Elefantmarch i Kødbyen

Elefantmarch i Kødbyen

Mægtige Matt Pike og High on Fire gav Kødbyen en lektion i beskidt buldrende sludge metal.

Kunstner
Spillested
Dato
03-08-2014
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
4

Endelig oprandt dagen, hvor mægtige Matt Pike og hans bravt buldrende kumpaner i High on Fire indtog København for at servere deres unikt tilsmagte gryde af heavy metal, thrash, stonerrock og sludge for et næsten fyldt KB18. Flot fremmøde for en søndagskoncert, hvilket tyder på, at orkestret har været savnet siden deres gode koncert på Loppen for et års tid siden.

Der blev gået til makronerne fra første færd med albumåbneren 'Fury Whip' fra den glimrende 'Death Is This Communion'-plade - en beskidt rockende skæring, fyldt med punket energi og friskhed. Matt Pike var som sædvanlig iført bar vom og hængepatter, selv om disse dog var reduceret betragteligt siden koncerten på Loppen. Formentlig et sundt tegn på, at vildmanden rent faktisk formår at holde sig på vandvognen det meste af tiden, og at den rivende ølstrøm gennem det godt smurte system efterhånden er ebbet ud.

Solidt buldrende ensemble

Manden er ikke længere en vildbasse på scenen som tidligere, men hans guitarspil er forrygende, og med en bundsolid rytmesektion i trommeslager Des Kensel og bassist Jeff Matz formår trioen virkelig at skabe et fyldigt og monumentalt dundrende lydbillede.

Og der blev spillet højt. Faktisk så højt, så det skæmmede koncertoplevelsen en del. Desværre er KB18s lokaler ikke de bedste til livemusik af den larmende skuffe, og det blev meget tydeligt, når man stod et stykke fra scenen i det godt opvarmede lokale, hvor musikken blev forvandlet til en voldsom buldren, frarøvet enhver nuance. Der var således ingen anden udvej end at møve sig helt op foran, så man kunne få lyden fra baggearet med. Så lød musikken pludselig ganske glimrende igen.

Motorcykelrock og marcherende elefanter

'Fertile Green' lød som en flok panisk bissende kvæg, der løber ud over en afgrund, inden 'Madness of An Architect' fik sat tempoet helt ned med et tungt og repetitivt kværnende grundriff og udsyrede solostykker, som både fremkaldte trang til at køre på motorcykel og tænde op i stort og forbudt pibetøj.

Den Motörhead-lignende og tempofyldte 'Rumors of War' satte for alvor gang i publikum på de forreste rækker, selv om ingen dog svedte i samme omfang som aftenens hovedperson.

Han havde heldigvis gemt krudt til at servere aftenens højdepunkt i sidste nummer, nemlig 'Snakes For The Divine'. Et nummer, der med sit melodiske guitartema og riffs med en tyngde, som bedst kan sammenlignes med en flok vrede, men stolt marcherende elefanter, hører til blandt bandets allerbedste. Her blev nummeret serveret i en ekstra lang version, hvor Matt Pike rev en lækker solo af, inden der blev sluttet af med endnu en elefantmarch og massevis af svedige, knyttede næver.