Uge 45: Ugens Koncerter

amf2019

Der er Aalborg Metal Festival, men også Copenhell Metal Cruise og masser af dansk heavy metal rundt om i landet, bl.a. i kendt knallertklub. Få overblikket her.

For 18. gang slår Studenterhuset i Aalborg dørene op for Aalborg Metal Festival. I år er hovednavnene Bloodbath, Primordial, Cattle Decapitation, Grand Magus og Deströyer666. Koncertlandskabet er dog ikke begrænset til kun denne ene begivenhed. Som listen nedenfor indikerer, er der gang i den hele ugen.

Det hele starter mandag aften med Life of Agony i Amager Bio med Doyle og GoatHawkBuffalo som support, mens Profanatica og Demonomancy spiller på HeadQuarters i Aarhus. Onsdag er der gamle halvfemserkendinge i Psyched Up Janis i Store Vega i København, mens Kadavar indtager Pumpehuset i samme by. 

Torsdag er dog dagen, hvor det stikker helt af. På Nørrebro i København er der Sorte Firkant Musikfestival, hvor navne som ORM, Heathe, Gullo Gullo m.fl. spiller. Denne festival er dog ikke kun heavy metal, så medbring ører, der er åbne for mere og andet end elektrisk guitar. Elektrisk guitar er der dog masser af på Mayhem torsdag, hvor Kamp og svenske The New Alchemy spiller.

Ellers er det torsdag aften, hvor Aalborg Metal Festival 2019 starter. Med danske navne som Swindler og Defacing God samt internationale navne som Deströyer666 og Hour of Penance sparkes festivalen i gang, hvorefter der er fuldt program fredag og lørdag. Det gamle mødested i Jomfru Ane Gade, RockCaféen, genopstår for en weekend, så det velkendte after-party er også sikret alle tre dage.

Fredag er der stadig gang i den i Aalborg, men der starter man også Oslo-båden op i København, og Copenhell Metal Cruise sættes i søen. Hatesphere, Redwood Hill, Livløs, Dirt Forge, Aphyxion, Bombus og de internationale navne som Angel Witch og Suicidal Angels giver koncert på færgen til Norge. 

Der sker dog også stadig ting på fastlandet. Burning Withces og Ivy Crown giver concert på Forbrændingen i Albertslund fredag aften, mens Sacred Reich og Night Demon indtager Pumpehuset i København. I Horsens er der Heathe og Gaia.

Lørdag er der metal i det vest- og sønderjyske. Black Star Riders spiller på Tobakken i Esbjerg, mens der andetsteds i byen er Death to Seattle og Polars Collide hos Maxi Maniacs, der blev berømte da Peter Ingemann fra DR fik repareret sin knallert hos klubben. Ved sidstnævnte er der gratis entre og 10-kroners bar. Skål!

Slowjoint, Dorre og Katla giver koncert på RIAMUF i Ribe. I Aarhus er der Zeal & Ardor på Voxhall, og i Fredericia spiller Undergang, Phrenelith og Ascendency i Ungdommens Hus. Oppe nordpå lukker bl.a. Bloodbath og Cattle Decapitation ned for Aalborg Metal Festival. I hovedstaden er der Gabestok, Kelvin Brorson, Gullo Gullo og Fanebærer på Mayhem i København, mens GoatHawkBuffalo og Silent Fracture spiller på Rust i samme by, da førstnævnte holder releasekoncert for deres nye plade. Sørme om ikke også Odense har musik på programmet lørdag aften, når fynboerne trakteres med Totem og Fusskalt på Kansas City. Så der er rigeligt at tage fat på i denne uge, uanset hvor i landet man befinder sig.

Mandag:
Life of Agony + Doyle, Amager Bio, København
Profanatica + Demonomoncy, HeadQuarters, Aarhus

Onsdag:
Psyched Up Janis, Store Vega, København
Kadavar + Hällas, Pumpehuset, København
Skillet, Voxhall, Aarhus

Torsdag:
Aalborg Metal Festival, Studenterhuset, Aalborg
ORM + Gullo Gullo + Heathe , Sorte Firkant Musikfestival, Nørrebro
Skillet, Amager Bio, København
Kamp + The New Alchemy, Mayhem

ERUM, HeadQuarters, Aarhus

Fredag:
Aalborg Metal Festival, Studenterhuset, Aalborg
Copenhell Metal Cruise m. Angel Witch, Hatesphere m.fl., Oslobåden, København-Oslo
Sacred Reich + Night Demon, Pumpehuset, København
Shadowspawn + KillerDay, Rust, København
Burning Witches + Ivy Crown, Forbrændingen, Albertslund
Heathe + Gaia + Prefix Suffix, Det Gule Pakhus, Horsens

Lørdag:
Aalborg Metal Festival, Studenterhuset, Aalborg
Copenhell Metal Cruise m. Angel Witch, Hatesphere m.fl., Oslobåden, København-Oslo
Zeal & Ardor, Voxhall, Aarhus
Gabestok + Kelvin Brorson m.fl., Mayhem, København
Totem + Fusskalt, Kansas City, Odense
GoatHawkBuffalo + Silent Fracture, Rust, København
Black Star Riders, Tobakken, Esbjerg
Death to Seattle + Polars Collide, Maxi Maniacs, Esbjerg
Undergang + Phrenelith + Ascendency, Ungdommens Hus, Fredericia
Slowjoint + Dorre + Katla + Wulfaz, RIAMUF, Ribe