Krigsguden #315

image

'Sacrament' udgivelsen har nogle måneder på bagen, men jeg synes at jeg godt vil give den nogle ord med på vejen.

Kunstner
Titel
Sacrament
Dato
30-09-2019

London-bandet Lvcifyre, der har eksisteret siden 2007, besøgte og væltede Kill-Town Death Fest V i 2014. De har gennem årene udsendt to fremragende albums, 'The Calling Dephts' og 'Svn Eater', samt et par ep'er, hvoraf 'Sacrament' er deres seneste soniske overgreb.

Når man konsekvent staver 'u' med 'v', så ved man, at vi er ude i noget true, undskyld trve satanisk shit. Vi taler så ikke radiovenlig arena black som Behemoth, men en helt unik form for dødsblack, der på ep'ens fem skæringer faktisk er ret varieret.

Mine gamle hårdtprøvede ører kan både høre traditionel dødsmetal ala Immolation og Morbid Angel tilsat grummere og kaotiske nyere ting som f.eks. Portal og Teitanblood i Lvcifyres okkulte udtryk. Det er både knusende brutalt og, ja, smukt på en og samme tid, hvor der udover mørke introer, blastbeats og fræsende altødelæggende riffs arbejdes ret kreativt med stemningsfulde backing vokaler, som i det fantastiske åbningsnummer 'The Greater Curse'.

Titelnummeret er også en dræbende banger, hvor vokalen nogle gange mindede mig om ungarske Tormentor og Attila Csihar, som til årets Metal Magic nok leverede årets koncert. Sidste skæring er et medrivende cover ('Morderca') af Kat, nej ikke den amerikanske The Great Kat kvinde, men et obskurt - for mig – polsk 80'er black/thrash-band.

'Sacrament' er et af de bedste dødsblack udgivelser, jeg har hørt i år, som elegant både peger frem og tilbage i den historiske gråzone mellem dødsmetal og black metal (ikke den atmosblackede version).

Lvcifyre fortjener mere opmærksom i de danske metalmedier end diverse ældre og stadigt hypede norske black metal bands, der er langt over sidste salgsdato. Det er hermed gjort.

Gad vide, om Boris Johnson hører Lvcifyre, før han dagligt spreder koas i Underhuset?

Lyt til ep'en: