Prærieulve i England

Et debutalbum, der har været seks år undervejs, coronainduceret finpudsning, samfundskritisk black metal og venskabets kraft. Nottinghams Underdark spænder vidt.

Britiske Underdark har været længe undervejs med debutpladen. Så længe, at de er blevet et relativt velkendt navn i visse metalkredse på baggrund af bare en enkelt ep udgivet i 2016 og en split i 2018.
Langt om længe udgiver de første album, og modtagelsen har været varm. Adskillige større såvel som lidt mindre metalmagasiner har kørt premierer og ført interviews med bandet, der udover fire ærkebriter også tæller den nye forsanger, Abi Vasquez, der sluttede sig til i 2020.

Devilution fik to af dem i tale for at vende, hvad Underdark er anno 2021, og hvordan Nottinghambandet ser verden omkring sig. Dan Hallam og Ollie Jones, henholdsvis trommeslager og guitarist samt medstiftere af bandet, gjorde deres bedste for at lade en dansk skribent forstå, hvad der rørte sig blandt dem, også selvom den tykke East Midlands-dialekt kombineret med signalproblemer fra tid til anden gjorde det nødvendigt med gentagelser.

Covid-momentum
Adskillige bands udgiver demoer eller EP’er og går i sig selv igen. Især hvis de lader det ligge længe nok. Alligevel står Underdark nu på toppen af deres output klar med en hel plade efter at have ligget mere eller mindre stille siden 2018.
– På en måde var Covid faktisk en hjælp, fortæller Dan Hallam, og uddyber hurtigt, for ikke at blive misforstået:
– Vi havde faktisk det hele klar i oktober 2019, hvor vores daværende sanger valgte at forlade bandet. Så kom Abi til og stod klar et par måneder efter – og så lukkede alting ned. Det betød dog, at vi kunne få opbygget en masse momentum, forklarer trommeslageren.

– Det betød, at dækningen gik fra koncerter til albums, og det var enormt heldigt for os, fortæller han.
– Vi har været vanvittigt heldige, jeg mener, Metal Injection har premieret vores nye video, Invisible Oranges har streamet den og interviewet os. Modtagelsen kunne næsten ikke være bedre, griner han med sin brede dialekt.



Underdark har som sagt et forbløffende stort publikum for et band uden bagkatalog, men de har ikke ligget på den lade side, den lange barsel til trods. Adskillige liveoptrædender har de i bagagen, og netop derfor bragte isolationen også noget fornuftigt med sig.
– Vi er virkelig perfektionister, forklarer Jones, mens Hallam grinende bakker ham op.
– Jeg tror, vi har skrevet og genskrevet nærmest hver eneste del seks eller syv gange, før vi overhovedet tager det med til resten af bandet. Så på det tidspunkt er kritikken også nærmest ikke-eksisterende.

Jones fortæller også, at det er en af grundene til, at Vasquez sømløst har kunnet glide ind i bandet.
– Jeg ændrede bogstaveligt ikke en tomme på noget selv. Abi gled direkte ind i det, hun vidste hvad der skulle være råbes, hvad der skulle tilpasses hendes enorme rækkevidde. Det var fantastisk.

Hallam erklærer sig enig, og kalder Vasquez en “absolute legend”, som kun en englænder kan, alt imens han forklarer, at bandet nu føles som en enhed
– Nu er vi et sted, hvor vi alle vil det samme, hvor vi giver lige meget, og hvor det er vores fælles projekt. Hvis nogen går nu, er det slut med bandet, fortæller han.
– Men det er fremragende at hænge ud. Vi er venner nu, går til koncerter sammen, hænger ud. Det er anderledes.

Selv forklarer Vasquez, at det var et stort ansvar at gå ind i en etableret gruppe:
– Jeg fungerer jo på mange måder som talerøret, selvom jeg er den nye, når jeg er forsangeren. Det er en lidt sær position at sidde i. Hvis noget, jeg siger, tænder nogen af på bandet, eller hvis mine tekster får en dårlig modtagelse, reflekterer det på hele bandet.

Og Vasquez’ tekster er da også noget, der har fået visse del af metalinternettet op på tæerne. Vasquez og resten af Underdark er eksplicit antifascistiske og nærmest punkede i deres systemkritik. Det ses måske mest tydeligt på førstesinglen ‘Coyotes’.



‘Coyotes’ omhandler den amerikanske immigrationsmyndighed ICE og deres arbejde ved grænsen til Mexico, et område, Abi Vasquez er meget bekendt med, da hun voksede op i Tijuana.
– Siden ICE blev oprettet (i 2002, red), har det ligget som en konstant frygt i mit baghovede. Adskillige bekendte er blevet deporteret, og jeg frygter altid at få en email hvor der står “din fætter er forsvundet, vi tror, ICE har taget ham.” Hele min familie er dokumenterede immigranter, men jeg har hørt om folk, der er blevet deporteret, alene fordi de ikke havde deres papirer på sig. Det er det 'Coyotes' handler om – som mange andre sange på pladen handler den om frygt og angst.

Mental gymnastik
Dan Hallam og Ollie Jones står ikke tilbage for Abi Vasquez, når talen falder på politik, og selvom de er enige med hende i, at musik ikke i sig selv er politisk, er det vigtigt for dem at understrege, hvor de står, og hvad de mener.
– Vi har været meget bevidste om at adskille os fra den højreorienterede strømning, der løber i metalscenen, siger Ollie Jones,
– Vores musik handler om virkeligheden, den handler ikke om gobliner og drager og sådan. Abi bor i et hårdt område i England, ikke i en eller anden norsk skov, og den virkelighed, hun beskriver, er langt mere skræmmende end noget som helst andet.

Jones og Hallam kommer begge fra en fortid i punk- og hardcoregenren, og derfor er det naturligt for dem at tage fat i samfundsemner. Samtalen bliver ophidset, da den falder på den hjemlige regering og premierminister Boris Johnson.
– Vi er endnu engang i recession på grund af de konservative, harcelerer Hallam. De tager sig ikke af folket, og det dræber.

Meget sigende handler andensinglen ‘With Ashen Hands Around Our Throats’ om den tragiske brandulykke i Londons Grenfell Tower, der i manges øjne står som et lysende eksempel på en forsømmelighed og ligegyldighed fra statens side overfor landets fattige.

Igen har Underdark taget udgangspunkt i det nære og det, der berører folk omkring dem, understreger bandet.

Adspurgt om ikke de er bange for at skræmme folk væk med det politiske indhold, er svaret helt klart.

– At være antifascist burde være udgangspunktet. Man skulle være en kæmpe taber for at være “profascist”, udtaler Abi Vasquez kompromisløst
– I den undergenre, vi spiller i, har det været nødvendigt at være meget klare omkring det, men i bund og grund er det at være antifascist bare at være normal. Jeg har brug for at synge om ting, jeg føler noget for, og selvom der er en del okkulte referencer i ‘Qeres’, for eksempel, føler jeg, at jeg ville lyve for mig selv, hvis jeg skrev en sang helt baseret på fantasi.

Dan Hallam er helt på linje med Vasquez,
– Det er nødvendigt i black metal. Det er utrolig morsomt, for folk taler altid så meget om at “adskille kunst fra kunstneren” – bare aldrig når det handler om venstreorienterede bands, udtaler han leende.
– Den mentale gymnastik, de vil udføre for at forsvare alle mulige bands, kommer aldrig folk som os til gode. Men det er ok. Vi har ikke brug for det.

Men selvom lyrikken handler om modstand, frygt og angst, er det ikke målet for Underdark at være deprimerende.
Vasquez forklarer, at hun ønsker at indgyde håb med sin lyrik.
– Jeg skriver meget om ulyksaligheder. Afhængighed, selvmord, menneskerettighedsovertrædelser og så videre. Men hvis der er en ting, jeg håber, folk kan tage med fra mine sange, er det at være udholdende. Det hele kan overkommes, også selvom det ser håbløst ud.

Underdarks første album, ‘Our Bodies Burned Bright on Re-Entry’ udkommer 30. juli. Bandet håber på at kunne spille mange koncerter som opfølgning på udgivelsen, men har allerede måttet aflyse den første, da Hallam er ramt af Covid-19. Efter sigende er han i bedring.
Bandet fortæller, at det meste af anden plade allerede er skrevet, og at de forventer at gå i studiet ved årets udgang.