Ugens bandbillede: Expunged

Når et billede siger mere end tusind ord, men stadig gør det i tostavelsesord.

Du siger, at dit band er ambitiøst? At I prøver at være prof omkring det?

Hvorfor?

Alt er alligevel tabt, I bliver overset i jeres samtid og glemt af historien, indtil en eller anden sørgelig dude m/k samler jeres plade op i en tilbudskasse om ti år, overbeviser sig selv om, at den er en glemt perle, godt nok mest, fordi ingen husker, at den nogensinde har eksisteret, og laver en YouTube-video om, hvor vild den er.

Det er tydeligvis det, Expunged sigter efter. Musikken er gammeldags primitiv død fra før Scott Burns og Dan Swanö, og looket er derefter. 

Så hvorfor i alverden skulle de gå ud på en kirkegård og få taget et bandbillede i tusmørket? Eller i en mose eller et slagtehus. Hvorfor skulle de overhovedet hyre en fotograf? Hul da i det: Expunged har stillet telefonen op ad en motorcykellæderjakke på bordet i øvelokalet, sat den på selvudløser og skyndt sig tilbage og posere. De har taget ét billede, for det er den måde, de også indspiller deres musik på. Det handler om at fange øjeblikket. 

I dét øjeblik har bassisten det hele kørende for sig. Det tomme psychoblik, den tussede Joel Grind-flaskeblonde hjemmeklip, cykelhandskehånden klar til at slå en tone an på Cliff Burton-bassen, der vil få én til at ryste i bukserne af frydefuld skræk. Han når lige at bøje sig ind i billedet, og han trækker tungt vejret gennem munden.

Han er klar til metal.

Idet han bøjer sig forover, kommer han til at skygge for trommeslageren, der ellers havde trukket hætten op for at skjule, at han ikke har nået at få langt hår, og lagt armene dødsmetallisk over kors.

Det gør ikke noget, det er ligesom med landsmændene Blasphemy, der tog billeder om natten, så man ikke kunne se guitaristen Black Priest of the 7 Satanic Blood Rituals, fordi han var sort og klædt i sort i den sorte nat: Det er mystisk. Dragende. Om ti år vil youtuberen bruge en del tid på at spekulere over, hvem denne “K.F.” mon var? Hvor blev han af efter Expunged? Var dette alt?

Om ti år arbejder guitaristen stadigvæk som graver. Det er et ærligt job, selvom ryggen ikke vil længere. Han satsede aldrig fuldt ud på dødsmetal, var godt klar over, at selv en ny generation af pladekassegravere ikke ville kunne betale hans husleje. Han har selv malet huset, det er hvidt. Han har et værelse med sin samling af horror-DVD’er og plakater, som bliver låst af, når børnebørnene kommer på besøg. 

Nogle aftener tager han ind på den bar, hvor bassisten arbejder nu. J.S., som i virkeligheden hedder Jay Esch, men synes initialerne lyder som Bach, som Trey Azagthoth godt kan lide, har haft et par bands med nogle yngre gutter, efter Expunged gik i opløsning. De ved godt, at W.D. engang spillede med Jay, men de kan ikke huske, hvad det var for et band, og de gider ikke hænge ud på baren, fordi Jay skylder dem penge. 

W.D. er ligeglad. Han troede aldrig på det. Man kan se det i hans øjne på billedet: Han står og tænker på, hvornår han kan komme hjem og se slasherfilm. Han har lige fået en pakke i eftermiddags.

Trommeslageren forsvandt bare. En dag stod hans trommesæt ikke længere i øvelokalet. Nogle dage senere mødte Jay ham en aften i byen, og trommeslageren stak ham én på snotten. Så forlod han byen. Rygtet siger, at han blev professionel. Fandt sig et band, der skulle på tour i Europa.

Ingen kan huske, hvad de hed heller.

Se flere bandbilledanalyser her.