Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Blodige historier

Populær
Updated
Blodige historier

Huldre har fået god respons på debutalbummet 'Intet Menneskebarn', så naturligvis satte Devilution sig for at lære mere om bandet.

Kunstner
Dato
22-08-2012

Her på Devilution skrev vi pænt om Huldres debutalbum, der naturligvis fortjente en opfølgning i form af et interview. Det her med at inkorporere folkemusik med metal er ikke noget nyt, men det er måske Huldre som gør det i mest udpræget grad herhjemme. Og det endda uden, at det koster alverden på metalsiden, for der er stadig masser af tråd involveret.

Spørgsmål blev sendt til Huldre, og det var guitarist Lasse og bassist Bjarne, der tog sig tid til at svare.

Jeres rødder går tilbage til 2006 og nu har I jeres debutalbum ude – hvordan har de forløbne år set ud for Huldre – sådan i grove træk?

- Huldre blev som sådan ikke dannet før 2009, men fundamentet for bandet blev lagt i 2006. Tre af vores nuværende medlemmer stak hovederne sammen med en flok andre mennesker og begyndte at udforske folkemetal. Gennem årene har vi så løbende haft en del udskiftninger på de forskellige pladser, primært fordi de forskellige tidligere medlemmer undervejs fandt ud af, at folkemetal egentlig ikke rigtigt var noget for dem.

- Først i 2009 fandt vi en konstellation, der var dedikeret til og havde passion for genren. Det var her, at Huldre blev født og kompositionerne blev hængende. Vi har f.eks. ikke nogen sange i repertoiret fra før den tid. Efterfølgende fik vi så Troels (drejelire/fløjter) med om bord og fik fuldendt bandsammensætningen.  

Man må jo spille den musik, man har lyst til, men skulle man alligevel have ”papir” på at måtte spille en stil, så må man jo sige, at I har folkemusik-delen i orden, da flere af jer dyrker den side i andre bands. Hvad er det, som tiltrækker jer i folkemusik?

- Noget af det tiltrækkende ved folkemusikken er historierne, der fortælles i sangene. Ofte er sangene en blanding af ganske blodige og sørgmodige historier sammen med muntre og livlige melodier. Det er en herligt kontrastfyldt genre på den måde.  Historiefortællende og livlige, ofte komplicerede, melodier.

Hvordan kom metaldelen så med – hørte I andre bands som blandede den slags og blev inspirerede, eller var det mere tilfældigt; måske en sang i et af de andre bands, som trak imod noget lidt hårdere?

- Der er flere forskellige måder, hvorpå metallen kom med indover. Til en start lytter alle i bandet til forskellige former for metal og flere spiller – eller har spillet – i diverse metalbands rundt omkring. Fokus lå fra begyndelsen altid på at lave folkemetal, bl.a. fordi de af vores medlemmer, der overlapper med bandet Gny, spillede nogle folkemelodier, der lagde op til en tungere og mere dyster følelse, som de længe havde tænkt i mere metallignende arrangementer.

- En anden tilgang kom f.eks. fra vores bassist, som har en baggrund i dødsmetal, men også længe havde haft en kærlighed for folkemetallen og en passion for at stable sådan et band på benene. Sidst, men ikke mindst, skal nævnes vores sangerinde, som helt tilbage i 90’erne rejste til Norge for at finde et band, der spillede den type musik og endte med at finde den herhjemme i Huldre.

DET SKAL VÆRE LIGEVÆRDIGT

Det kan sikkert ikke gøres op, men hvad betyder så mest for Huldre: metaldelen eller folkemusikken?

- Folkemusik og metal er absolut ligeværdige i vores musikalske univers, og det er vores vision at integrere de to ligeværdigt i vores musik. I forhold til, hvordan de to genrer komplimenterer hinanden, tænker vi, at metallen tilføjer folkemusikken en tyngde og brutalitet, som vi synes klæder den vældig pænt. Især i forhold til de ofte blodige historier, der følger med folkemusikken fra den gamle folketro. Folkemusikken tilføjer samtidig metallen nogle melodier, en stemning og en kompleksitet, som vi synes gør genren mere spændende.

Jeres plade har I selv udgivet. Der må helt sikkert være selskaber som vil udgive den, så hvorfor valgte I at gøre som I gjorde?

- Det får vi sjovt nok tit at vide, men vi har stadig til gode at få en god kontakt med et selskab. Kender du nogen? (ikke personligt, men Napalm Records synes da at dele jeres passion for metal og folkemusik – red.)

- Det korte svar er, at vi blev utålmodige. Vi havde materialet liggende, og vi syntes, at det var på tide at få det udgivet i en ordentlig kvalitet, så vi greb dybt i egne lommer og kastede os over opgaven. Til dette formål har Dansk Musiker Forbunds selskab ”Gateway” været en rigtig god samarbejdspartner. Det var hårdt, men vi lærte også meget af processen, og hvis det kom dertil, ville vi ikke være blege for selv at udgive næste album også. 

Pladen udkom til solhverv. Udover at det er en fin gimmick for et band med jeres inspirationer, har I så et særligt forhold til solhvervet?

- Sommersolhverv er jo det smukkeste tidspunkt på året.

DER ER KRÆSET FOR LYDEN

Hvad gik I efter lydmæssigt? Jeg var positivt overrasket over, hvor meget metallen fik lov at fylde, for jeg havde fået et andet indtryk af jeres lydbillede, når jeg har set jer live.

- Vi har altid gået efter et ligeligt fordelt lydbillede, og det er nogle gange noget af en balancegang. Sammen med produceren kræsede vi utroligt meget for produktionen for at få fremhævet folkeinstrumenterne, uden at det blev på bekostning af tyngden i musikken.

- Live er der jo ofte skiftende lydfolk og lydforhold, så det kan svinge hvilke instrumenter, der bliver fremtrædende på en given aften. Vi er blot glade, så længe det lykkes lydmanden ikke at mudre det hele sammen.

Der er jo flere dygtige producere herhjemme, så hvordan og hvorfor kom I lige på at benytte et studie i Tyskland?

- Lasse har før lavet folkemetalproduktioner og kender genren, og efter vi hørte nogle af hans andre produktioner, fx Svartsot og Alestorm, stod det hurtigt klart for os, at han var den bedste til jobbet. Og nu hvor vi havde besluttet at kaste os ud i en selvfinansieret udgivelse, kunne vi jo lige så godt gøre det ordentligt fra starten af.

POSITIV FEEDBACK

Nu er skiven jo udgivet i en tid, hvor der er fokus på festivaler og sommerferie, men har I allerede fået lidt respons fra pladen – og hvad med fx Tyskland, der må være et stort marked for jer der?

- Det er der sjovt nok også mange der siger til os, haha. Vi har indtil videre kun modtaget overvældende positiv respons for pladen, og Tyskland er uden tvivl næste skridt på vejen. I forhold til Danmark er der en meget større og mere veludviklet scene for folkemetal, og vores næste mål er, at få stablet en flok koncerter på benene syd for grænsen og se, hvor det kan føre os hen.

Hvad byder fremtiden så ellers på for Huldre? Nært som fjernt …

- Kun gode ting håber vi da. Vi gør vel som de fleste bands; planlægger koncerter og komponerer mere musik. Vi prøver selvfølgelig også at få promoveret pladen udover landets grænser. Og så pønser vi på en vinyludgave af ’Intet Menneskebarn’.

Menu