Uge 10: Ugens koncerter

-MG-9088-49-1454335611

I denne uge kan du få et skud sortsyn fra Sumac og/eller Laibach, psych fra Spidergawd, traditionelle toner fra Rival Sons eller U.D.O. og Manfred Mann, eller du kan opleve Hatesphere holde thrashen i hævd.

Fotograf
Kenny Swan

Som altid er der masser at lave også i denne uge, hvis du er til metal eller rock eller begge dele. Tag nu bare i aften. Hvis du er i Aarhus, så underholder Avatar, The Mahones og Dylan Walshe på Voxhall. Så er ugen da i gang, tør man sige.

Tirsdag smækker U.D.O. kuglerne mod væggen på Roskilde ... vi mener "I Roskilde", når han og band gæster Gimle. Og er du tættere på hovedstaden og måske mere til den traditionelle rocks dyder, så er der god grund til at sætte kurs mod Vega, hvor Rival Sons giver den gas. Der er dog udsolgt, så du må finde en billet på gaden. Til Rival Sons, altså.

Fra Norge kommer psychrockerne Spidergawd, som vi flere gange har rost, og de giver hele tre koncerter i Danmark i denne uge: onsdag i Odense, torsdag i Aalborg og fredag i København. Spænd hjelmen, tænd tobakken, og bliv blæst bagover. Torsdag besøger nogle andre nordmænd, nemlig The Dogs, Beta i København, hvis du er til garage- og punkrock.

Når weekenden er over os, fortsætter Hatespheres Danmarksturné med Livløs og Xenoblight, og den rammer fredag Aarhus og lørdag Svendborg. Er du mere til det dystre og industrielle, så kommer Laibach forbi DR Koncerthuset, hvor der også vises en film om bandet, og er du endnu ældre/gammel nok, så kan du se Manfred Mann's Earth Band på Train i Aarhus. Om lørdagen er veteranerne i Frederikshavn.

Nævnes skal også Sumac, projektet fra den den tidligere Isis-mand Aaron Turner, der sammen med Baptists og Nordra gæster både 1000fryd i Aalborg (fredag) og Alice i København (lørdag). Det er et kryds i kalenderen værd, hvis du kan lide din metal lidt anderledes.

Vi glemte næsten at nævne det, men fredag kan du også tage til releaseparty-koncert med Iron Fire på High Voltage i København, mens der er Beneath the Silence, Wolves Among Us, Auralist, Between Oceans på Baghuset i Aalborg og andetsteds i Jylland, dvs. i Sommersted, er der Tainted Lady og Boys from Heaven i Banehuset.

Ugen kan du slutte af på Loppen om søndagen, hvor Wooden Shjips skruer op for de psykedeliske og dronende lamper. Det kommer heller ikke til at gå stille af, kan vi love.

Oversigt:

Avatar, The Mahones, Dylan Walshe – mandag 4. marts, Voxhall, Aarhus
Rival Sons – tirsdag 5. marts, Vega, København
U.D.O. – tirsdag 5. marts, Gimle, Roskilde
Spidergawd – onsdag 6. marts, Posten, Odense
The Dogs – torsdag 7. marts, Beta, København
Spidergawd – torsdag 7. marts, 1000fryd, Aalborg
Laibach – fredag 8. marts, Koncerthuset, København
Hatesphere, Livløs, Xenoblight – fredag 8. marts, Radar, Aarhus
Manfred Mann's Earth Band – fredag 8. marts, Train, Aarhus
Sumac, Baptists, Nordra – fredag 8. marts, 1000fryd, Aalborg
Iron Fire, The Vision Ablaze – fredag 8. marts, High Voltage, København
Spidergawd – fredag 8. marts, Beta, København
Sumac, Baptists, Nordra – lørdag 9. marts, Alice, København
Beneath the Silence, Wolves Among Us, Auralist, Between Oceans – lørdag 9. marts, Baghuset, Aalborg
Manfred Mann's Earth Band – lørdag 9. marts, Det Musiske Hus, Frederikshavn
Hatesphere, Livløs, Xenoblight – lørdag 9. marts, Harders, Svendborg
Tainted Lady, Boys from Heaven – lørdag 9. marts, Banehuset, Sommersted
Wooden Shjips – søndag 10. marts, Loppen, København