Paradoksal og politisk

Den energiske frontmand Mark ”Barney” Greenway fra Napalm Death mødte os lørdag før deres koncert på årets Aalborg Metal Festival. Her blev det til en snak om turnélivet, politik og de sociale medier.

Deathcrusher Tour med Carcass, Obituary, Viovod og Herod har varet 14 dage nu. Hvis en flue på væggen kunne berette noget nyt om jer, hvad ville den så fortælle?



- Ikke så meget. Du skal huske på, at alle disse bands har været i gamet i rigtig mange år, alle mere end 20 år. Og misforstå mig nu ikke, at være på tour er godt, men det er både mentalt og fysisk udfordrende, så du når på et tidspunkt til den konklusion, at du er nødt til at holde dig fit både fysisk og mentalt.

 Så er er intet vanvittigt at fortælle nogen. Selvfølgelig går nogen ret sent i seng, fordi de fester og drikker, men der finder ikke rigtigt noget usædvanligt sted. Jeg ville ønske, der var noget at fortælle, men det er ikke.



Hvad mener du, at vokalen kan eller skal bidrage med i det samlede billede?

- Den er en del af helheden. Napalms lyd er skubbet helt til grænsen, og det skal min stemme passe til, og det betyder, der skal være fuld kraft på hele tiden. Ellers ville min stemme ikke passe til resten af vores lyd. Og så skal den også passe til bandet. Vi er et ’konceptband’ i menneskelig forstand – vi fremmer medmenneskelighed, og det skal også frem midt i vores kaotiske musik.



Hvordan opfatter du selv vokalen i de bands, du lytter til?

- Generelt vil jeg sige, at musik skal være det, den skal være. Der er ingen regler. Dem, der har sagt andet, tænker sig ikke om. Du kan fx mixe vokalen sådan, at den lægger sig bag instrumenterne – og hvad er der galt med det? Intet! Der er ikke noget rigtigt og forkert.

- Der er mindst 1000 rigtige måder bruge en vokal på, når man skal bygge en sang op. Musik er ligesom det der billede faktisk (Barney peger op på væggen, hvor der hænger et maleri, der ligner et klassisk dansk maleri af en borgmester eller statsminister, men som for eksempel har et andet farvevalg end et traditionelt realistisk. Se billedet øverst på siden under koncertbilleder, red.).  Det er en myriade af farver, og hver af disse farver kunne også have været mikset på en anden måde. Det samme gælder for musikken. Du må aldrig have begrænsninger i musik. Det ville slå hele spontaniteten ihjel

- For et band som Napalm er ordene i teksterne rigtig vigtige. Teksterne behandler nogle helt centrale emner, som jeg synes er uomgængelige, såsom hvordan vi behandler hinanden som mennesker. Det mener jeg er vigtigt. Jeg prøver ikke være forfængelig her – det her handler ikke om mig – men hvad ideen med hele bandet er. Så ordene skal være tydelige. Og det er jo et paradoks – vi har ekstremt voldelig musik, men komplet ikkevoldelige tekster. Det er i sig selv godt at have denne kontrast.

Det leder mig faktisk hen til mit sidste spørgsmål – om dine eller bandets politiske holdninger…er det mere vigtigt nu end tidligere?

- Det vil altid være vigtigt. Derfor kan det ikke være mere vigtigt nu end tidligere – fordi det er en konstant. For mig vil der altid være et behov for at adressere disse emner, fordi menneskeheden har stadig ikke lært at behandle hinanden ordenligt.

Er det blevet endnu mere presserende nu?

- Hvis du kigger tilbage i historien, har den altid været voldelig – som den er det nu. Så det kan man hverken svare ja eller nej til. Det er noget, vi hele tiden må beskæftige os med. Og det er da frustrerende.

- Hvad angår mig selv som menneske, forsøger jeg at forstå, hvordan eller hvorfor nogle mennesker udnytter eller behandler dem dårligt for selv at tjene (flere) penge eller få mere magt eller rigdom og kontrol. Folk er næsten uforbederlige og lader bare stribevis af mennesker dø eller undertrykker andre til det punkt, hvor deres liv næsten ikke er værd at leve. Det nager mig meget. Og det vil det nok altid gøre – forhåbentlig.

Jeg læste et andet interview med dig, hvor du også nævnte den sammenstyrtede fabriksbygning i Bangladesh …

- Ja og den er i nogen udtrækning inspiration til vores nyeste album. Den begivenhed var katalysatoren for albummet, men ikke for indholdet af hele albummet.

Hvad er så løsningen på problemerne? Skal alle bare lytte til Napalm Death for at blive mere bevidste eller oplyste?

- Nej nej… Vi prøver da at plante nogle frø i hovederne på dem, der lytter til vores musik, så de bedre kan forstå tingenes tilstand. Faktisk tror jeg, at folk allerede kender til de ting, men de ved ikke nok, men de skal måske chokeres mere, sådan at de bruger deres medmenneskelighed til at gøre tingene bedre. Vi er jo kun en lille brik i det spil, men måske kan vi præge nogle få, så de for eksempel ikke køber tøj fra bestemte firmaer. Hvor de måske tænker: ”Fandme nej, jeg vil ikke give den virksomhed mine penge”.

Hvad siger du til påstanden om, at tingene er mere komplekse nu med mad- og tøjindustrien osv. – at det er uigennemsigtigt for forbrugerne?

- Globalisering har hjulpet folk med ikke at kunne se, hvor ting kommer fra, fordi produktionskæden er mere kompleks i dag. 

- Formålet er ikke at "ramme" folk – både de, der køber tøj fra bestemte firmaer, eller de, der ikke tænker over, hvor de køber tøj, eller ikke ved, hvordan tøjet er produceret. Meningen er ikke at få dem til at føle sig ramt eller give dem dårlig samvittighed. Ansvaret ligger først og fremmest hos de pågældende virksomheder – det er dem, der sidder bag rattet, der skal stoppes.

- Og alle taler om internationale regler. Men ved du hvad, hvis de skal efterleves, skal de formuleres sådan, at man fx ikke må fremstille produkter under bestemte forhold, og som fx præsident skal man håndhæve disse regler. Ikke via politimagt, men som mennesker ud fra en slags fredsdomstol eller retssal om du vil... jeg har ikke helt andre ting at sammenligne med. Der skal et sæt at internationale regler til – der rent faktisk bliver håndhævet. Det skal primært komme nede fra – fra os almindelige mennesker og ikke fra magthaverne.

- Misforstå mig ikke – jeg har ikke svaret på alt, men jeg ved, at der er bedre løsninger end det, vi gør i dag. Det forsøger vi at fortælle med vores sange. Jeg slår ikke folk med en metaforisk kølle oven i hovedet, det gør jeg ikke, og psykologisk vil det bare få den modsatte effekt af den ønskede. Men der skal andre midler til, og når det så får folk til at forstå bedre, kan de handle anderledes. Det vil de være drevet af, når de kender de barske realiteter.

Der har været en del debat i Danmark om musikere, der blander sig i tingenes gang på de sociale medier, såsom Facebook eller Twitter. Må eller skal de det, eller er der forskel på, hvordan man som musiker må blande sig i fx politik sammenlignet med andre mennesker?

- Hvorfor skulle de ikke have lov til det? For hvis ret er det at bestemme, at disse folk ikke må give deres mening til kende? Vi har jo alle ret til at give vores mening til kende. Så kan det da godt være, at nogle har et større "talerør" eller publikum, fordi de har mange fans. Men hvorfor ikke? Hvorfor skal det kun være bestemte typer mennesker, som må eller kan sætte dagsordenen? Dette er jo en del af problemet – at en bestemt type menneske har sat en dagsorden, der tjener deres egne interesser. Det er derfor, vi har grænser – det har beskyttet monarki, suverænitet m.m. Der er ingen andre grunde.

- Og det er klart, at folk tænker ”nu må vi beskytte vores grænser”. Men lad os genopfriske: På et tidspunkt var hele verden nomadisk, og man kunne bo, hvor man tog hen. Der tror jeg faktisk, at vi må hen igen – der er vi på vej tilbage. Jeg tror ikke, vi får et valg her.  Mens verden behandler sig selv som lort, kan vi kun forvente, at tingene er nødt til at ændre sig.

- Man nødt til at være meget forsigtig – man kan ikke sige, at det ene er mere legitimt end det andet – det er ikke en kamp om at være den mest troværdige. Hvis folk faktisk tænker over det, er det en god start, fordi det kan være svært at få folk til at forholde sig til ting. Man skal være meget påpasselig med, hvad man nogle gange ønsker dig.

- Man kan ikke ekskludere folk. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, det sociale medier til tider er eller kan være latterlige. Men ved du hvad: Hvis de i en eller anden udstrækning kan få folk til at udvide deres horisont, så er de faktisk helt ok. Man skal på passe på med at være elitær, for nogle har kun disse kanaler, hvor de får deres viden, og hvor de viser deres engagement. De kan ikke publicere artikler i aviserne hver dag. Det er deres frirum – vi kan ikke som udgangspunkt sige, at de ikke er troværdige. Det er udemokratisk, hvis demokrati overhovedet er en størrelse, der giver mening?

Ja, det er jo så en anden og endnu mere omfattende diskussion… Tak for snakken.

Vi nåede også at stille Barney vores 10 hurtige, som du kan læse i næste uge.