Opvarmerne løb med opmærksomheden
Populær
Hvis man havde tid nok, kunne man opleve tre ret seje bands på Loppen i torsdags i et arrangement, der trak langt ud for en hverdagsaften.
Tyske Lifeless havde trukket sig fra touren, så som åbnere blev det i stedet Strychnos, der præsenterede sig således: "Vi er Strychnos, vi har rejst os fra graven, og vi er kommet for at slå jer ihjel!"
Så var tonen ligesom sat, og hvor nogle black metal-bands i fuld pandamaling bliver lidt patetiske at se på, så fungerede det teatralske i Strychnos' pjalter, mudder, jord og blod fint, og musik og image passede fint til det soundtrack som Grauballe-manden ville synge, hvis han blev vakt til live i dag.
Lyden var favorabel til bandets stil, og det hele virkede supergodt og knaldeffektivt. Bandet trak lige dele på obskur dødsmetal og den mere beskidte black metal, og denne aften på Loppen gik det rent ind. På trods af at det var en åbningstjans, nåede der ikke på noget tidspunkt at være ligeså mange mennesker foran scenen senere, som det var tilfældet her.
Havde man ikke travlt med at fulde sig i samme stil, som nogle af spillestedets gæster, som senere på aftenen nærmest lå mere ned end de stod op, så var det lidt så som så, hvor fed pausen mellem bandene var. Undergang havde vitterligt ikke sat turboen på, da der skulle gøres klar til deres sæt. Heldigvis var der fed musik på PA'et imens, men den træge start fik desværre den betydning, at da Undergang endelig gik på, så tog det sin tid, før man som lytter for alvor kom med i bandets sejt-skramlede dødsmetal.
Dels var den fede lyd helt væk til start, vokalen ikke hørbar, bassen i baggrunden - der var kun den på en gang ultra-grimme men alligevel ultra-fede guitarlyd. Men det blev bedre undervejs og Undergang fik spillet sig frem til et ganske hæderligt resultat, hvor især trommeslagerens stil var interessant at overvære. Bandet har fede temposkift og er også helt nede i det slæbende langsomme tempo, men formår at få det flettet fint ind et efterfølgende højere tempo.
Vækket af brysttacklinger
Klokken var vel gået hen og blevet lidt i et, da svenske Nominon gik på. Bandet må have ærgret sig lidt over, at fremmødet var dalet den sidste times tid, men alligevel gik de godt til den. Den splejsede frontmand var i vildt vigør og lagde ud med at rende rundt på gulvet foran scenen og give brysttacklinger for lige at få fut i det søvnige publikum. Det hjalp, og der kom gang i de forreste par rækker af de sidste cirka 30 aktivt tilstedeværende folk.
Musikalsk var det en omgang speed thrash med nogle enkelte mere døde og sorte tendenser, og den slags er jo altid til at forstå, så såvel spritstive folk og de mere moderate branderter lod til at nyde det energiske show fra de fem svenskere på den lave scene. Det blev ikke til det længste show i historien, men natten var også godt i gang, da bandet takkede af lidt efter klokken halv to, og sendte folk videre til mere fest eller måske bare en faretruende nær-sidste arbejdsdag inden weekenden.
Strychnos: 4
Undergang: 3
Nominon: 4