Roskilde Festival 2011: Anmeldelserne

Det er egentlig bare at suse ud i menuen til venstre og klikke på "anmeldelser", men her har vi alligevel samlet alle links til vores Roskilde-dækning samt et par tanker om dette år.

Hvornår starter en Roskilde Festival egentlig? Er det i køen inden hegnet væltes ind til campingområdet, eller når den første opvarmningskoncert går i gang på Pavilion Junior? Når der tælles ned inden portene åbnes ind til hele festivalområdet om torsdagen, eller er det så tidligt som, når de første navne annonceres og planer, for hvad der skal ses, så småt initieres?

Det er svært at sige, for Roskilde Festivalen er så stor, at den trækker alle typer gæster, der har hver sine præferencer. Og at det hele dermed kan trækkes i langdrag alt efter, hvor meget man vil have ud af oplevelsen, er kun en fed ting. Fx sætter vi på Devilution pris på, at metallen også prioriteres, når der er fokus på upcoming bands, og her anmeldte vi allerede Undergang i sidste nyhedsbrev, mens Essence dagen efter er med i denne uge.

Hvorvidt programmet var stærkt eller ej vil altid blive diskuteret, men der var rigeligt at se for en publikumsgæst med hang til distortede guitarer, hvilket mængden af anmeldelser vidner om. Samtidig var koncerterne fordelt, så man nærmest kunne nå alt relevant og stadig få festet, spist og drukket. Alle links til anmeldelserne finder du nederst i artiklen.


Gråvejr og delte meninger

Det blev torsdag, og mens der blev talt ned til portåbning valgte regnen stille at falde. Programmet var for metalfolket meget varieret denne dag: black metal, hardcore og klassisk heavy metal.

1349 var for lille til et stort telt, Terror råbte opfordrende "bounce, bounce", mens Iron Maiden leverede et show, der sjældent blandt koncertgængere har fået så delte anmeldelser. Man burde være gået tidligt til køjs for fredagen havde festivalens hårdeste program, men det er heller ikke Roskilde, uden at dagens første genstand indtages, mens der stadig er søvn i øjnene.


Fredagens stenede spurt

Således var det måske nok med træthed i kroppen, at Electric Wizard kunne opleves i et fint stenet show, der udmærket evnede at vække folk på en blid, behagelig måde - helt uden forsangerens statement om "more drugs, more drugs". Anderledes fart over feltet var der, hvis man hastede fra Pavilion til Odeon og rullestolsræs med veloplagte, australske Parkway Drive.

Tempoet, men ikke festen, skulle dog vise sig at falde igen i stoner-typernes favør. Eyehategod leverede et glimrende show i stor kontrast til den mere havefest-agtige optræden som tyske Beatsteaks stod for på Arena. Igen skulle pulsen lidt ned og den intime stemning op på festivalens mindste scene: Pavilion bød på lækker psykedelisk musik med Kylesa, som med sine to trommeslagere bød på underholdning på flere planer.

Nu blev det antydet: de små rammer er bedst for metalbands, for der er langt mellem bands som Iron Maiden, Slayer og Metallica. Heldigvis havde Mastodon forstået, at man ikke kommer sovende til succes på Orange Scene, og valgte simpelthen at sparke røv på alle tvivlere.

Swans var tyggegummignaskere i stor stil, men bestemt ikke tyggegummipop. Faktisk så langt fra noget masseproduceret, som man kan komme. Teatralske Ghost indtog samme scene lidt efter, og leverede et show, der ligesom i Maidens-show blev meget omdiskuteret.


Regn - sol - meget regn!

Det blev lørdag. Det var det faktisk blevet med Ghost, men efter lidt regn om formiddagen blev det også programmæssigt lørdag. Smatten var ankommet, men det skulle nu blive værre. Til gengæld var der sol og endda lidt lummert.

Killing Joke var på ingen måde en joke, og Soilwork var rimelig friske både i koncert og interview (følger på disse sider i løbet af sommeren). De hollandske punk-rockere The Ex havde taget en veloplagt trompetist med sig (ej anmeldt, men se evt. video " target="_blank">HER).

Skybrud, hvem sagde skybrud!? Jo, det regnede også i Roskilde og flere bands nød godt af, at folk søgte ly i sceneteltene. Fx var Underøath-koncerten ganske velbesøgt i starten, hvor nogle dog blev skræmt væk og ud i mudderet, da regnen holdt inde.

Autopsy bankede folk godt igennem med deres dødsmetal, da klokken havde passeret midnat. Det var til stor tilfredshed for publikum og band. Og var der lige brug for et skævt input, så var Spids Nøgenhat klar med sjove farver og fede toner i Pavilion.


Søndag - er det allerede slut?

Igen måtte man tidligt op, ligesom fredagens program havde krævet. Bring Me The Horizon ville nemlig lige vise, hvordan man skaber fest med trætte festivalgængere.

Bad Religion måtte lide under den store scenes svære omstændigheder for et band, som egentlig ikke kan udfylde skoene til det. Måske de havde klaret sig bedre i de intime rammer, som svenske Graveyard havde på stedets mindste scene. Til gengæld kunne det virke mere fornuftigt at placere My Chemical Romance, der appellerer noget bredere, på Orange scene. Men vor reporter beretter nu også om rigelig plads til publikum under koncerten.

Søndag blev der lagt en dæmper på festen, da en tysk kvinde døde, og selvom de færreste har kendt hende, så er Roskilde Festival også et stort fællesskab, hvor man tager vare på hinanden, hvad end det er i mosh-pits, eller en kontrol af om omtumlede fuldebøtter er ok. Derfor berører det alle, når sådan noget sker. Tankerne går til de pårørende, og de folk, der måtte have overværet faldet.

Det er dybt trist, men det ændrer ikke på, at festen vil fortsætte næste år. Diskussioner om program vil rase i diverse fora, nogle vil sige "er det ikke snart tid til Roskilde Festival igen?" og andre måske ligefrem "aldrig mere!". Festival-livet er en anden verden - og en kærkommen én for de fleste.

Warm-Up:
Essence, Undergang

Torsdag:
1349, Terror, Iron Maiden

Fredag:
Electric Wizard, Parkway Drive, Eyehategod, Beatsteaks, Kylesa, Mastodon, Swans, Ghost.

Lørdag:
Killing Joke, Soilwork, Underøath, Autopsy, Spids Nøgenhat

Søndag:
Bring Me The Horizon, Bad Religion, My Chemical Romance, Graveyard