Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Baronessen på Odeon

Populær
Updated
Baronessen på Odeon

Devilution mødte guitaristen i Baroness Peter Adams før deres koncert fredag eftermiddag på Odeon. Her kan du læse hvad vi snakkede om, mens vi sad under en parasol i mediebyen i ly af regnen.

Kunstner
Dato
06-07-2012

Hvordan relaterer I Baroness’ musik til en genre?

- Altså, alle i bandet bliver inspireret af så meget forskelligt musik fra hele spektret, og derfor kan man ikke placere vores musik i én genre. Vi spiller rock'n'roll, vi spiller mellow, melodisk musik og vi både synger og skriger. Vi synes egentlig, at vi rammer bredt for at dække alle dem, som vi inspireres af. Så derfor ville jeg nok ikke kunne placere os inden for én genre, men jeg ville måske kalde det progressiv metal.

Ligger der en symbolik i titlerne på jeres albums?

- Farveskalaen synes jeg har indflydelse på stemningen på hvert album. Stemningen på det røde album er aggressiv og vred, mens det blå er mere refleksivt og nysgerrigt, hvor gul/grøn er mere moden og progressiv, så vi ikke gentager os selv.

Albummet 'Yellow & Green' er et dobbeltalbum, og kunne med lidt god vilje godt have været på én cd. Hvorfor har I lavet et dobbeltalbum?

- Først og fremmest syntes vi, at det var en god idé. Nogle af vores favoritalbum er de klassiske dobbelt albums med for eksempel Pink Floyd 'The Wall'. Vi elsker de klassiske dobbeltalbum, som blev levet før i tiden – de bliver ikke lavet så ofte mere. Vi prøvede absolut ikke at skrive en ny 'The Wall', men vi endte med at få skrevet utroligt meget materiale, og det ville vi ikke klemme ned på ét album.

- Vi besluttede at udgive alt det materiale, vi syntes var godt, og ikke gemme det i to eller tre år. Og ja, det kunne godt have været på én cd, men et album på 70-80 minutter er alt for langt og det gider ingen. Det ville snarere skabe irritation for lytteren at skulle igennem 80 minutter på et album. Går du tilbage i tiden, følger alle de klassiske album en regel, og den er at deres længde er 40-45 minutter. Det er en helt perfekt længde for et album, og varer det over 50 minutter begynder du at blive træt. Det gav derfor mest mening for os at opdele albummet i to for at få mest ud af vores materiale.

Har du et favoritnummer på jeres nye album?

- Åh jeg har flere favoritnumre fra det. Så det er svært at vælge ét. Men hvis jeg skulle vælge et nu, så ville det være 'March to the Sea'. Det er en simpel sang baseret på tre akkorder, hvor fingrene ikke skal flyttes meget på strengene, og som nok er lidt banjoinspireret i måden jeg spiller det. Og så har sangen en personlig betydning for bandet.

Hvordan var skriveprocessen på 'Yellow & Green'-albummet?

- Vi startede i januar 2011 med at skrive ud fra meget få ideer, og vi arbejdede i otte måneder, hver dag, syv dage om ugen. Vi producerede bare mere og mere materiale. Derefter indspillede vi demo på demo og analyserede dem i dybden og rettede numrene til. Vi var alle enige om hvordan slutproduktet skulle være. Vi havde booket fem-seks uger med John?, som også producerede 'Blue Record' for os. Vi indspillede hver dag efter en meget stram tidsplan, fordi vi netop havde så meget materiale. Så alt i alt med skriveproces, indspilning og artwork til vores cover tog det mellem 13 og 14 måneder.

- Det var et fedt år at være hjemme og arbejde sammen. Det var også en meget refleksiv periode, fordi vi i princippet havde været på landevejen de sidste otte år uden pause og ikke været hjemme med vores familier. Så det var den længste ’pause’ vi nogen sinde havde haft i bandet. Og nu er vi tilbage på tur med en god følelse i kroppen og det går godt!

Jeg vil gerne spørge dig lidt om festivaler generelt – hvad gør en god festival i dine øjne både for et band og som gæst?

- Jeg kan godt lide festivaler. Det er en god måde at samle en masse bands på … og en masse fans på samme tid på ét sted. Man kommer som festivalgæst til at høre en masse bands som man kender og bands man måske aldrig har hørt om før – det aspekt synes jeg rigtig godt om. Og så er festivalgæster som regel altid i godt humør og klar til at høre en masse musik – det er derfor vi alle er her – for at hænge ud og hygge os. Det giver et godt fundament for publikum og udgangspunkt for en god koncert med masser af energi. Energi som også har brug for oppe på scenen.

- Hvis vi som band ikke skal af sted lige efter en festivalkoncert, får jeg lov at gå rundt og være fan, og ja, jeg elsker festivaler. Jeg startede dagen i dag ud med at se Weedeater, som er gode venner af mig hjemmefra. Faktisk får vi set mere til hinanden her i Europa om sommeren, og det var fedt at se dem foran et veloplagt publikum så tidligt på dagen.

- Hvad angår festivalmad, så glemmer jeg ofte alt om det og drikker i stedet. Derfor holder jeg mig også slank, fordi jeg helt glemmer at spise.

Får du tid til sommerferie?

- Jeg holder ferie nu – to måneder i Europa!

Roskilde festival handler jo blandt andet om bæredygtighed og frivilligt socialt arbejde – hvordan forholder du dig selv til disse emner?

- Det er faktisk noget vi som band lige er begyndt at få ind for eller arbejde for. Vi er begyndt at støtte lokale shows og fællesskabende arrangementer og på den måde være med til at samle penge ind. Der er rigtigt mange issues, der hvor vi kommer. Det er i det små at vi kan hjælpe og gøre en forskel. Vi ved desværre ikke så meget om Roskilde Festivals agenda på det område, men jeg vil da helt sikkert finde ud af mere inden dagen er omme, for det lyder rigtig spændende og vigtigt, det Roskilde Festival støtter!