House of Franco #70

Populær
House of Franco #70

Jens Franco skriver i denne uge om Eyehategod/Bottom Feeder-koncerten på Lorteøens fremstormende metalspillested Beta.

Kunstner
Titel
Eyehategod + Bottom Feeder
Spillested
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Henrik Moberg Jessen
Karakter
5

Dem der kender mig ved, at jeg er lokalpatriot efter at ha' boet næsten halvdelen af mit liv i 2300. Af en eller anden besynderlig grund er det utroligt vanskeligt at hive folk fra resten af København ud til shows på Amager. Mentale barrierer eller ej: Jeg har selv prøvet at lokke folk herud med punkgigs i Dæmonens Port. Cafe Kino – nabo til Amager Bio - har i flere år afholdt koncerter med svingende succes. Det var derfor med stor glæde, at jeg oplevede årets første show netop på Beta med grindcore-bandet Lock Up.

Jeg har før skrevet her om det københavnske sludge metal-band Bottom Feeder, der med et sublimt demobånd og adskillige koncerter (bl.a. Heavy Days In Doomtown) i ryggen har bevist, at de tilhører eliten i landets tungere ende af rocken. At de i aften var support for Eyehategod – en af deres største inspirationskilder – svarede til dengang Moonless var opvarmning til Saint Vitus på Loppen. Til orientering spiller en af guitaristerne, Hasse, også i Moonless.

Lyden på Beta var helt i top, og gutterne leverede et af deres absolut bedste shows med numre som ’Purged By Fire’ og ’On Life Support’ fra debutdemoet. Normalt varer deres sets ca. en halv time, men i aften fik vi lidt mere. Vi fik også den sidste Bottom Feeder-koncert med Jimmy på vokal, der fra scenen annoncerede deres nye sanger; unge Joachim fra Red Flesh. En fornem måde at sige farvel på og samtidig introducere et nyt medlem.

Scenen var nu sat for det legendariske New Orleans sludge-band Eyehategod, der siden 1988 har været en af pionererne inden for scenen. Der var 4. gang jeg har set dem inden for få år. Et af deres første numre var en fremragende ny sag kaldet ’New Orleans Is The New Vietnam’, som så dagens lys til sidste års Roskilde festival. En af de t-shirts de solgte hed ’Europe Is The New Vietnam’, så der lader til at være et tema fra bandets side. Herefter fik vi ‘White Nigger’ og andre klassikere, som det veloplagte publikum gik amok til. Sættet var en optimal blanding af deres ultratunge skæringer blandet med hurtige Black Flag-agtige hardcore blasts.

Eyehategod lod til at ha' fået en del inden for vesten, det var absolut den mest løsslupne koncert jeg endnu har set med bandet. Den rimeligt stegte sanger Mike Williams – med en noget slidt Kurt Cobain hairdo (!?!) - kaldte konstant folk for ’nigger’ og hyldede Christiania, Bottom Feeder og Mercyful Fate; ”I'm a punk and hardcore man, but Mercyful Fate is probably my favorite band of all time. Denmark, you created a monster!” På et tidspunkt væltede en roadie udklædt i Draculakappe rundt på scenen, og til sidst var Philip (Dogmatist og Torchlight) oppe og sige uforståelige ord i mikrofonen. Alt i alt en utroligt underholdende koncert/fest på Beta.

Drengene var som altid både før og efter koncerten rundt og snakke med folk, ingen stjernenykker her. Jeg bar en t-shirt med New Orleans værtshuset Saturn Bar, som jeg har besøgt et par gange, og selvfølgelig kendte bandet denne rabalderbar samt lokale NOLA-helte som Matt Muscle og King Louie. Sidstnævnte havde bassisten Gary kendt siden han var 4 år. Jeg og andre prøvede til sidst at hive dem med på Amagers rabalderværtshus # 1, Marcels (det lød da ellers som om du godt kunne lide dem Franco. Hvorfor prøver du så at få dem slået ihjel ved at tage dem derhen? Red.), men de skulle desværre tilbage på hotellet.