Uge 13: Ugens udgivelser
En uge uden store navne. Det er dér vi er. Ikke ét eneste band, der har flere likes på facebook, end redaktionens nordjyde har Pantera-plader skal vi hilse på i denne ombæring. Så vi kommer primært til at kigge på dem, der hedder noget sjovt.
På en måde er det måske meget godt. Der plejer altid at være sådan noget D-A-D eller Iron Maiden, eller et eller andet andet, der engang var noget, og jo, bevares, der er da nogle reissues med Rotting Christ og alles pinlige fetishfætre i Septicflesh og en box med Windir og en anden med Darkthrone og sådan, men det behøver vi jo heldigvis ikke snakke så meget om. Vi kan le lidt over, at Helloween og Jag Panzer hver udsender en single den anden april, og at de henholdsvis hedder ‘Skyfall’ og ‘License to Kill’. Ikke fordi det i sig selv er sjovt, men fordi referencen er så fuldendt plejehjemsagtig.
Som en gammeltestamentlig gud vil denne skribent i stedet lade sit åsyn lyse over en håndfuld undergrundsudgivelser udvalgt ud fra intet andet end uudgrundeligt lune.
Putrescine - The Fading Flame (death)
Ok, den her udkom egentlig 26. marts, men der havde vi ikke fået den med. Der er dømt gurgledød, og det er i hvert fald ikke for Harry Potter-fans, hvis man skal dømme ud fra tracket 'With Blood of TERF and Chaser' fra sidste års plade. Som en lille bonusoplysning, kommer de fra et af tidens allerbedste labels, Tridroid, der som regel borger for god kvalitet.
Plaguewielder – Covenant Death (black/sludge)
Snasket, snusket Ohio-baseret sortslamsmetal. Det er svært at få ud af fyrene, hvad det hele handler om, men der er en vis sandsynlighed for, at det “They”, der strejfer omkring om natten, ikke er dine lokale FDF’ere. Der er højt til loftet hos Plaguewielder, og musikken lyder som om, den er optaget i en krypt, hvilket er temmelig sejt.
The Mountain King – The Smell of Stars and Vomit (drone/doom)
Hell yeah! Endelig behandles den umiskendelige lugt af stjerner og opkast ordentligt, og det tager kun halvanden time i selskab med den tyske bjergkonge selv, der har taget skikkelse af en kultleder fra 1978.
Du har aldrig hørt mere dansabel drone end det her. That’s for damn sure.
Spellforger – Upholders of Evil (thrash/black/speed metal)
Om du kan danse til indonesiske Spellforgers bøllemetal, ved vi til gengæld ikke, men vi er ret sikre på, at Manden med Weekendvesten godt kunne trænge til noget af det, de har med i posen. Der er kraftedeme smæk på og rigeligt attitude også, især når forsanger Middernacht kækt rammer falsetten inden soloen sparker ind.
Everson Poe – Grief (Post-Black/Doom/Sludge Metal, Post-Punk, Ambient/Drone)
Ovenstående kunne lige så godt være udtalt af Mae Schults, hjernen bag Everson Poe, i sit fem tracks lange projekt, der lyder som om, det er optaget under dynen. Det er kunstnerisk og mørkt, men lad det ikke skræmme dig væk. Der er klart noget af komme efter, hvis du kan lide når musikken gør dig ked af det.
Lamp of Murmuur / Dai-ichi – Virgin Womb of Eternal Black Terror (black metal)
Lamp of Murmuur var måske Devilutions største blinde plet sidste år – i hvert fald i forhold til hvor meget opmærksomhed sidste års ‘Heir of Ecliptical Romanticism’ fik. Det er Washington-black, som vi kender det, men med et langt større fokus på riffing og hyl end på natur og idyl, som den slags ellers har for vane. Lamp of Murmuur fylder de sidste to numre af denne split med den mystiske duo Dai-ichi ud, men det kan også godt betale sig at høre sidstnævntes side også. Den er er eddermugme grim.