En nedadgående kurve

Alt er i opbrud, ingenting betyder i sidste ende noget. Demersal skriger sig op i et eksistentielt hjørne på debuten ‘Less’, men på den måde skaber de sig samtidig et frirum, fortæller de.

– Vi ser pladen som en nedadgående kurve, hvor man sang for sang mister troen på de menneskelige værdier, og til sidst har man indset, at alt er værdiløst.

Velkommen til en verden, hvor følelserne bæres uden på tøjet, og hele verden synes i opløsning: Med ovenstående citat beskrev Viktor Ravn i sidste uge grundtanken bag Demersals debutplade, ‘Less’. Det var ved premieren på videoen til sangen ‘Amends’, der også åbner albummet og faktisk slår en noget mere håbefuld tone an end den, det slutter på en halv times tid senere i ‘Worthless pt. 2’.

– Det handler om at finde noget virkeligt og uerstatteligt i menneskelige relationer, fortæller guitaristen og sangskriveren om det overordnede tema for ‘Less’.

– Det var vigtigt for os at beskrive de her følelser på en lidt ureflekteret måde. At fange følelsen af at være forladt og forrådt. Der skulle ikke være nogle tanker med om, at det nok skal blive bedre næste gang, eller der var sikkert også en grund til det. Vi ville hellere skrive om det punkt, hvor alt kan være lige meget. Meget musik tager den der belærende rolle på sig og fortæller en, at man nok skal komme igennem tingene på den her måde. Vi ville gerne vise håbløsheden. Lidt som når man er deprimeret eller frustreret, hvor alt er kaotisk og smadret inden i én.



Er vi så lette at erstatte?
Det “vi” indebærer albummets medforfatter, Demersals anden guitarist og sangskriver, Sebastian Greis Andersen. De to mænd i starten af 20’erne har spillet sammen, siden de var 14 år gamle, og derfor er det en længere rejse sammen, der nu foreløbigt kulminerer med debutpladen. Men det skulle altså ikke være en grund til at indgyde nogen noget håb om anden forløsning end den, der findes i musikken selv. Heller ikke i de menneskelige relationer, der rækkes ud efter i ‘Amends’.

– Der sker mange ting i vores liv lige nu. Det er, som om alle har travlt med at komme videre. Vi står midt i en opbrudstid, hvor forhold og venner forsvinder. Det kan få én til at tænke over, om man virkelig er så let at erstatte for andre? Det er selvfølgelig livets gang, men det er også lidt trist, at man bare kan erstattes.

At skrive om de følelser så umiddelbart og ufiltreret, som Demersal gør, handler ikke kun om at grave sig endnu dybere ind i det, der gør ondt, men også om at give sig selv mulighed for at leve de følelser ud. I hvert fald en plades eller en koncerts tid. Demersal fungerer som et frirum, hvor den ellers så reflekterede og rolige Viktor Ravn kan få lov til at være alt andet end netop dét.

– Det er et sted, hvor jeg kan få lov at råbe og skrige og gøre alt det, der ellers ikke er socialt acceptabelt.



Ikke så genredefinitive
Når man hører ‘Less’, er det påfaldende, hvor mange af de referencer, der dukker op i i hvert fald denne skribents hoved, der er omtrent lige så gamle som bandmedlemmerne selv. Botch, Knut, Coalesce og Lacks debutplade virker som hjørnesten i Demersals lyd, men hvordan hænger det sammen?

– Der er faktisk mange af de bands, jeg slet ikke kender ordentligt, indrømmer Viktor Ravn blankt.

– Jeg er godt klar over, at de er pionerer og har inspireret nogle af dem, som vi på vores side er efterkommere af. Men samtidig spiller alle i bandet meget ved siden af Demersal, og det betyder også noget. Det, vi samles om i Demersal, er den aggressive musik. De bands, vi ofte bliver sammenlignet med, er Loma Prieta, Birds in Row og Rodeo Idiot Engine. Jeg tror, at vi tit bliver inspirerede af de mindre genredefinitive screamobands; dem, der også har mange elementer af noget andet.

Interessant nok står Demersal ikke alene, selvom screamo i Danmark aldrig har været en særligt stor bevægelse på trods af Lacks tidlige succes. I 2018 kom bandet Regarding Ambiguity til, og selvom de to bands er opstået uafhængigt af hinanden, har de lært hinanden at kende efter at have spillet sammen.

– Det er lidt sjovt, at vi tit bliver kaldt et nyt band, for vi har jo spillet sammen i mange år. Vores musik var bare noget helt anderledes, dengang vi startede. Det var meget mere metal. I midten af 10’erne var det metalcore, vi var ovre i. I dag passer vi nok meget godt ind i hardcorescenen. I hvert fald mere end metal. Specielt fordi metal i Odense så tit er død.



Dødsmetalbyen i midten
Med sit universitet, et indbyggertal omkring 200.000 og mindst et par veganske spisesteder har Odense potentiale til en hardcorescene. Det er bare ikke for alvor blevet forløst endnu på trods af festivalen Ilter, konstaterer Viktor Ravn, og et par af Demersals medlemmer er da også flyttet videre til København.

– På nogle områder er Odense en svær by. Der sker ting med Ilter, men Odense har bare mere tradition for dødsmetal. Ilter er ved at skabe en scene her, men de fleste søger andre steder hen. Det er stadig nemmere for os at lave arrangementer i København eller udlandet. Faktisk også, når vi har spillet i Aarhus og Aalborg. Der har været super opbakning.

Derfor er planen lige nu også at tage ‘Less’ ud på tour. I øjeblikket er Demersal ved at lave aftaler med forskellige bands om at tage på tour sammen.

– Forhåbentlig kan pladen være med til at skabe et navn for os. Vores store ambition er at få lov til at spille uden for Europa. Vi vil gerne ud at spille mange forskellige steder.

Flere skal få lejlighed til at spejle sig i Demersals håbløshed. I første omgang får de det, når bandet 28. februar udgiver ‘Less’.