Nyt Fra Vestfronten – Heavy Sentence

Heavy Senctence Album

Denne uges Nyt Fra Vestfronten handler om Heavy Sentence, der sidste år udgav en ret så stærk debut.

Nyt fra Vestfronten: Heavy Sentence fra den engelske spiller rocket heavymetal eller metallisk rockmusik, hvis man foretrækker det sådan. Råt, beskidt og vrissent.

Er det et band, der ser sejt eller farligt ud, og kan de måske køre knallert?

For det utrænede øje er gitteret en kliche, men man kan se på deres bidske blikke, at fotografen har insisteret på noget, der kunne holde bandet på afstand, så de ikke åd ham råt. Men man kan også se, at de få sekunder efter bøjede tremmer, og trængte ud for at bide hans halspulsåre over – og han døde lykkelig over at have skabt det perfekte bandfoto i sekunderne før.

Heavy Sentence

Men har de et navn, der lyder sejt, når du fortæller om det til dine venner?

Er du gal? Ordet heavy er med! Det er umuligt at forestille sig noget sejere.

Har de et navn, der ser godt ud, når du skal skrive det bagerst på dit kladdehæfte?

Alle bogstaver ser lidt ud som om, at de er formet ud af en flagermus, og både Ozzy, King Diamond og Meat Loaf har gentagne gange pointeret at flagermus er sejt. Instant respekt i 6. klasse, hvis du kan snitte det ned i katederet med din passer.

Logo

Hvad kan jeg sætte på min battlevest, og hvad kan jeg have under den?

Heavy Sentence har haft flere t-shirts til salg, men de er takket være deres seje logo gået som varmt brød. De stærkeste fans køber også et patch til vesten, og tegner logoet direkte på overarmen med den slags sprittusch, der først går væk med swarfega-rens og massive mængder knofedt.

Heavy Sentence PatchHeavy Sentence Shirt

Hvis du nu kun vil høre et enkelt nummer, så skal du starte her:

Som det første tager man selvfølgelig debut-singlen Protector/Darkest Hour, fordi de nok solgte en smule ud af deres sorte sjæl, dengang i 2021 hvor de indspillede et helt debutalbum.



Og hvis du nu bliver fanget, så går du i gang med hele diskografien i denne rækkefølge:

Du må bide i det sejeste æble siden Edens Have og lytte til debuten. Her for eksempel med Cold Reins, der disker op med godkendt øvelokale-feeling.





Du skal lytte til dette band, når du er træt af dinosaurerne i:

Mötörhëäd, Mötörhëad, Mötörheäd, Motörhëäd, Mötorhëäd, Mötörhëäd, Motörhëad, Mötorheäd, Motorheäd eller måske Motorhead. Særligt aktuelt fordi det ser ud til, at Lemmy ikke har tænkt sig at vende tilbage efter, at han rejste til det evige orgie hinsides.

EP Heavy Sentence