Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 8: Ugens udgivelser

Updated
original-marshall_headphones_corpse_paint_mediumres_rgb_6_5804

Hvad skal vi mon høre i årets hidtil varmeste uge, hvor læderjakken endelig kan blive luftet?

Kunstner
Forfatter

Hvad enten du vil gå prog-amok, vente til fredag til den store pose blandede bolsjer, glæde dig til dødslørdag eller fejre vinterens sidste officielle dag med en god omgang sortmetal, ja, så kan du godt se frem til de mange udgivelser, ugen har at byde på.

Blandt dem med udgivelser er danske Iotunn, der som bekendt er blevet signet på Metal Blade, hvilket vi endelig får resultatet at høre af. ‘Access All Worlds’ er med i fredagens store udgivelsesparade, men indtil da kan man varme op med den knap tre uger gammel single ‘The Tower of Cosmic Nihility’.



For dem, der godt kan lide blandingen af metal og klassisk musik, må ugens helt store højdepunkt uden tvivl være det ottende studiealbum fra Epica, der har fået titlen ‘Ωmega’. Med sin varighed på en time og ti minutter skal den nok gøre symfoniske fans ellevilde!



Endelig byder Moonspell på ugens sidste store udgivelse. Portugiserne, der næste år kan fejre 30-års jubilæum, har en lidt anderledes plade end sædvanligt i vente for deres lyttere. ‘Hermitage’ skulle efter sigende have en blødere tilgang til deres nye materiale, og hvorvidt det er en god eller dårlig retning for bandet, bliver afsløret på fredag.



Vi skal naturligvis også kigge ned i undergrunden og på nogle af de mange spændende udgivelser, metallens mindre kendte bands har at byde på. Blandt dem er den tysk/finske duo Order of Nosferat, der er ude med deres debut, fuldlængden ‘Necuratul’. Til dem der ikke finder det indlysende, spiller Nosferat-ordren vampyrtematisk sortmetal.



Kigger vi mod Centraleuropa, er det svært ikke at få øje på Vladimír Pavelka, soloprojektet fra Cult Of Fire- og Death Karma-guitaristen og bassisten, der også er kendt som "Infernal Vlad". Projektet har efterhånden eksisteret i ni år, men grundet travlhed med ovenstående bands skulle der gå hele fire år efter udgivelse af ep'en 'Pod Nočným Závojom', før han igen udgav musik. Siden ep'en er tiden gået med at samle en god håndfuld feltoptagelser til fuldlængden ‘Spomienky’, som er ude fredag.



Det skal ikke være nogen hemmelighed, at undertegnede er blevet svært glad for dungeon synth, hvorfor splitten med Druadan Forest og Old Sorcery ikke kan udelades fra ugens højdepunkter. Alle opfordres til at iklæde sig deres bedste – med al sandsynlighed imaginære – sorte kutte og dertilhørende sværd, imens de lister rundt med denne finske perle i ørerne!



Årets ottende uge byder naturligvis på utallige andre udgivelser, som man kan få et bedre overblik over på nedenstående oversigt:

Mandag d. 22. februar
Prison City Brigade: Rough Skeletons (rock/post punk/-hardcore)

Tirsdag d. 23. februar
Varang Nord: Pārķiuņa Uomurs (Sliptrick Records, folk metal)

Torsdag d. 25. februar
InnerSphere: Omfalos (Slovak Metal Army, doom metal)

Fredag d. 26. februar
Age Of Woe: Envenom (Lifeforce Records, doom/sludge/post-metal)
Amon Acid: Paradigm Shift (Helter Skelter/Regain Records, doom/stoner metal)
Black Totem: II: Shapeshifting (Svart Records, black-/blues metal/dødsrock)
Bonfire: Roots (AFM Records, hård rock)
Caligonaut: Magnified As Giants (Apollon Records Prog, progressiv rock)
Coffin Mulch: Septic Funeral (Redefining Darkness Records, dødsmetal)
Culted: Nous (Season of Mist, black-/industrial-/doom metal)
Druadan Forest / Old Sorcery: Split (Werewolf, dungeon synth)
Einherjer: North Star (Napalm Records, vikingemetal)
Empyrium: Über den Sternen (Prophecy Productions, neofolk)
Epica: Omega (Nuclear Blast Records, symfonisk metal)
Evergrey: Escape Of The Phoenix (AFM Records, progressiv metal)
Five The Hierophant: Through Aureate Void (Dark Essence Records, doom/jazz metal)
Framing Skeletons: Luminescence (progressiv metal)
Gatuplan: Kampen Går Vidare! (Wild Kingdom, punk)
Grizzle: Fly You Fat Bastard (Dead Games Records, hardcore)
Helstar: Clad In Black (Massacre Records, heavy metal)
Inflabitan: Intrinsic (Soulseller Records, black metal)
Iotunn: Access All Worlds (Metal Blade Records, progressiv metal)
Los Males Del Mundo: Descent Towards Death (Northern Silence Productions, black metal)
Melvins: Working With God (Ipecac Recordings, alternativ rock)
Mephistofeles: A Path Of Black (Helter Skelter/Regain Records, stoner/doom metal)
Moonspell: Hermitage (Napalm Records, gotisk metal)
Night Prowler: No Escape (genudgivelse) (Dying Victims Productions, heavy metal)
Ominous Ruin: Amidst Voices That Echo In Stone (Willowtip Records, teknisk dødsmetal)
Paranorm: Empyrean (Redefining Darkness Records, prog thrash-/black-/dødsmetal)
Plague Weaver: Ascendant Blasphemy (black metal)
Sadistic Drive: Anthropophagy (vinyl) (Blood Harvest, dødsmetal)
Sandstorm: Desert Warrior (Dying Victims Productions, heavy metal)
Scald: There Flies Our Wail! (High Roller Records, episk doom metal)
Significant Point: Into The Storm (Dying Victims Productions, speed/heavy metal)
Slough Of Despair: Catacombs Of Terror (Chaos Records/Personal Records, doom-/dødsmetal)
Solblot: En Drömmare Är Död (Solvännen/Moondrop Records, neofolk)
Terminal Bliss: Brute Err/ata (Relapse Records, hardcore)
The Generals: To Hell (Black Zombie Records, death'n'roll)
The Slumbering: Looking For Sorrow Within One's Fear (Dead Games Records, doom noise)
Valdaudr: Drapsdalen (Soulseller Records, black metal)
Vladimír Pavelka: Spomienky (Beyond Eyes, atmosfærisk instrumental)
We Are Among Storms: The I in We (Over the Under Records, post-hardcore)
Xeper: Ad Numen Satanae (Soulseller Records, black metal)
Zero 2 Nothing: Limits Of Temptation (Art Gates Records, progressiv metal)

Lørdag d. 27. februar
Chainsword: Blightmarch (Godz Ov War Productions, dødsmetal)
Cult Graves: Strange Customs (Godz Ov War Productions, dødsmetal)
Evulse: Pustulant Spawn (Godz Ov War Productions, dødsmetal)

Søndag d. 28. februar
Hænesy: Garabontzia (Purity Through Fire, black metal)
Meuchelmord: Mordmelodien (Purity Through Fire, black metal)
Order Of Nosferat: Necuratul (Purity Through Fire, black metal)
Xibalba: Ah Dzam Poop Ek (genudgivelse) (Nuclear War Now! Productions, black metal)
Xibalba: Ancients (genudgivelse) (Nuclear War Now! Productions, black metal)