Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Krigsguden #334

Updated
a1600034010_10
a0920530878_16
a0281983332_10

Tre korte anmeldelser fra Krigsguden af skotske Hellripper, tyske Khthoniik Cerviiks og københavnske DemonGrinder.

Hellripper - 'Affair Of The Poisons'

Skotland. Jeg har lige læst at Sean Connery er død, min favorit James Bond, og 'Goldfinger' var og er da stadig min yndlings 007-film. Skotske Hellripper er også i blandt mine favoritter i black/speed metal genren. Her blandes Agent Steel med Venom og Motörhead tilsat Sodom vokal  til den store guldmedalje, alt sammen lavet af en enkelt mand, der hedder James, James McBain.

'Affair Of The Poisons' ryger klart på min 2020 LP årsliste. 100% metal perfektion. Skotten James McBain er iøvrigt kun 25 år. Sean Connery blev 90.

Khthoniik Cerviiks - 'Æquiizoiikum'

Hvis en semi-avantgarde black/death udgave af Voivod lyder æggende, så tjek disse tyskere ud. Hvis du også er fan af Portal og Vektor, er der ingen tvivl om, at du børe eje 'Æquiizoiikum' albummet, som både er altdræbende og smukt på en helt unik måde.

Der er rygter om, at der stadig er LP eksemplarer tilbage i Mephisto metalbutikken på vesterbro.

DemonGrinder - 'Grenades Don't Argue'

Københavnske DemonGrinder kalder deres tråd for "Fast, no bullshit, straight to the point Rock 'N' Fucking Roll". Jeg fangede dem for 2 år siden på punkbodegaen Sorte Rene og forstår at de også spillede til mini-udgaven af Metal Magic i år i Fredericia, der er vist også folk fra festivalen i bandet. De leverede en storartet headbanging fest fra scenen.

DemonGrinder spiller old school rock'n'roll/metal ala Motörhead, Jaguar, Tank og andre NWOBHM ikoner gennem alle EP'ens 6 ikke-blyfri skæringer på den gamle no-bullshit 80'er måde. Fans af Peter Pan Speedrock og Puffball kan også roligt investere i udgivelsen, som er at finde på CD i Mephisto for bare 60 kroner.