Når virkelighed og fiktion sammenflettes

The Interbeings tredje udgivelse, ’Icon of the Hopeless’, afslutter den årelange trilogi, og er en milepæl for et band, der har gennemlevet egen fiktion på godt og ondt.

I foråret 2011 udgav The Interbeing deres debutplade, 'Edge of the Obscure'. En hårdtslående første plade, der gav det danske band velfortjent opmærksomhed. Nationalt som internationalt. 

The Interbeing blev hurtigt en dansk succeshistorie, opstået af hårdt arbejde og sangskrivning af høj kvalitet. Bandet turnerede i Europa, USA, Japan og herhjemme var vi også så heldige, at se bandet spille på Copenhell, første gang i 2012. The Interbeing havde momentum. Var på alles læber og stod som en dansk succeshistorie.

Og pludselig ”forsvandt” bandet. Ud over enkelte koncerter blev der stille. Seks år skulle der gå, før vi igen mærkede reel aktivitet og vi fik opfølgeren ’Among the Amorphous’.

Hvad skete der? Forsanger Dara Corcoran fortæller:
– Selvfølgelig tænker man fra tid til anden, hvorfor reagerede vi ikke hurtigere? Vi kørte på hyldestbølgen, spillede fede jobs, men vi vidste ikke, hvordan vi skulle agere – eller i hvilket tempo. Vi manglede den erfaring og samtidigt oplevede vi livet. På bedste og værste vis. Familie, børn, skilsmisse, sygdom, økonomiske udfordringer. Det hele. Det sætter tingene i perspektiv. Hvad er vigtigt? I livet naturligvis, men også som band. 

Der er ingen tvivl om, at Corcoran er emotionelt investeret. Det er naturligvis irriterende at se ens popularitet dale, at skulle kæmpe for at genskabe selvsamme for hver ny udgivelse. Men der er samtidig en klar accept af situationen. Men et eller andet sted handler det jo netop om erfaring og ambitioner:
– I dag er vores fokus anderledes. Det er ikke et mål at spille foran en masse mennesker, som f.eks. Volbeat. I sidste ende handler det om kunsten. Om ikke at miste integriteten – at kunne stå ved ens musik og gå sine egne veje. Det er en vigtig erfaring lært, men vi satser dog på, at vi fremtidigt udgiver plader lidt hurtigere. 

Det sidste bliver sagt med et grin. Bandets tredje plade ’Icon of the Hopeless’ var også planlagt til udgivelse hurtigere end foregængeren. Men så skete livet igen som bekendt og Covid19 blev en del af dagligdagen. Man forstår hvorfor The Interbeing valgte at skyde udgivelsen. Af økonomiske årsager, men primært for at kunne præsentere det nye materiale på behørig vis, i en live-kontekst. 


The Interbeing: Fra start til slut
’Icon of the Hopeless’ er tredje og sidste installation i historien om The Interbeing. Væsnet, der har lagt navn til bandet og været så meget igennem siden debutpladen. En skabelse, der nærmest er blevet synonym med bandets egen historie:
– Gennem de tre plader vi har udgivet, følger vi det her væsen, The interbeing. Fra starten af dets tilværelse, gennem dets udvikling og udfordringer, afspejlet hvad vi som mennesker oplever. Eksistentielle kriser, søgen efter formål med tilværelsen og selvdestruktion. Alt det, der former os som mennesker og giver karakter. Det, der udfordrer og får os til at søge efter hjælp, om det så er i ens omgangskreds, samfundet eller religiøst – for vores karakter er det i høj grad det sidste.

’Among the Amorphous’ fortsætter trilogien og samler op hvor debuten stoppede: 
– I dets søgen efter den her religiøse skabning eller gud, finder vores karakter ud af, at gud (the amorphous) er en negativ karakter, langt fra gavmild eller positiv. En karakter, der ikke er interesseret i The Interbeing, men blot finder disse underordnede væsner irriterende. Pladen kredser om den eksistentielle udfordring. Hvordan håndteres det, hvordan finder man eget formål med livet, når gulvtæppet bliver hevet væk under en? Når ens liv og hverdag pludselig ændres radikalt? Pladen afsluttes med, at vores karakter finder sin egen, selvstændige vej, væk fra religion og troen på en bedre vidende, højere eksistens. 

Derved fremme ved nutiden og bandets tredje og sidste plade i sagaen. En plade, der samtidigt markerer en afslutning, som Corcoran beskriver det:
– På ’Icon of the Hopeless’ finder The Interbeing sin plads som en slags anti-gud/anti-helt. En destruktiv og almægtig karakter, der har fået sig eget følge, som reaktion på de valg, der blev truffet på forrige plade. Et nyt narrativ i den verden fortællingen foregår i. 
– Det er en tungere plade. Især i forhold til ’Among the Amorphous’. Det er en grundlæggende aggression, som nok også er et behov for bandets side. Følelser, frustrationer, reaktion på de seneste års udfordringer, der har fået afløb gennem musikken.

Corcoran fortsætter:
– Vores univers har altid været præget af sci-fi, og man kan nok finde elementer af flere klassikere. Et af mine yndlingscitater er fra The Dark Knight: Enten dør du som helt, eller lever længe nok til at se dig selv blive skurk – og det er vel nok der The Interbeing historien slutter. 

Selvom det er et punktum for The Interbeing som karakter, er det langt fra punktum for bandet, der allerede er godt i gang med at skrive nye sange. Om vi får en ny trilogi er uvist, men vi kan forvente et musikalsk univers, hvor koncepter og tematik går hånd i hånd med bandets industrielle tilgang til metallen. En futuristiske lyd, der emmer af atmosfæren, hvilket vel nærmest er definitionen af The Interbeing?


Starten på fremtiden
I første omgang er det dog album-releasen, der har fokus. Den 2. december åbner Loppen dørene, og publikum får for første gang mulighed for at høre dele af ’Icon of the Hopeless’ samt materiale fra de foregående plader fremført live. Med Natjager som opvarmningen. Et spændende mix, der nok skal give publikum en oplevelsesrig aften. Men hvad skal der så ske?
– Vi skal ud og spille en masse. Bevise vores værd og forhåbentlig får vi plads på nogle af de fede festivaler rundt omkring i Europa. Vi starter herhjemme med Prime is Coming, og så må vi se, hvad der sker. Udgivelsesmæssigt er målet at udgive meget hurtigere. Om to et halvt år skulle vi gerne være langt med vores næste plade. Produceren er fundet, og vi er i den afsluttende fase. Giv os tre år, så har vi den nye plade parat til udgivelse. 

Det sidste bliver sagt med et stort smil, for livet går som bekendt sin gang, og The Interbeing har om nogen været udsat for de mange udfordringer. Som karakteren i bandets trilogi, er bandet kommet ud på den anden side, styrket og fokuseret, med retning mod nye horisonter. Med de udfordringer det må bringe. Selvom det ikke lader til, at bandet har tabt troen som vores anit-helt, træder bandet deres egen vej – en vej, der musikalsk er unik. Det er få bands i verden, der lyder som danskerne.