Tak skæbne!

Tak skæbne!

Hyggefolket på plænen udenfor Pavilion Junior på Roskilde har helt sikkert fået kaffen i den gale hals over det ultrabrutale angreb fra Undergang, der havde æren af at indlede metaldelen af årets festival.

Kunstner
Dato
26-06-2011
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

"Tak skæbne!" var den helt passende reaktion fra scenens konferencier, da Undergang havde hærget over 45 minutter med sin dybt nedstemte neanderthaler-dødsmetal.

Et gig på Roskilde Festival kan man godt regne med er et hvert bands våde drøm, men Undergang gik til sagen på en meget nedtonet og uimponeret facon. Ganske cool, faktisk. Det var næsten som at se dem entrere de skrå brædder på Loppen, da gruppen spillede der for 2½ måned siden.

Men efter lige at have stemt guitaren og en dyb tone blev slået an på bassen, så løftede guitarist og vokalist Torturdöd blikket fra gulvet og kiggede ud på det forventningsfulde publikum, og så kom dødsmetallen ellers pulserende fra de store højttalere.

Sange blev præsenteret som værende fra den ene eller anden split – 7", 8", flexidisc, you name it – et sikkert tegn på, at der er tale om et undergrundsband. Og derfor var den underspillede sceneattitude faktisk ret sej. Normalt ville man hævde, at det gutturale brøl og det bastante angreb fra bas og trommer ikke kom udover scenekanten, men i takt som showet skred frem, så blev man som dødsmetalfan mere og mere ramt af de kontante riffs.

Herlig pågående lyd

Dog blev crowden lidt mindre undervejs, end den var fra start. Og det ligger nok i bandets stil, der er uden nåde. Variationen er egentlig rigt til stede, alt fra tungt til hurtigt. Men alligevel bygger det lidt på det samme skabelon, og nuancerne er svære at fange, hvis man ikke lige er grundigt inde i materialet i forvejen.

Uanset hvad, så kunne man nyde den dejligt pågående lilletromme-lyd, som trommeslageren i bar mave gav hårde tæsk. Bassen var fyldig og grum, mens guitaren stod præcis så mudret frem, som man kunne ønske sig. Undervejs tog gutterne sig lige et par sug på en joint og bajer til skylle ned med, men det gjorde nu hverken tempoet stenet eller skævt.

Et glimrende show, som slog showet på Loppen med et par længder, men i forhold til et festivalshow, så kunne man måske ønske sig lidt mere interaktion med publikum, selvom crowden fint selv klarede at starte et vildt mosh-pit, uden at være blevet dikteret det af frontmanden. Det ville i hvert fald nok at have hjulpet lidt til at holde de mere uindviedes interesse stangen.

Et klip fra showet får du her: