Roskilde Festival ’15: Årets dom

Populær
Roskilde Festival ’15: Årets dom

Den tilladte vildskab under koncerterne er glædeligt tilbage på Roskilde. Men det står helt klart, at festivalen har brug for at genindføre en mindre scene, da de fleste metalkoncerter blev spoleret i det alt for store Avalon-telt, hvor lyden også var konsekvent elendig.

Titel
Roskilde Festival 2015
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Tiden læger alle sår, siger man. Også på Dyrskuepladsen. Roskilde Festival er endelig er kommet sig.

Fredag midnat overværede vi et publikum, der havde en fest under en metalkoncert, der ikke er set mage til i 15 år siden den tragiske ulykke under Pearl Jam.

Oplevelsen var som et historisk vingesus. Væk var de hysteriske rammer. Vildskaben levede. Vi var vidner til en af de største mosh-pits i Arena-teltets historie, da Lamb of God ikke bare gav årets metalkoncert, men leverede en af de bedste metalkoncerter i nyere tid på Roskilde Festival.

I sådan en grad, at vi ikke helt fik ret, da vi for uger siden reflekterede over årets Copenhell og skrev:

”Tag Copenhells fantastiske frie tøjler foran scenen, og tænk over, om Lamb of Gods invitation til vildskab er bedst tjent med at finde sted på Refshaleøen eller på den restriktive Roskilde Festival om to uger. Vi er ikke i tvivl om, hvor vi helst vil stå.”

I dag og i fremtiden står vi gerne begge steder. Gruppen fra Richmond, Virginia beviste, at metallen stadig kan slå gnister på den gamle festival, og at interessen for de større metalgrupper stadig trives hos det brede publikum.

Mastodon faldt til gengæld igennem med en elendig lyd, men her så vi også et fremmøde på Arena, der viste, at metallen appellerer til festivalens gæster i alle afskygninger.

Sidst Mastodon spillede Roskilde, var på Orange, som kvartetten aldrig bliver et stort nok navn til at kunne fylde ud. De tider på festivalen er forbi. Som vi skrev i vores kommentar sidste år, har vi år efter år oplevet navne som Machine Head, Deftones og Slayer falde igennem foran en halvtom plads på Orange.

Det så vi heldigvis ikke i år. 2015 blev udgaven, hvor ikke et eneste hårdt navn spillede under den orange teltdug foran alt for få mennesker.

En katastrofal beslutning for heavy metal

Det så vi derimod konsekvent i år på Avalon, som festivalen introducerede sidste år som en erstatning for Odeon.

Det har vist sig at være et katastrofalt valg.

I 2005 spillede Enslaved på Odeon, der havde en kapacitet på 5.000. I år stod Enslaved på Avalon, der kan rumme 12.000. Forskellen var til at tage og føle på – i negativ forstand.

Om det så netop var de populære norske vikinger, legenderne i Corrosion of Conformity, kultpunkerne i Off! eller det heftige smadderband All Pigs Must Die, så er et telt – hvor lyden virkelig ikke er særligt god – med en kapacitet på 12.000 bare ALT for stort for de her nævnte bands. Det gælder såmænd også navne i de øvrige genrer, vi oplevede.

Samtidig er Pavilion med en kapacitet på 2.000 dog for lille. Denne scene viste sig derimod at være aldeles passende og glimrende for polsk dødsmetal med Decapitated, moderne black metal med Deafheaven og norsk punk med Honningbarna.

Festivalen har brug for en ny scene

Efter to år med Avalon står det helt klart, at festivalen har brug at genopføre Odeon eller en lignende scene, der kun rummer en 5.000-7.000 mennesker. Det havde reddet mange af årets bands fra at falde igennem på Avalon.

Det hænger ikke på festivalen, om bandet har en dårlig dag. Men det hænger på festivalen at give grupperne  de bedste rammer for at kunne levere deres ypperste i en intim kontakt med publikum.

Men vi forlod ikke festivalen med særligt mange mindeværdige oplevelser. Årsagen hedder Avalon, og kritikken er gennemgående i stort set alle årets anmeldelser, vi har skrevet, af bands, der spillede på den scene. Teltet var ikke bare for stort. Lyden var konsekvent elendig, og det er nok mere et tegn på, at det er teltet, der ikke er optimalt til musik, end at det er utallige lydmænd, der ikke gør deres job godt nok.

Skandaløs forsinkelse

En af årets helt store nedture, der blev raset over på de sociale medier, var Enslaved, der gik så forsinket på, at de kolliderede med Lamb of God. To store metalnavne, som rigtig mange gæster forventede, de skulle opleve. Ikke overraskende valgte mange Lamb of God, der resulterede i, at Enslaved fik lov at optræde for ganske få publikummer.

Problemet hed Einstürzende Neubauten, der forsinkede hele aftenen på Avalon. Ifølge flere forskellige kilder simpelthen fordi tyskerne nægtede at spille deres afdæmpede musik oven i Kendrick Lamars brummende beats henne fra Orange.

Det er muligt, at det også er dårlig planlægning, men det ændrer ikke på, at Avalons stage manager skulle have sparket de skide tyskere ud på den scene eller bedt om dem om at aflyse. Hvordan kan en så gigantisk festival lade en flok snobbede 80'er-avantgardister diktere tidsplanen, så både Enslaved og mange gæster fik spoleret aftenen?

Sjældent har vi da hørt om noget så pinligt og skandaløst!

Den forcerede temaaften

Som årene før bød også denne festival på en aften med et tema for metalkoncerter. Sidste år var det doom-night i Gloria, hvor interessen ikke var særlig stor. Det var den heller ikke i år, hvor kun de mest hardcore metalfans valgte at skippe et af musikhistoriens største ikoner på Orange for at deltage i den såkaldte black metal-aften.

Grupper, vi før har kaldt “det nye sort”, eller sagt på en anden måde, moderne black metal, der måske nok trækker på musikalske traditioner fra Norge, men som udtryksmæssigt er stærkere funderet i byen end i skoven.
Det er i sig selv fint nok, men at kalde Tombs og Young and in the Way for black metal er nu engang temmelig misvisende.

Hvis man troværdigt vil kere sig om festivalens metalfans, bør man gå efter en mere skarp profil til de temaaftener og nok krydre arrangementet med lidt mere end nogle DJ’s på en gigantisk båndoptager, der i øvrigt bliver overdøvet af musikken fra Orange.

Generelt havde ideen om DJ’s og metalfest været mere passende under warm up-dagene. Så havde festen nok været i hus. I stedet kunne vi se en håndfuld mennesker sidde i græsset og høre Burzum i det ene øre og ‘Ob-La-Di, Ob-La-Da’ i det andet!

Programmet var udmærket

Årets metalprogram var generelt alsidigt og udmærket, men uden at være prangende. Lidt flere mellemstore navne på Arena manglede. Men sådan gik bookerkabalen tilsyneladende ikke op i år. Sådan må det være. Bemærkelsesværdigt er det første år, vi ikke har uddelt bundkarakter i vores dækning. Og alt andet lige, så siger det jo lidt om programmets kvalitet, når status her skal gøres op. 

I år fylder vores dækning 30 koncerter, 4 reportager samt en række interviews med blandt andre Mastodon og Deafheaven, der bliver bragt i løbet af sommeren. Så er der lidt af se frem til. Indtil da:

God læselyst!