Fra 0 til Arch Enemy på 10 år

Kent fik en snak med formanden for NRB og Aalborg Metal Festival, Mikkel, tre uger før AMF'11.

Det burde ikke være det store problem at klare et telefonopkald mellem to nordjyder. Og de indledende manøvrer var da også ganske harmløse. En hurtig besked på Facebook om hvorvidt Mikkel var klar til et interview senere på ugen og svar, at jeg bare kunne ringe. Vi arrangerede et tidspunkt, sådan cirka, og så var den i vinkel. Jeg satte mig ned med en redaktør og udfrittede ham for spørgsmål han godt kunne tænke sig, der blev stillet, og gik derefter i gang med selv at udfylde hullerne.

Men i Nordjylland er intet sikkert. Selvom man sidder sikkert bag en mur af højteknologi, 42" plasma, bredbånd, BluRay, Skype, trådløst internet, smartphones og et hav af mobiler i hjemmet så driller mobildækningen krafted'me idet jeg ringer Mikkel op. Jeg har to mobiler, og ingen af de to havde dækning. ARGH!!!

I sådanne tilfælde tyr den sindige nordjyde til drastiske metoder. Han går old-school. Så ligesom hvis CIA havde ramt hele mit hus med elektroimpulser og det, der er værre, tager jeg nøglerne til bilen, sætter mig ud i den, bevæbnet med mine to mobiler. Det skal siges, at selvom jeg har 20 minutter fra indkørsel til parkeringsplads foran Budolfi kirke og Studenterhuset i Aalborg, så bor jeg altså ude på landet. Virkelig ude på landet. Der er godt nok byskilte, men det eneste urbane, der er ved den by er et busstoppested, som selv bussen kun yderst sjældent orker at bruge, og så to renovationsbobler. Og end ikke nytårsaften er der nogen, der gider køre herud for at lave løjer med dem. Så altså, jeg bor skam på landet og må derfor indrette mig efter det.

Derfor tager jeg de to mobiler, sætter mig ud i bilen og kører af sted ud af en vej mod civilisationen. Og efter en kilometers penge er der efterhånden fornuftig dækning. Så jeg holder ind til siden og ringer op. Denne gang kan Mikkel høre mig noget bedre, og interviewet kan tage sin begyndelse. Men I guder, hvor blev der sendt mange nordjyske fatwaer af sted mod 3 og Telenor den aften!

Og med det fra brystet, så kan vi igen koncentrere os om det vigtige. Aalborg Metal Festival. De fejrer i år 10-års jubilæum, og da denne redaktion har været med siden begyndelsen og haft sin gang på Studenterhuset siden midten af halvfemserne, så skal vi naturligvis varme op til jubilæumsåret med nogle ord fra dem bag det hele. Dem, der får det til at ske hvert år. Dem vi skylder at takke for rigtig mange fede oplevelser.

Hvor mange frivillige er der til AMF?

- Vi bruger vel omkring 30 og 40 frivillige. Det er sådan lidt forskelligt, men det er deromkring.

Hvad sker der her 14 dage før AMF?

- Der bliver bl.a. koordineret og lagt vagtplaner for de frivillige. Og så en masse omkring teknik og de tekniske ting til bands. Hvad de skal bruge, hvordan de kommer herhen, hvor mange hotelværelser de skal have. Alt det lavpraktiske, logistik og teknik omkring scenen for at få tingene til at glide.

Hvad er det bedste ved at være formand og stå i spidsen for AMF?

- Puha, det ved jeg ikke. Vi er fem mennesker i bestyrelsen i NRB og jeg er formand af navn, og der er ikke den store forskel på os. Det er ikke sådan at jeg er chefen eller noget i den retning, men nogen skal jo være formand, og det er så mig. Og det er nok i kraft af, at jeg har været med fra starten.

Ja, hvor længe har du været med?

- Jeg har været med fra den allerførste, altså af de nye... jeg har været med siden 2002.

Nå ja, hvad fa'en var det de hed inden da?

- Nordic Rock Booking arrangerede én gang før det noget der hed Aalborg Metal Festival, og før det var der noget, der hed Metal Maraton.

Hvad med dig selv? Hvad var din første koncert på Studenterhuset? Kan du huske det?

- Puha, det ved jeg ikke. Det er mange år siden. Jeg kan huske, at den allerførste metalkoncert jeg var til var Metal Maraton nummer 1. Så vidt jeg husker var jeg 16 år, så det er nogle dage siden.

Nu har du så været med hele vejen, så hvad er du egentlig mest stolt af?

- Jamen altså den allerførste festival, i hvert fald. Altså det var Kasper Molin, der tog initiativ til at overtage den forening, for han havde arrangeret koncerter på 1000Fryd og turde godt binde an med noget, der var lidt større. Men udover det havde vi absolut ingen erfaring i at arrangere mere end at ringe til to bands, få dem til at spille på 1000Fryd og så én til at lave mad. Men Kasper ville prøve noget større, og så kastede vi os bare ud i det og ringede til nogle bands, nogle der kunne lave lyd og så gik vi bare i gang.

- Og da vi så stod der om aftenen og det hele var slut, der var vi i hvert fald stolte. Det er helt sikkert. Og ellers så bare nogle af de bands, der gennem årene har været at spille, hvor man skulle mene det ikke kunne lade sig gøre. Eksempelvis Opeth (der spillede på AMF'08, red.), som jo i virkeligheden er alt, alt for store til at spille på Studenterhuset og Aalborg Metal Festival. Det var heller ikke let, så der var vi stolte bagefter.

Det kan jeg godt forestille mig. Er det jeres bedste booking gennem tiderne?

- Ja, det tror jeg. Men også i år hvor vi har fået Arch Enemy. Det er også stort. Og det er fordi de stort set aldrig spiller i Danmark, og så fik de en chance.

Hvad siger sådan nogle store navne efter at have spillet på Aalborg Metal Festival?

- Det ved jeg egentlig ikke altid. Opeth var meget reserverede, mens f.eks. Monster Magnet var meget glade for at være der, og havde det rigtig sjovt. Fordi mange af de store bands kan godt lide at spille på de små steder, fordi de kommer tæt på publikum og en mere intim atmosfære hvor der ikke er 25 meter til publikum. De er som regel glade for arrangementet.

Hvor svært/nemt er det at lokke internationale navne til?

- Sommetider er det utrolig let andre gange er det meget svært. Ofte er det bare en mulighed, der lige pludselig opstår. Det er svært at jagte bands. Vi har nogle vi har forsøgt at få til at komme i årevis, og det lykkes bare ikke rigtig. Og så nogle gange kommer der bare et helt tilfælde. Arch Enemy f.eks. havde vi en aftale med sidste år, men så måtte de melde fra fordi de skulle til USA og lovede så, at de ville komme i år. Men så kunne de ikke alligevel og så søgte vi efter andre bands, men så pludselig sagde de, at de ville komme alligevel. Derefter gik det meget stærkt. Vi snakker få dage, så kunne vi offentliggøre, at de kom i år. Og så var det af sted. Det er fedt. Og så er vi sommetider heldige såsom pakken med Gorgoroth og Vader kommer forbi. Vi har opbygget et godt netværk med bookerne omkring i Europa, og så smider de en mail til os.

Så folk i Europa ved godt, at Aalborg Metal Festival eksisterer?

- Det gør de i hvert fald! Specielt de bookere vi arbejder sammen med. Hvis de har en pakke, der turnerer i Europa omkring det tidspunkt hvor vi normalt afholder, så kontakter de os altid.

Hvor mange billetter sælger I til udenlandske tilskuere?

- Det er svært at sige, for det har vi ikke rigtig noget overblik over. Men de sidste år har vi kørt en bustur hvor der kommer 20-30 stykker fra Norge. Det er specielt det sydlige Norge.

Henter I dem så ved færgen?

- Ja, for det er jo egentlig ret tæt på for dem, der bor i det sydlige Norge. I hvert fald tættere på end hvis det var andre steder i Norge. Der kommer så enkelte svenskere, men derudover mærker vi ikke rigtig noget. Altså udover de nordmænd.

Hvornår starter forberedelserne til Aalborg Metal Festival?

- Det er i foråret. Så stikker vi hovederne sammen og snakker lidt løst og fast, og om vi er klar igen i år. Og det er vi jo altid. Vi har én, der booker, og så starter han stille og roligt med at sende mails ud for at se hvad der er, og hvad der kan komme.

På et tidspunkt snakkede I om at flytte fra Studenterhuset? Vi var vist på en bustur sammen, og nogle brandmyndigheder, der lukkede ned for det.

- Det var mig. Vi havde egentlig fået en aftale på plads med den gamle eternitfabrik, og det var et fedt sted med nogle fede muligheder. Men så kom brandmyndighederne og sagde "I må lukke 400 ind", og det ville kun fylde et meget lille hjørne af den kæmpestore hal.

Bliver I så på Studenterhuset?

- Vi snakker om det hvert år. Mulighederne på Studenterhuset er udtømte. Det kan ikke blive større end det er nu med de rammer. Egentlig er festivalen alt, alt for stor til Studenterhuset. Vi har bare haft et rigtig godt samarbejde med Studenterhuset igennem de 10 år, så vi har faktisk ikke lyst til at flytte.

Rent nostalgisk er der i hvert fald noget om det...

- Ja, og det giver en god ramme for festivalen inde på Studenterhuset. Den måde det er på, det er helt perfekt. Det måtte bare godt være noget større. Vi havde godt nok snakket om at undersøge mulighederne da de byggede det nye Skråen Multi, men det blev ikke rigtig noget. Om det er af nostalgiske grunde ved jeg ikke. Og vi har jo styr på det hele her på Studenterhuset, for vi kender det hele ud og ind. Festivalen har fundet sit leje her.

Hvad er succeskriterierne for i år?

- Med de bands vi har på i år så er alt andet end udsolgt ikke så godt. Mere eller mindre.

Det regner I vel også med?

- Vi har på 10 år lært, at man aldrig kan regne med noget. Når vi tror at "nu er den der, nu kommer folk" så kommer der ingen. Og når man så tror at det er sådan lidt skidt, så vælter det ind med mennesker.

Jeg kan huske Mircea var lidt skeptisk det år I havde Satyricon osv., og han var bange for, at det var et lidt magert år. (Satyricon, The Haunted, Dark Funeral og God Dethroned headlinede i '09 og et line-up jeg var vildt begejstret for, red.)

- Ja, det var nok det bedste år festivalen nogensinde har haft. Og der var vi presset med programmet fordi vi simpelthen ikke kunne få det vi gerne ville have, og vi endte med nogle nødløsninger og mange danske bands. Og alligevel er det, det bedste år festivalen har haft.

Får I hjælp fra lokalmiljøet? Kommune, sponsorer osv.?

- Vi er på kulturbudgettet i Aalborg Kommune. Så der får vi støtte. Der har Aalborg kommune i hvert fald gået ind og støttet op. Men reelle sponsorer fra erhvervslivet er næsten umuligt for os. Hvorfor, ved jeg ikke, men jeg tror bare ikke metalfestivaler står højt på virksomhedernes liste over hvor steder de vil promovere sig. I år er vi en del presset på økonomi, for vi har faktisk ikke rigtig fået noget ind i år. Men der er da få firmaer, der støtter os med naturalier. Og vi er bare glade for det vi kan få.

Jeg tror vi skal slutte af, og her til sidst vil jeg høre hvad du ser mest frem til?

- Jeg fremhæver aldrig enkelte bands når jeg bliver interviewet. Jeg glæder mig bare til det hele. Hele festivalen.

Og lidt spøjst. For sidste år var du lidt brugt sent lørdag aften, så nu spørger jeg; hvor mange timers søvn regner du med at få fra torsdag formiddag til søndag morgen? Sammenlagt, altså!

- Haha... hvis det er, som det plejer at være, så ender det nok med en 10 - 12 timer, hvis jeg er heldig!

Tak for tiden. Vi ses deroppe.

- Det gør vi i hvert fald!


Og således blev vi lidt klogere på hvad, der skal til for at banke en festival af den kaliber på benene. Gåpåmod, ildsjæle, hårdt arbejde, hjælp fra uventede kanter og lidt held med bookingerne i ny og næ. Og så naturligvis et trofast publikum, der hvert år møder op for at nyde Aalborg Metal Festival i vante rammer. Studenterhuset har været centrum for utallige koncerter, både i og udenfor AMF-regi gennem de seneste 10 år, og det ser heldigvis ikke ud til at ændre sig foreløbig. I år kan vi nyde Arch Enemy, Gorgoroth, Decapitated, Vader, Suffocation, Entombed og et hav af fede, danske bands på Aalborg Metal Festival 2011. De fejrer 10-års jubilæum, og den bedste gave vi kan give arrangørerne og os selv er ved at møde op og deltage i festen!