart se dette mesterværk. 'Last Days Here' er uden tvivl årets største biografoplevelse for mig. Der var ikke meget live footage i filmen (som Night Fever guitaristen bemærkede efter filmen), men forhåbentlig kommer det på en deluxe dvd udgave 'Last Days Here'.
(Roadburn 2011, Tilburg, Holland - foto: Jacob Dinesen)
Filmen vises i forbindelse med CPH:DOX hhv. i Dagmar den 6. november kl. 21.30 og i Gloria den 10. november, hvor man kan møde instruktørerne bag filmen!
Husk også, at Pentagram spiller søndag den 4. December på Loppen (med Moonless som support). Ja, det er samme dag som Motörhead gæster Vega, men du bør tænke dig om, når du vælger koncert, fordi Bobby's skæbne i fremtiden er ret uvis, hvad doku'en mere end beviser. Jeg har set Pentagram to gange, og hvis Bobby er på toppen, venter der en stor koncertoplevelse i december. Håber at du klarer den, Bobby, jeg krydser fingre for dig, dit bindegale menneske.