I fitnesscenter med Dethrxner

Efter måneders forsøg på et interview med Dethrxners maskot, manden med elefanthuen, lykkedes det endelig vores skribent at få en aftale. En noget anderledes aftale end den sædvanlige.

Der lugter af sved, af ambitioner, testosteron og jern. Vi er taget i fitnesscenter for at møde Dethrxners maskot. Indbegrebet af band såvel som musik. Som bekendt har bandet disse dage travlt med at udgive nye singler og havde derfor ikke tid. Det hele er naturligvis arrangeret, for at få en bedre forståelse af den københavnske kvartet. Spørgsmålene til det danske fænomen er ligeså mange som det interessante baggrundsscenarie det hele foregår i. Hvorfor er vi her, hvad vil vi, og er der egentlig plads? Plads til store guns, armbevægelser og attitude i et land som Danmark?

Der bliver ikke sagt meget. Fokus er på håndvægten, der løftes med et bistert udtryk. Modsat bandets SoMe-profil, der balancerer det provokerende med decideret støj, og skaber forventninger om et rum, hvor intet er for småt til at blive italesat. Det er Dethrxner v.3.. Et nasty mix af hardcore, nu-metal og beatdown. Et stilistisk vanvid der afspejler bandets historie.
– Vi er vel på tredje iteration af bandet nu. Vi gider ikke tale om første, det er spild af tid. Da vi udgav ’Overthrxwn’ (2020), var vi på anden version af bandet. Mindre hardcore, mere nu-metal. Tredje version er den optimerede, hvor balancen er fundet.

Svaret falder prompte. Der er ingen tøven, kun en målrettet afsøgning af området for øget vægt. Meget mere er der måske heller ikke at fortælle. Dethrxners historie er kort. Bandet er opstået ud af det danske hardcore-miljø, hvor alle kender hinanden og skiftes til at stå bagerst til hinandens koncerter. Cabal, Lifesick, Rot Away – hvor passer Dethrxner ind i det puslespil?
– Vi bryder formularen. Jeg er pisse træt af at alle gør det samme. Hvis ikke de forsøger at lyde som Cabal, forsøger de at kopiere Siameses omkvæd. Der er behov for at tænke ud af boksen, at gøre tingene anderledes.

Det sidste bliver sagt med lyn i øjnene og en proteinshake på læben. Der er uden tvivl en beef her, som der ikke skal bores i. Men er det ikke bare et spørgsmål om attitude. Grundelementet for alle danske hardcore bands – og er der egentlig forskel på maskottens attitude og Rot Aways overdrevene, nærmest karikerede, Old-school NY-hardcore attitude?

Et øjeblik er forbindelsen tabt. Det anstrengte, sammenbidte ansigt, der har mødt resten af fitnesscentret siden den første vægt blev samlet op, er borte. Tilbage er kun et stort smil i et vakuum af tid. Ud af det blå kommer responsen, uden skyggen af tvivl. 
– Jeg elsker Rot Away. Hvad var dit spørgsmål, jeg tabte tråden?

Spørgsmålet er glemt blandt lydene af jern mod jern. Et kort øjeblik kan man nærmest høre Albrechtsens autoritetskommando. Havde der været en scenen i fitten, havde alle stagedivet. 

Kassetænkning er en dansk sygdom
Attitude er en stor del af Dethrxners DNA. Oftest i en humoristisk kontekst. Musikalsk såvel som kommunikationsmæssigt. Bandets konsekvente mix af ’core-elementer, beatdown og nu-metal, en af de mest hadede genrer blandt danske puritanere, er unik. Reflekteret i bandets visuelle udtryk, pastelfarver, guldballoner, elefanthuer og guldkæder. Er der plads til det i Danmark? Svaret bliver leveret prompte og kort, under et koncentreret pres på bænken. 
– Nej.

Kort tid efter er sættet færdigt og fortsættelsen følger:
– I Danmark er vi alt for glade for at putte ting i kasser. Helst de velkendte kasser, dem som ingen bliver generet af. Men nu kommer vi med en ny kasse – og der er os der tvinger folk ned i den. 

Men hvad er det egentlig Dethrxner gør? Andet end at være et kaotisk monster, der kommenterer på andre bands SoMe-opslag. Bandets færden på de sociale medier udspringer af et bevidst valg om retning, samt en rolle som dansk hardcores beskidt kusine. 
– Når vi kommenterer, er det typisk af to årsager. For at lave pis med drengene og have det grineren. Eller for at sætte tingene på plads. Der er virkelig mange danskere, der lige skal pilles ned fra deres piedestal. De råber om at livet er noget lort, men gør ikke noget ved det. De sviner kapitalismen til og går ned og køber Adidas. De skråler op om, at de er ondskaben selv, men de går over på den anden side af vejen når jeg går imod dem. Jeg kan ikke helt tage det seriøst og de skal vide det.

Budskabet fremstår også klart, når man lytter til bandet seneste singler. ’GET GOOD’, ’POWER’ og ’STAY COLD’. Solide skud fra hoften, skabt til fitnesscentret. Dethrxner v.3., der i høj grad er mere metalisk hardcore end tidligere. Med rødderne spredt over moderne såvel som old-school hardcore, dog stadig med afstikkere til andre genre. Som vi får det beskrevet mellem franske pres:
– Som alle andre bands, så kan vi også godt lide at sige at vi er influeret af alle mulige mærkelige subgenrer. Rent lyrisk er essensen nu tydeligt hardcore. Ikke så meget pjat med at livet er lort. Vores tekster handler om, at man kan hvad man vil. Og vi håber den attitude smitter af på folk.



Musik for guldfisk
Vi slutter af med incline biceps curl. Musklerne er ømme og ligeså hårdtpumpede som Dethrxners seneste singler, hvorved det store spørgsmål melder sig, hvornår kommer pladen?
– Folk har fokus som guldfisk. De hører ikke et helt album. Det er bare realiteten. Der er nok nogle nørder, der påstår at de gør. Men de anmelder sikkert musik eller lignende ligegyldigt, der gør det til en nødvendighed?

Ordne forstummer i centerets musak, men alvoren svider. Maskotten forsætter hurtigt og ufortrødent:
– Vi må ikke stoppe med at udgive musik. Det er et spil. Spotify-spillet, eller Tidal, eller hvad fanden man nu bruger. Det handler om konstant at have nyt. Nyt, nyt, nyt, så man hele tiden er på de relevante lister. Hele tiden får opmærksomhed. I stedet for i én kort periode. Perioden hvor pladen udkommer. Guldfiskefolket har alligevel glemt det ugen efter. Sådan er gamet bare. 

Det er provokerende udtalelser og maskotten ved det. Det er en del af bandets image. Indbegrebet af persona vi møder i dag – ditto kvartettens færden på de sociale medier. Inden vores veje skilles, bliver vi mindet om den kommende EP, hvor alle singler bliver samlet. ’TAUNT’ er titlen. Passende. Skulle du ligesom os, have fået lyst til flere provokationer, så spiller bandet release for EP’en, den 2. juni på Rust. Måske er det ligefrem en koncert der huskes dagen efter?