Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Nyt tiltag i Mighty Fight Night!

Populær
Updated
Nyt tiltag i Mighty Fight Night!

Som de fleste nok har hørt, så følger Mighty Music op på sidste års Mighty Fight Night med en ny runde i 2012 - nu kan du være med til at påvirke, hvem der skal vælges.

Kunstner
Titel
Mighty Fight
Spillested
Dato
14-01-2012

Fristen for de håbefulde bands til at søge om at komme med i Mighty Fight Night, som finder sted den 14. januar i 2012, er overskredet og arrangørerne har nu fundet de to af de tre bands, som skal dyste.

Arrangørerne udtaler at niveauet på det tilsendte har været utroligt højt, og derfor melder de nu ud, at det tredje og sidste band skal vælges af metalfansene ude i Danmark.

Derfor skal man klikke ind på Mighty's Facebook-side og trykke "like" og derefter gå ind i albummet The Last Contender og sætte et "like" på dét af de fem bands, man ønsker at bringe videre i konkurrencen.

Der kan vælges mellem 100 Knives Inside, The Absent, Barricade, Electric Hellride og Rotting Hope. Det skal gøres senest den 28. december, hvor bandet med flest "likes" på sit foto vil gå videre. Såre simpelt!

Selve arrangementet foregår i Pumpehuset og Mighty Music stiller med koncerter fra Contrition, som vandt sidste års dyst, samt Pitchblack og Siamese Fighting Fish.

De tre dystende bands, som altså endnu ikke kendes, kæmper om en plads på upcoming-scenen til næste års Copenhell samt en miniturné i foråret. I dommerpanelet i Pumpehuset d. 14. januar vil nogle af de mest erfarne branchefolk inden for metal bedømme de tre bands og deres performance. Dommerpanelet består af repræsentanter fra Copenhell, Pumpehuset, DR og Mighty Music. Vurderingen vil blive todelt, så dommerne har 50% medbestemmelse, mens publikum også får 50% medbestemmelse igennem stemmesedler, der bliver udleveret ved døren.

Sidste års arrangement kan den interesserede læser finde mere om HER.

Vi slutter af med en video fra Pitchblack, der som nævnt skal spille på aftenen, og i øvrigt også gav koncert på upcoming-scenen til dette års Copenhell: