Krigsguden #290

Krigsguden anmelder dødsmetalalbum med Of Feather and Bone og Petrification.

Of Feather and Bone – Bestial Hymns of Perversion (Profound Lore Records)

Bandet med det noget prætentiøse navn stammer fra Denver, Colorado ligesom deres dødsmetalkollegaer Blood Incantation og Spectral Voice. Of Feather and Bone blev dannet i 2012 og spillede hardcorepunk i starten, men tog senere retning mod døden.

Jeg vil ikke sige, at man kan høre dette i deres udtryk og på deres andet album, selvom 'Bestial Hymns of Perversion' er 32 minutters ultrabeskidt og brutalt sansebombardement. Of Feather and Bone lyder i mine ører, som om de er i familie med finske dødshelte som Galvazier og  Cadaveric Incubator, der begge gæstede og slagtede alt til årets Kill-Town Death Fest.

Dog er Denver-bandets lidt tungere og mere komplekse end finnerne. Trommerne tonser dog nådesløst derudad gennem hele skiven, så undertegnede føler, at man er om bord på dommedagstoget i den postapokalyptiske 'Snowpiercer'. Det samme gælder de altdræbende onde riffs og growlvokalen. Tekstmæssigt befinder vi os i azterkernes underverden med solguder og menneskeofringer, hvad der er en fin afveksling til alt det gedekneppende war metal, jeg normalt hører, når Sydhavnen ender i for meget trist socialrealisme lige uden for min dør til Anker Jørgensens Plads.

'Bestial Hymns of Perversion' er så absolut et af de bedste dødsmetalalbum fra 2018, og Of Feather and Bone må hellere end gerne kigge forbi Kill-Town Death Fest næste år.

Petrification – Hollow of the Void (Sentient Ruin Laboratories)

Guitaristen Warvest (Tom Roberts) var tidligere med i Houston, Texas-bandet War Master, som jeg så i Berlin for et par år siden, da de gennemsmadrede det legendariske autonome spillested Köpi, men han flyttede siden til Portland, Oregon og dannede Petrification i 2014.

Som War Master er Petrification 100 % Bolt Thrower-worship, eller i hvert fald meget tæt på, men det gør ikke noget. Specielt ikke når det tunge dødsmetalhåndværk leveres så overbevisende og så suværent som på 'Hollow of the Void', bandets debutalbum.

Det er nedtunet brutalitet, hvor kongeriff følger kongeriff i et knogleknusende og næsten groovy angreb på lytterens sind. Alle pladens 11 numre sidder lige i skabet, så selvom Petrifications metal ikke er nyskabende eller original på nogen måde, er udgivelsen et absolut must for den tunge døds fanatikere.

Og selvfølgelig er 'Hollow of the Void' ekstra obligatorisk for folk, der elsker og savner Bolt Thrower, som forlod os i 2016. Bolt Thrower is dead – Long live Petrication! De ryger så også på min ønskeliste over bands, som jeg gerne vil se til Kill-Town Death Fest 2019.