Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fem forskellige individualister

Populær
Updated
Fem forskellige individualister

Devilution bringer her et interview med sangerinden Stormie Wakefield i det albumdebuterende band Season of Arrows.

Titel
Stormie Wakefield
Genre

Som det er angivet andetsteds i Devilution, så gav en anmeldelse af det amerikanske band Season of Arrows' debutalbum anledning til at indhente supplerende oplysninger i form af et interview med bandets sangerinde Stormie Wakefield. Heldigvis lykkedes det via en kontakt til bandets selskab, The Path Less Traveled Records. I samme ombæring bad vi pænt om et foto af bandet. Det fik vi, og det pryder denne artikel. Det er det eneste billede, som kan findes af bandet på internettet. Season of Arrows er virkeligt et mystisk islæt på metalfronten.

Interviewet forløb dog, trods al hemmelighedskræmmeriet, der omgiver bandet, ganske stilfærdigt.

Først spurgte vi om historien bag Season of Arrows.

Stormie kunne i den forbindelse fortælle, at bandet har været seks år undervejs og er startet af Stormies kærreste Brandon, der spiller guitar i bandet. Bandet har skiftet navn flere gange undervejs, men Stormie mente, at det nuværende navn dækker den mangfoldighed, som bandet musikalsk forsøger at udfylde.

På spørgsmålet om, hvordan Stormie var kommet til at synge i et metalband, forklarede Stormie:

"Jeg har altid været glad for at synge, og da min kæreste altid spillede i heavybands, så var det naturligt lavet noget sammen. Derfor begyndte vi at skabe vores egen musik og skrive nye sange sammen. Det begyndte i det små, men udviklede sig snart til det, som bandet nu står for."

Som opfølgning på dette måtte vi naturligvis vide lidt mere om Season of Arrows' inspirationskilder. Det tog lidt tid med svaret. For som Stormie indledte sit svar, så var det et svært spørgsmål, hvorefter hun forklarede, at bandet forsøger at undgå at opsætte grænser for den musikalske udfoldelse. I bandet er der fem forskellige individualister, der forsøger at skabe noget sammen. Kendertegnende for bandet er dog, at der er tale om larmende trommer, forvrænget guitar, stor baslyd og hende selv, der gør præcis, hvad der passer hende.

Men hvad er det så, der passer hende? Hvad er Stormies inspiration som sanger? Også dette spørgsmål viste sig at få tankerne i gang hos Season of Arrows sangerinde. Efter en tid kom svaret:
”Jamen, jeg elsker jo bare at synge. Jeg voksede op med at lytte til Motown-soul og firsernes new wave. Min storebor fik mig derefter til også at lytte til Jane’s Addicition, Failure, Unsane, The Jesus Lizard og mange andre. Og mine venner introducerede mig efterfølgende til alle deres musikalske smag, hvilket gav mig et solidt fundament for at udvikle mig som sanger."

Jeg spurgte herefter til Season of Arrows' musikalske inspirationsionskilder. Men måske gik der lidt tabt i den sproglige og teknologiske barriere mellem Danmark og USA, for Stormies svar gik mest på inspirationen til bandets tekster. Hun forklarede således, at inspirationen til lyrikken kommer alle steder fra, men det er dog ofte fra de mørke sider af tilværelsen. Hun understregede, at de alle er lykkelige i bandet, men at de godt kan lide at behandle ubehagelige og ulykkelige emner.

Som udgangsspørgsmål måtte vi lige vide lidt om bandets fremtidsplaner. Stormie kunne i den forbindelse oplyse, at man lige nu ville turnere en del som opfølgning på debutalbummet. Men samtidig har man planer om en opfølger til debuten allerede i 2015.